Hold fast

Jeg hader rutchebaner! Jeg hader når det hele flyver forbi i en forfærdelig fart. Jeg ender altid med kvalme og tårer i øjnene, så jeg gør alle mulige krumspring for at undgår den slags forlystelser. Når vi er i Tivoli og Fårup Sommerland går det som regel fint, for Bjørn hopper gerne med ungerne og min rolle er reduceret til hende der venter tålmodigt ved udgangen. En rolle der passer mig rigtig fint.
Desværre slipper jeg ikke så nemt i disse dage hvor min hverdag er på vej rundt i en af de helt store rutchebaner – det hele går bare alt alt for hurtigt og jeg kan ikke følge med!

Der er arbejde, møder, børn, skole, mand, hund, hus og ....en kalender, der inden jeg fik set mig om, blev fyldt til bristepunktet med aftaler. Jeg forsøger at tage det hele forholdsvist stille og roligt, én ting af gangen og det går sådan set planmæssigt. Men når dagen er slut og ungerne puttet, er jeg som regel også klar til dynerne. Min højtelskede time i sofaen med garn og pinde bliver til en ulige kamp om at holde øjnene åbne, og alt hvad jeg har nået i denne uge er en enkelt dippedup eller to på søsters tørklæde.
Det var ikke så meget men tilgengæld var det de sidste af de store dippedutter. Nu mangler jeg kun en række af de små og så kanten hele vejen rundt. Den har jeg tumlet lidt med, men lidt ro i huset mens ungerne var til fødselsdag hos en dreng fra klassen her i formiddags, var åbentbart lige det der skulle til.

Lige om lidt kære søster så bumper der et tørklæde ind af din brevsprække.

Dit helt eget, one of a kind, a la Sophie Digard tørklæde!

Clue 5 & 6

Så fik jeg strikket de to clues til Mystery Stole som blev frigivet mens vi var på ferie i farfars sommerhus.

I den periode blev det også offentliggjort at temaet i år er Svanesøen. Det havde jeg aldrig gættet! Men nu hvor jeg ved det, kan jeg godt se, at faconen med den spidse start og vingen som afslutning minder om en fugl. Mønstret på vingen som ligner fjer er sådan set også godt tænkt. Når jeg ser på den del af sjalet alene, syntes jeg egentlig også, at det er meget pænt men ...... der er noget med overgangen mellem sjal og vingedelen som ikke huer mit øje. Den er sådan lidt løsagtig.

I sin helhed bryder jeg mig heller ikke specielt godt om faconen. Jeg har haft det liggende et par dage, tænkte at jeg måske bare lige skulle vænne mig til det. Men nej. Jeg syntes ganske enkelt ikke at det er pænt. Jeg mangler harmoni og ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at bruge det som det ser ud lige nu.

Derfor priser jeg mig lykkelig for at jeg har fulgt alle anvisninger fra Melanie og tog mig tiden til at sætte en livline ind i clue 4. Det giver mig nemlig mulighed for at trævle vingen op, strikke endnu en omgang af clue 1 til 4 og så samle de to dele på midten - og det vil jeg gøre!

Selvfølgelig er det en lille smule ærgerligt, at jeg har brugt et par timer eller flere på at strikke, montere perler og hvad ved jeg til ingen verden nytte. Men det var jo et sats, da jeg kastede mig ud i mysteriet. Jeg vidste at der var en risiko for, at jeg ikke ville blive ovenud begejstret, så sådan er det.
Kombinationen af silke og Addi Lace er stadigvæk en udsøgt fornøjelse og jeg ved at det her er den rigtige beslutning. Det eneste der ærger mig en lille smule er, at jeg i morgen ikke vil gå rundt og glæde mig til frigivelsen af det allersidste clue.

Første skoledag

Det var med sommerfugle i maven og store forventninger Kristian og Maria i dag tog hul på deres skolegang. Første time var god, koncentrationen var høj - og de glæder sig allerede nu til imorgen. Også fordi det bliver rart, at der ikke er så mange voksne som kigger på.

