Nå ....

Det var en skøn kasse, jeg i formiddags bragte hjem; Fyldt til randen med lækre ting og stager - og jeg er svært godt tilfreds med mig selv. Der var ingen grimme overraskelser, ja altså bortset fra den ene stage, som i går faldt ned fra sin form i ovnen og gik i 3 stykker. Med mit held må det vel siges at være nådigt sluppet.
Jonna fortalte mig, at det aldrig er sket før – helt ligesom Bjørn i går aftes fortalte mig om bilen. Det sker bare ALDRIG! Nå ......

Jeg ville gerne vise jer hele kassen, for der er superfede ting imellem. Men det meste er tænkt som decembergaver og jeg vil gerne kunne overraske til den tid, så I må nøjes med de her to små blå fiduser. Et lille eksperiment jeg lavede til allersidst af lidt glas som blev tilovers. Jeg ved ikke helt hvilken funktion de har, hvis de overhovedet har nogen? – Udover at pynte, så det gør de nu i min stue.
Jeg nåede lige at sætte dem frem og nyde et ganske kort øjeblik. Så ringede telefonen og Maria og jeg har tilbragt eftermiddagen hos lægen, alt imens der blev lappet på et hul i hendes hoved.
Thank God it´s Friday!

Totempo

1 2 3 fantastiske, forrygende, forrygte hverdagsuger fik en brat opbremsning i går. Midt i myldretrafikken, midt på en højst trafikeret hovedgade ... ja lige midt i alting knækkede trækakslen på venstre forhjul – der var meget høje lyde og hvin, og så holdt jeg lige pludselig meget stille.
Der skete heldigvis ikke andet og mere end materiel skade, men jeg kan ikke helt lade være med at tænke, hvad nu hvis det var sket midt på motorvejen? Hvad nu hvis .....

Jeg skubber tankerne væk, alt imens jeg sender en kærlig tanke til den ukendte mand som straks bragte en skovlfuld sand til en oliepøl, som kunne have været til fare for andre trafikanter. Til den ældre dame som tilbød at hente en kop kaffe til mig, fordi hun godt kunne se, at det blev en lang eftermiddag der på fortovet. Og til de to andre som tilbød deres hjælp.
Men jeg husker også alle de andre som kom forbi – og der var mange. Alle de der fortørnede blikke og fagter, som talte et helt tydeligt sprog. De fortalte om mennesker, der tænkte ”Kvinder og biler! Hvorfor flytter hun dog ikke den bil? Kan hun virkelig ikke se, at jeg har travlt, og hun blokerer min trafikale bane?”

Tro mig jeg havde flyttet min bil, hvis det havde været en mulighed. Jeg var meget bevidst om, at jeg var til stor gene, men der var intet, jeg kunne stille op.
Jeg kunne ikke gøre andet end at stå der på fortovet og vente, så det gjorde jeg .... indtil Bjørn overtog min post.

I dag har jeg fri – en ganske planlagt fridag. Ungerne er afleveret i skolen og lige om lidt vender min lånebil og jeg snuden mod Tranum. Der er syslerier som skal hentes hjem, og jeg håber bare, at Jonna havde en mere heldig dag end jeg, da hun i går brændte mit glas.

Sommerferie

Ingen sommer uden farfars sommerhus. Vi elsker den totale afslapning, den indre ro vi altid finder dernede ved Århus Bugtens vand, og det har ikke været sådan rigtig sommer, før vi har været der.

Vi nåede det også i år, selvom der gik lidt kuk i ferieplanlægningen og det hele blev sådan lidt i sidste øjeblik.
Det fantastiske sommervejr var sat på standby den uge, vi var på Mols, men til gengæld fik vi store skønne bølger at tumle i. Vi fik aftenhygge med ild i brændeovnen og et spil Uno eller flere. Vi fik en vanvittig lækker sejltur i selskab med en lille sæl. Vi fik samlet nye forsyninger af smukke skaller fra stranden og havde masser af tid til bare at være. Det var dejligt !!

Nu er vi så hjemme igen med friske batterier og ny energi – og det er godt ...... for udenfor står brændestakken hvor jeg forlod den, indendøre venter et lille bjerg vasketøj og lige om lidt banker hverdagen på igen. Jeg må hellere komme i sving.

Hurra-strik ....

I morges skrev Anne et indlæg om Hurra-strik, om at strik skal være jubel og god energi. Jeg kunne ikke være mere enig - og det var da også helt klart en lystbetonet aktivitet, da jeg i dag satte mig udenfor i skyggen og strikkede luffer.
Ja jeg ved godt, at det lyder helt tosset, når nu temperaturen nærmer sig 30 grader, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst!!

Fordi det er en vanvittig lækker opskrift Jared der har kreeret, og den lå lige der i mit spritnyt Vogue Knitting. Fordi jeg er vild med at strikke efter diagrammer. Fordi jeg ville se, om jeg stadigvæk kunne huske hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind - og det kunne jeg. Da jeg strikkede mit første par Bayerische sokker tog jeg mig tid til at lære fidusen og det kan varmt anbefales. Livet som strikker er bare SÅ meget lettere uden den der ekstra pind, som alligevel altid bliver væk. Der ligger en rigtig god forklaring lige her.

Jeg har strikket i to tråde Castoro - den med bæver - på pind nummer 2½ fordi jeg har spaghettitynde arme og bittesmå hænder. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg fulgte opskriftens anvisninger, så ville jeg ende med en størrelse grillhandsker - muligvis verdens mest tjeckede grillhandsker men .....
Mit minimeringstrick virker, de bliver perfekte – det er jeg sikker på. Og det er lige før, jeg begynder at glæde mig til vinteren sætter ind med frost og sne, men også kun lige før.