onsdag, april 05, 2006

Ny taktik

Nu skinner solen - der er forår i luften og jeg er igang med at rydde op i min strikkekurv. Jeg har gang i alt for mange ting! Jeg brugte meget tid på at hitte rundt i de 4-5 opskrifter jeg jonglerede med på en gang. Så nu har jeg lagt en ny taktik - Jeg angriber dem én af gangen! Koncentrerer mig om en opgave og håber på at det vil vælte frem med færdige trøjer de næste par uger. Man har vel altid lov at håbe :o)

Første skud er rettet mod Pisa; Den trives i rollen som den udvalgte. Ryg og forstykker er færdige, ligeså det første ærme. Men jeg har en skummel mistanke om at det er for langt, selvom jeg strikkede næsten 5 cm mindre end opskriften foreskrev. Så jeg laver lige en hurtig montering og udmåling inden jeg når at strikke for langt på ærme 2 også.
Til min store overraskelse har jeg opdaget at jeg elsker at strikke rib. De der 2 ret, 2 vrang nærmest suser henover pindene og Isagers Højlandsuld fungerer upåklageligt. Jeg ville nok ikke vælge det til en trøje som skal tæt på kroppen, men til en cardigan som Pisa er det godt. Det er lidt groft, men giver en god stabil rib.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jep - "kedelig rib" er faktisk ikke så tosset - det er skønt at have noget strik igang, der bare drøner derudaf. Pisa er også et af mine kommende projekter - jeg glæder mig til at se din færdig - den ser fin ud!
:-) Britt

Jeanette Hegaard Hansen sagde ...

Hmm.... det ser meget finere ud end mit "forsøg" med Højlandsgarn.

IF Stjernen sagde ...

Det ser godt ud - glæder mig til at se den færdig. Har tænkt på at strikke en rib-sag til min niece, som er en lille fiks sag, der sagtens kan gå i rib :-)

Elsker at strikke rib - let, men ikke helt så kedeligt som ret!

KH Britta

Linda sagde ...

Flot farve! Hehe, der er mange måder at angribe halv-UFO'er på de forskellige blogs. Jeg følger spændt med i hvor længe de forskellige taktikker holder, selv tvivler jeg på at der nogensinde kun vil ligge 1 strikketøj i min kurv :o)
kh Linda

Anne sagde ...

Min Pisa har været færdigstrikket længe, men ikke monteret, den står i en pose og venter på at blive kørt til monteringsdamen...
Jeg strikke på 3 udvalgte hver uge, det fungerer rigtigt godt for mig, én er for lidt, og 20 for mange ;-))
KH Anne