De olympiske lege

Den 10. februar går starten på vinter OL - en glædelig begivenhed her hvor specielt husmoderen nyder en godt sportsligt indslag i TV-programmet. Jeg er ikke selv den store atlet, så har jeg i hvert tilfælde ikke løjet for nogen. Husker stadigvæk dengang jeg pine død ville spille håndbold. Min mor ville ikke bremse mig i mine fysiske udfoldelser så jeg blev meldt ind i den lokale klub, heldigvis sammen med en kære veninde. Vi kom på 2. holdet - der var kun 2 hold - og ingen absolut ingen på holdet hævede sig over niveauet ringe. Vi tabte alt og nederlag med cifrene 2-35 var ikke sjældne. Faktisk var vi kun tæt på et enkelt point engang hvor vi lånte storskytten fra 1. holdet og blev lovet en kæmpe isvaffel hvis vi spillede uafgjort. Pinligt var det - også for vores træner som ikke var den fødte pædagog. Hun indførte et system som betød at vi, hvis vi brændte et skud, skulle ud og sidde på bænken i 5 min. De 5 minutter blev dog hurtigt skåret ned til 3 for ellers var det vanskeligt at stille fuldt hold på banen.
Heldigvis har mine børns far bedre erfaringer fra landets sportsarenaer, så jeg håber at poderne har arvet hans boldøje. I hvert tilfælde var det 2 pavestolte unger som i går vendte hjem fra børnehaven med en medalje, 2 vingummisutter på en karamelsnørre, som bevis på at de har deltaget i børnehavens OL. Jeg vil også være med tænkte jeg og mine bønner blev hørt. På en tur rundt i blogland mødte jeg nemlig The Knitting Olympics - en "sportsgren" hvor jeg kan være med. Reglerne er i grove træk at man strikker et selvvalgt projekt mens det rigtige OL drøner over skærmen. Der må ikke startes før åbningsceremonien og det skal være færdigt inden flammen slukkes. Og derudover skal det være et projekt som er lidt udfordrende. Mere udførlige regler findes her.

Jeg er i træning !!! Og jeg behøver ikke støtte fra Team Danmark - min søster har nemlig givet mig opskrift og garn til Violet fra Amimono i julegave. Dejligt ja men der er en lille hage - blusen er til hende selv. Jo jo hun har humor :O) Udfordringen ligger i opskriften, jeg har læst den igennem 2-3-4-mange gange og håber bare at det giver lidt mere mening når garnet kommer på pindene. Måske har den kære Helga Isager her fået hjælp til korrekturlæsning af hendes mor:o) Jeg gætter bare og det tror jeg at jeg kommer til at gøre flere gange.