Smækker lækker

Jeg nåede det! Søndag eftermiddag, dagen inden vækkeuret atter skulle i aktion, hæftede jeg den sidste ende på den chokoladebrune cardigan til Maria og så var vi ellers klar til hverdagen.

En hverdag som har budt på længere dage i børnehaven end vi alle kunne ønske os. Men når vi nu er så heldige at bo i en kommune hvor hverdagen ikke er fyldt med blokader og strejker kan vi næsten ikke tillade os at klage. Det overrasker mig bare gang på gang hvor hårdt det er at komme op i omdrejninger igen efter en smule ferie. Ungerne er trætte når vi kommer hjem og Maria har bare slet ikke haft lyst til at stille op til en fotografering. Jeg har spurgt pænt hver dag og accepteret et nej - meeen når hele sandheden skal frem overvejede jeg et kort øjeblik at købe hendes velvilje for et par vingummier.
I dag lykkedes det men modellen nægtede kategorisk af rejse sig op og stå stille i 2 sekunder, så I må nøjes med denne liggende posering. Og så må I tro på mig når jeg siger, at trøjen har lige netop den længde der samler bluse og bukser på et barn som ellers har det med at gå over på midten. Nu behøver jeg ikke længere at være bekymret for at hun kommer til at fryse maveskindet, for trøjen er trods den manglende begejstring for fotografering en stor succes!
Den er blød og lækker, farven er skøn og passer rigtigt fint til alt det lyserøde som findes i min 5-åriges garderobe. Jeg er sikker på at den nok skal blive brugt flittigt!

Det har været en fornøjelse at strikke denne cardigan! Fonty Angora er et super lækkert garn som jeg glæder mig til at strikke mere i - måske jeg skulle købe "lidt" til lager nu mens det er billigt, man ved jo aldrig. Opskriften er let og ligetil - grænsende til det kedsommelige - men den fungerer rigtig godt som tv-strik. Men en voksentrøje i samme stil tror jeg helt ærligt bliver en tand for kedsommeligt til mit temperament.

En lille faktaboks skal der også være plads til:

Garn: Fonty Angora fra Laines/HP Gruppen frv. 332

Opskrift: Model 14 50 41 70 fra HP Gruppen. Strikket på pind 3½ og 4 i str. 6-7 år.

Jeg nyder det!

Livet nydes til fulde i disse dage! Jeg nyder at der er tid, at der er blå himmel, at det er en mulighed at hente ungerne tidligt i børnhaven når det nu er det de gerne vil. Ja kort sagt så nyder jeg bare at være.

Der er ting som jeg skal og ting som jeg burde, men heldigvis er der også masser at tid til at gøre ting bare fordi jeg har lyst.

I mandags var jeg på besøg i Bindestuen i Saltum; Jeg kommer der alt for sjældent og undrer mig ofte over hvorfor. Butikken bugner med lækkert garn og betjeningen er af den slags som man ofte kun finder i en lille butik i en lille by. Jeg føler mig i den grad velkommen og er taknemmelig for de tyske turister som er medvirkende årsag til butikkens overlevelse.
Her er Falkenberg, Garnstudio, Wilfert, Filcolana, Colinette og Kauni i store mængder. Hvis du nogen sinde er i nærheden så und dig selv et besøg der, men jeg frasiger mig ethvert ansvar. Det er svært at forlade butikken tomhændet!
Det lykkedes heller ikke for mig men på den anden side så kunne det være gået meget værre.
Der var Arwetta ren merino. "Heldigvis" kun i meget sarte pasteller som ikke klæder nogen i min familie, i hvert tilfælde ikke i den blege sæson vi går i møde. Men den kommer i mange flere farver lige om lidt og så slår jeg til! Det er blødere end blødt, næsten på højde med Cashmere. Der kommer også AngoraTweed og en ny AlpacaSilke fra Garnstudio og sikkert meget mere som jeg har glemt i farten - Uha hvor jeg glæder mig.

Med hjem i posen fik jeg chokoladebrun Fonty Angora og denne opskrift til Maria. Og lidt Kauni til drømmeprojektet til Kristian. Egentlig havde jeg mest lyst til at slå op til Kristians trøje men Maria mangler mest. Ja faktisk mangler hun desperat men den forlængede sommer bliver min redning. Jeg ved at jeg når at blive færdig inden der bliver brug for lune trøjer, for det her garn er simpelthen så svært at lægge fra sig. Det flyver derudaf og stakken med færdige elementer vokser støt. De lange aftener hvor jeg kan hygge mig i sofaen uden at tænke på væggeurets ringen den følgende morgen giver gevinst.

Peek a boo

I al hemlighed har jeg de sidste par uger strikket på en ting til min 3. nordiske hemmelige ven. Nu er den færdig og I får en lille flig af den.

