Så har vi balladen

Ungerne har det stadigvæk sådan lidt småskidt - de kæmper med feber og en sejlivet snue. I en tid hvor min kalender har været proppet med arbejde har de tilbragt mange dage hjemme fra børnehaven sammen med deres far; De siger at de har kedet sig, men kameraet viser et helt andet billede af virkeligheden. Det kan da ikke have været helt kedeligt den dag de tog de her billeder.

Bjørn har også hygget sig, det fik jeg endeligt bevis for i går da jeg kom hjem. Maria mødte mig i døren med besked om at posten har været her og at min computer nu var helt kaput. Da jeg kom ind i stuen var jeg ikke et sekund i tvivl om at hun havde ret. Der var dimser overalt og midt i det hele sad Bjørn og hev sig i håret.
Min kære mand har noget med computerdimser - lidt ligesom jeg har det med garn. Han elsker at eksperimentere med motherboards, ram blokke og andet som for mig er totalt sort snak. Han er god til det og jeg blander mig ikke i det - Normalt er det hans egen computer som står for skud men sådan skulle det ikke være denne gang.

Egentlig tror jeg nok at han engang i løbet af sidste uge spurgte om jeg ikke syntes at min computer var lidt langsom. Jeg har sandsynligvis sagt: " jo!", for min computer er da lidt langsom sammenlignet med hans. Vi har også snakket om at det skulle der gøres noget ved, men jeg vidste ikke at det skulle være lige nu.

Det skulle bare have været en simpel udskiftning af et bundkort men noget gik galt og på et tidspunkt følte han at det var bedst at starte helt forfra. Der var lavet backup så helt galt kunne det da ikke gå - ja det troede han faktisk - men han blev klogere!
For hvor er dit og hvor er dat? Hvor er nu mine gamle mails? Og hvor er installationsCDén til Photoshop?
Han har pisket rundt for at gøre det hele godt igen men nu er han altså taget på arbejde og jeg har overtaget de syge børn og en halvsløj computer.