Hold fast

Jeg hader rutchebaner! Jeg hader når det hele flyver forbi i en forfærdelig fart. Jeg ender altid med kvalme og tårer i øjnene, så jeg gør alle mulige krumspring for at undgår den slags forlystelser. Når vi er i Tivoli og Fårup Sommerland går det som regel fint, for Bjørn hopper gerne med ungerne og min rolle er reduceret til hende der venter tålmodigt ved udgangen. En rolle der passer mig rigtig fint.
Desværre slipper jeg ikke så nemt i disse dage hvor min hverdag er på vej rundt i en af de helt store rutchebaner – det hele går bare alt alt for hurtigt og jeg kan ikke følge med!

Der er arbejde, møder, børn, skole, mand, hund, hus og ....en kalender, der inden jeg fik set mig om, blev fyldt til bristepunktet med aftaler. Jeg forsøger at tage det hele forholdsvist stille og roligt, én ting af gangen og det går sådan set planmæssigt. Men når dagen er slut og ungerne puttet, er jeg som regel også klar til dynerne. Min højtelskede time i sofaen med garn og pinde bliver til en ulige kamp om at holde øjnene åbne, og alt hvad jeg har nået i denne uge er en enkelt dippedup eller to på søsters tørklæde.
Det var ikke så meget men tilgengæld var det de sidste af de store dippedutter. Nu mangler jeg kun en række af de små og så kanten hele vejen rundt. Den har jeg tumlet lidt med, men lidt ro i huset mens ungerne var til fødselsdag hos en dreng fra klassen her i formiddags, var åbentbart lige det der skulle til.

Lige om lidt kære søster så bumper der et tørklæde ind af din brevsprække.

Dit helt eget, one of a kind, a la Sophie Digard tørklæde!