torsdag, september 28, 2006

Smækker lækker

Jeg nåede det! Søndag eftermiddag, dagen inden vækkeuret atter skulle i aktion, hæftede jeg den sidste ende på den chokoladebrune cardigan til Maria og så var vi ellers klar til hverdagen.

En hverdag som har budt på længere dage i børnehaven end vi alle kunne ønske os. Men når vi nu er så heldige at bo i en kommune hvor hverdagen ikke er fyldt med blokader og strejker kan vi næsten ikke tillade os at klage. Det overrasker mig bare gang på gang hvor hårdt det er at komme op i omdrejninger igen efter en smule ferie. Ungerne er trætte når vi kommer hjem og Maria har bare slet ikke haft lyst til at stille op til en fotografering. Jeg har spurgt pænt hver dag og accepteret et nej - meeen når hele sandheden skal frem overvejede jeg et kort øjeblik at købe hendes velvilje for et par vingummier.
I dag lykkedes det men modellen nægtede kategorisk af rejse sig op og stå stille i 2 sekunder, så I må nøjes med denne liggende posering. Og så må I tro på mig når jeg siger, at trøjen har lige netop den længde der samler bluse og bukser på et barn som ellers har det med at gå over på midten. Nu behøver jeg ikke længere at være bekymret for at hun kommer til at fryse maveskindet, for trøjen er trods den manglende begejstring for fotografering en stor succes!
Den er blød og lækker, farven er skøn og passer rigtigt fint til alt det lyserøde som findes i min 5-åriges garderobe. Jeg er sikker på at den nok skal blive brugt flittigt!

Det har været en fornøjelse at strikke denne cardigan! Fonty Angora er et super lækkert garn som jeg glæder mig til at strikke mere i - måske jeg skulle købe "lidt" til lager nu mens det er billigt, man ved jo aldrig. Opskriften er let og ligetil - grænsende til det kedsommelige - men den fungerer rigtig godt som tv-strik. Men en voksentrøje i samme stil tror jeg helt ærligt bliver en tand for kedsommeligt til mit temperament.

En lille faktaboks skal der også være plads til:

Garn: Fonty Angora fra Laines/HP Gruppen frv. 332

Opskrift: Model 14 50 41 70 fra HP Gruppen. Strikket på pind 3½ og 4 i str. 6-7 år.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nej, hvor er den fin Helle. Fed farve, som passer totalt godt til lyserød (så den bruger vi meget herhjemme)
God weekend.
Marie-Louise

Anonym sagde ...

Både trøjen og datteren er da temmelig smækker-lækre. Især det frække nederste billede.
Helle, jeg MÅ vide det: fælder angora'en? En lille smule? Eller?
Garnet lyder lækkert, men jeg haaaaaaaader fældende angora....
KH Britt

Linda sagde ...

Se nu der - den er rigtig flot! Måske man skulle overveje den istedet for boleroen....
kh Linda

Helle Holst sagde ...

Jeg iler med et svar Britt.

Angora´en fælder IKKE !!!
Måske fordi forholdet mellem uld og angora er 70-30 - altså mindre angora end ellers. Her kunne man så føle sig snydt men det gør jeg ikke.
Eneste lille bitte minus er at hundehårene sidder fast i angora´en. Men garnet kan jo ikke gøre for at vi har en stor Golden Retriever som fælder helt af h...... til lige for tiden.
Køb du bare rigeligt Britt, det er et super garn.

Kh. Helle

Anonym sagde ...

Hmmm.....måske man skulle sende Vivian en (lillebitte) mail - det angora frister da mere og mere. Det er en overlækker brun farve og en utrolig anvendlig model. Og sikke da en herlig tøs...

KH Tina

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

både trøje og barn er smækker lækker......og hvorfor skal man også altid stå som model...en liggende kan da være helt fint til en afveksling...og så ovenikøbet med en fræk grimasse ;-)

den der brune farve er bare så fed og til børn er det er jo en yderst fornuftig farve....skidtet ses ikke så tydeligt og behøver derfor ikke en vask så ofte.

malle