mandag, oktober 15, 2007

Søsters tørklæde 4. del

Det var så det!
Det sidste maske er hæklet, den sidste ende er hæftet – Søsters tørklæde no. 2 er færdigt.
Og det er godt nok, for det er ved at blive lidt svært at finde nye fotovinkler. Jeg tror ikke, at der er en eneste maske, som ikke på et eller andet tidspunkt har været fremme i rampelyset. Men når det så er sagt, så er jeg glad for resultatet og jeg har nydt hvert eneste øjeblik.
Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg gerne gør det igen. Det ville faktisk ikke være helt løgn, for jeg gider godt men bare ikke lige det næste års tid eller to.

Nu mangler kun lige en omgang vask og strygning så er tørklædet klar til en tur ud i det ganske danske land. Hen til et sted hvor det forhåbentligt vil bringe glæde, men inden da så skylder jeg lige sidste del af opskriften.
Den kommer her:

Kanten.

Kanten rundt om tørklædet består af 3 runder. Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt hvor du starter på kanten, men for at holde lidt styr på opskriften har jeg valgt at starte i en af de helt små dippedutter.

1. omg.: Sæt garnet fast i den midterste maske i en af de små dippedutter, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den lille duppedit også sidder fast, 5 lm, 1 fm om næste lm bue, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den næste duppedit sidder fast, 5 lm, 1 fm i den midterste maske i den næste duppedit .... Fortsæt sådan hele vejen rundt om tørklædet. Slut med en km i den maske hvor du satte garnet fast.

2. omg.: 4 fm omkring den første lm bue, 6 fm omkring den næste, 6 fm omkring næste igen, 4 fm omkring den næste igen igen .... Fortsæt hele vejen rundt, sådan at de to lm buer på hver sin side af duppeditten får 4 fm og de andre får 6 fm.
3. omg.: Spring til den 4. maske fra nålen. Hækl 6 stangmasker i denne maske, 1 km i den 4. maske fra nålen .... Fortsæt hele vejen rundt og vupti så er du den lykkelige ejer af et ”Søster tørklæde”.
Se også 1. del, 2. del og 3. del af opskriften på søsters tørklæde.

7 kommentarer:

Jette sagde ...

Jamen, der er bare flot... det tørklæde :)

Jane sagde ...

Superflot tørklæde, opskriften blir gemt til senere brug.

Anonym sagde ...

Tak for den sidste del :-)

Anonym sagde ...

Også jeg siger tak for sidste del, er nemlig i fuld gang med stor, mellem og små dippedutter. Det er rigtig sjovt at hækle.
Når du deler garnet til den sidste kant, har du da et godt tip til at sno op??

Helle Holst sagde ...

@ Anne. Dejligt at høre at du nyder hæklerierne. Må jeg se dit tørklæde?? Det kunne være spændende at se en anden variant end min egen.

Når jeg deler garn binder jeg en ende fast til et møbel - sofa, stol .... what ever. Så går jeg lige så langt væk med garnnøglet, som jeg kan komme. Jeg trækker så garnet "fra hinanden" lige så stille, mens jeg nærmer mig møblet igen. Når garnet så bliver så stramt at det ikke længere kan deles, så løsner jeg enden og snurrer det sidste op.
Jeg ved ikke om der findes en smartere metode, men det er i hvert tilfælde sådan jeg har gjort.
Rigtig god fornøjelse:o)

Kh. Helle

Anonym sagde ...

Hej ; Ja selvfølgelig må du gerne se mit tørklæde ...jeg sætter det ind som et billede ude i siden inden længe...
Jeg har i øvrigt gjort noget lignende, men brugte min mand,Eddie, som "møbel" ( nej det ´lyder ikke pænt, men han ville gerne hjælpe :-)
Har dog klippet stykker af i størrelser der svarer til yderste omgang, så bruges det både til omgang 1-2-3-og 4.. så var det jo lige den afsluttende kant jeg allerede tænkte på..;-)
Nemt iøvrigt at følge din opskrift
Min slutkant skal i øvrigt være sort.

Anonym sagde ...

Gl�de er ikke ordet, Helle. Det er ubeskriveligt.