Det var en dejlig dag med flag og solskin og rundstykker og de obligatoriske lidt lange taler. Men nu er vi trætte - allesammen; 3 timer var vist lige præcis alt vi kunne holde til på denne første dag.
Ungerne tuller rundt, spiller lidt spil, cykler en lille tur, hopper lidt på trampolinen men ikke ret længe ad gangen. De mange mange nye indtryk har drænet dem for energi og der er ikke mere at komme efter i dag.
Det er fair nok - jeg har det såmen ligesådan, selvom jeg bare har siddet på en stol nede bagved.

Tror jeg vil finde et lille hjørne hvor jeg kan sidde lige så stille med et eller andet fra strikkekurven.

6 år .....

I dag er det 6 år siden disse to vidunderlige unger indtog min verden. De vendte op og ned på alting - også i ordets bogstaveligste forstand - og intet har siden da været helt det samme.

Jeg ved nu hvad det vil sige at elske ubetinget. Jeg ved nu hvad det vil sige at være træt helt ind til benet. Jeg ved nu hvad det vil sige at have hænderne fulde. Jeg ved nu .... en hel masse ting - og intet af det ønsker jeg være foruden.

I dag har mine tanker flere gange gået tilbage til den dag for 6 år siden på Ålborg sygehus. Jeg har været igennem fødslen minut for minut. Der var én! Der var to!
Jeg har været et smut omkring den første jul, den første fødselsdag og såmen også den første dag i børnehaven. På den anden side af weekenden venter endnu én af de første ... Den første skoledag - De er blevet store mine to små.

Det er forlængst slut med de dage hvor spaghetti Bolognese til aftensmad også inkluderede et karbad og en hovedrengøring af spisebordet. Nu laver de såmen næsten selv maden - min rolle er reduceret til hende der står på sidelinien - og hakker løg.

Det går stærkt, de udvikler sig med lynets hast og jeg har nogen gange svært ved at følge med.
Jeg kan stadigvæk give dem klø i Buzz Junior - på en heldig dag, og hvis jeg tager mig gevaldigt sammen kan jeg såmen også følge med i Kalaha, men dagene er talte. Jeg ved det og glæder mig bare over at de stadigvæk engang imellem vil holde i hånden. Og at de endnu ikke er blevet for store til at gi´et kys og et kram - hvis der altså ikke er nogen som kigger.

Tillykke med dagen unger - Jeg knuselsker jer!

Harry og Sophie

Når det er sommer og sol i Danmark, er der ikke noget sted, jeg hellere vil være end i farfars sommerhus på Mols; En lille perle to minutters gang fra Århus bugtens vand.
Derude sidder mine unger og deres far i en jolle med fiskestænger og store forventninger om en enorm fangst. De ser ikke hinanden alt for meget i dagligdagen og nyder i den grad hinandens selskab når de sidder der i båden og vender verden.

Jeg har hundevagten, for Kasper bryder sig ikke om ensomheden i et fremmed hus, men det gør ikke det fjerneste. Jeg nyder roen som kun afbrydes af glade børns latter på stranden. Jeg har Harry Potter i tasken og når den bliver alt for mørk og dyster, hækler jeg en lille dims eller to på søsters Sophie Digard tørklæde.
Det vokser stille og roligt – jeg vil tro at jeg er ved at være halvvejs men der er ikke noget som haster. Jeg hygger mig med det og med en hæklenål nr 2½ og garn som er en halv tråd Garnstudio Silke Tweed ja så var det aldrig tænkt som et projekt jeg ville blive færdig med i løbet af en weekend.

Der er gjort garn klar til eftermiddagens hæklerier men nu vil jeg lige holde en pause. Fiskerne har meldt deres ankomst på stranden om 15 minutter; Der er et par stykker som gerne vil boltre sig lidt i bølgen blå og jeg gør dem gerne selskab.