Så blev cardiganen til søsters veninde færdig. Den er klar til postkassen og med lidt god vilje fra Post Danmark vil den bringe smil frem i en lejlighed på Frederiksberg en af de nærmeste dage. Den er lige i øjet - jeg er ikke et sekund i tvivl.
Opskriften er fra HP Gruppen og den har været en fornøjelse at strikke efter. Ikke en eneste fejl !! Her skal man bare rette ind og gøre som de skriver.
Da jeg søndag aften sad og nørklede med ærmekanterne huskede jeg pludseligt at det rent faktisk er sjovt at hækle. Jeg har bare ikke gjort det så meget, fordi jeg ikke lige er stødt på noget, som jeg bare måtte eje. Men så så jeg dette sjal - og det vil jeg rigtig gerne svøbe om mine skuldre en kølig sommeraften.
Faktisk har jeg allerede bestilt opskrift og garn hos den lokale. Jeg glæder mig til at skulle i gang, men på den anden side er det nok godt nok at hun ikke lige havde opskriften hjemme. Jeg har efterhånden et enkelt eller to eller ... mange hængepartier. Well who´s counting ???
2 kommentarer:
Trøjen er blevet rigtig sød og sjalet er virkelig smukt. Jeg elsker at hækle. Hvor er opskriften fra?
Opskriften på sjalet er også fra HP Gruppen - håber at den er lige så god som den på mohairtrøjen.
Kh. Helle
Send en kommentar