lørdag, august 09, 2008

Sommerferie

Ingen sommer uden farfars sommerhus. Vi elsker den totale afslapning, den indre ro vi altid finder dernede ved Århus Bugtens vand, og det har ikke været sådan rigtig sommer, før vi har været der.

Vi nåede det også i år, selvom der gik lidt kuk i ferieplanlægningen og det hele blev sådan lidt i sidste øjeblik.
Det fantastiske sommervejr var sat på standby den uge, vi var på Mols, men til gengæld fik vi store skønne bølger at tumle i. Vi fik aftenhygge med ild i brændeovnen og et spil Uno eller flere. Vi fik en vanvittig lækker sejltur i selskab med en lille sæl. Vi fik samlet nye forsyninger af smukke skaller fra stranden og havde masser af tid til bare at være. Det var dejligt !!

Nu er vi så hjemme igen med friske batterier og ny energi – og det er godt ...... for udenfor står brændestakken hvor jeg forlod den, indendøre venter et lille bjerg vasketøj og lige om lidt banker hverdagen på igen. Jeg må hellere komme i sving.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Velkommen hjem - det lyder skønt.
KH Britt

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Hvor er det bare lækre ting, du har produceret her det sidste stykke tid (OGSÅ det sidste stykke tid). Dejligt at høre, I har haft en god ferie

Brændestakken løber desværre nok ingen steder...

KH Tina

Anonym sagde ...

Kom til at tænke på dig, du kære....er sikker på at du nyder ferie...måske er den ligefrem slut igen?
Ved du godt at der kun en en måned til hurra-strik & -snak i lange baner?
Knus,
Britt

Tine sagde ...

Sikke nogle fine ting du har fået lavet i sommer.

Og i har også fået slappet af og nydt det kan jeg se.

Velkommen tilbage.