Garnet er dansk produceret mokkafarvet Alpaca, opskriften er næsten dansk og det hele er klar til en tur med posten over Øresund. Jeg venter kun på at Britta siger "Go!".

By Request

Mine towelholders har solgt godt. Så godt at jeg desværre har måtte melde "Alt udsolgt" til de sidste par stykker der har henvendt sig.
Idag har jeg hygget mig med at fylde lidt op på lageret og "butikken" er atter åben!

Sortimentet er udvidet med Tampaxholders, ét etui passer til 2 stk.
Etuierne er lavet som matchende sæt men sælges også enkeltvis.

Pris for 1 stk 75,- kr
Pris for 1 sæt 125,- kr

Send mig en mail hvis der er noget som frister.

1.
2. 3. 4. 5. 6.

Lidt har vel også ret

Jeg ville så gerne lave et indlæg der sprudlede af nye idéer, kreativitet, inspiration og lækre nye garner men .... efter en uge hvor mit arbejdsliv i den grad har ædt af min fritid må jeg konstatere at der ikke er meget nyt at berette fra strikkekurven.

I ugens løb har jeg brugt mange timer sammen med nogle af firmaets klogeste hoveder. Jeg blevet testet på kryds og tværs, min personlighed er blevet kortlagt og det har givet stof til eftertanke.
Jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket da de kloge fortalte mig, at jeg ikke er spor kreativ, ej heller den mindste smule nytænkende eller kvalitetsbevidst. Ja faktisk blev jeg lettere irriteret over at jeg skulle bruge så meget af den tid, hvor jeg mener at jeg er kreativ, på at høre på at det er slet ikke det jeg er. Jeg overvejede om jeg måske bare skulle pakke min personlighed sammen og tage hjem til symaskinen, men blev alligevel hængende. Jeg nåede derfor også at høre, at det de har kortlagt er mine præferencer og den profil derfor oftest viser sig når jeg bliver presset.
Her lørdag formiddag må jeg konstatere at de havde ret - de kloge hoveder. De pressede mig på min fritid der svandt ind til næsten ingenting - og jeg har strikket sokker. Et par helt almindelige glatstrikkede sokker uden den mindste form for dikkedarer; Boomeranghæl, boomrangtå og selvstribende garn fordi det ikke kræver nytænkning - det kommer helt af sig selv.

Næste uge vil så vise om jeg trods alt kan mobilicere en smule kreativitet når tiden er der til det. Jeg er nemlig sendt på en uges tvungen afspadsering; Der er mange timer som skal afvikles inden vi når december og jeg klager ikke!

Faktaboks

Garn: Crazy Color fra Regia frv. 5439

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das Geniale Sockenbuch". Str. 30-31 på pind 2½

Kvalitetstid

Det blev en fantastisk weekend med dejlige overraskelser og nogle skønne timer ved symaskinen. Jeg har nydt det i fulde drag!

Jeg har syet lidt fordi jeg burde og har nydt at se stakken med reperationstrængende tøj blive mindre. Og så har jeg syet lidt fordi jeg bare havde lyst.

Det er bl.a. blevet til dette sæt med nålebog og madras.
Det er til salg!
Prisen er 100,- kr for bogen, 75,- kr for madrassen og 150,- kr for det samlede sæt.

Bogen er dekoreret med et smuk bånd og bronzefarvede perler.
Midtersiderne er i hør med en chokoladebrun bagside.

En nålepude eller ....

Da jeg igår sad og syede på min nålebog stod det mig hurtigt lysende klart at jeg har brug for en ny nålepude.
Den gamle har tjent mig vel i mange år, men den er slidt og lille bitte. Derfor tænkte jeg stort da jeg i morges klippede ud til den nye - og den blev stor. Det er vel nærmest en nålemadras men det var lige præcis sådan jeg ønskede mig den. Her er plads til rigtigt mange nåle, også synåle med tråd uden at det hele bliver viklet ind i hinanden.

Mest af lyst

Det har været en lang uge fyldt med et stramt arbejdsprogram og eftermiddage med aftaler som har været mest af pligt. Et par legeaftaler med ungernes kammerater og forældrekaffe i børnehaven - okay det har sådan været hyggeligt nok, men ikke sådan rigtigt drevet af lyst.
Da jeg langt om længe nåede fredag eftermiddag var mit bæger fyldt. Jeg trængte i den grad til at lave noget for mig selv, noget som jeg lavede bare fordi jeg havde lyst og ikke fordi jeg burde.

Et besøg hos garndamen var en nitte, hun havde hverken opskrift eller garn til mit ønskeprojekt. Strikkekurven gav heller ikke gevinst - den er fyldt med halvfærdige pligt-projekter, som var det sidste i verden jeg havde lyst til.
Jeg overvejede et kort øjeblik at synke sammen i et hjørne og lade tårerne trille... men valgte i stedet at vende bunden i vejret på en kurv med stof. Og det var en god beslutning!

Pludselig væltede inspirationen ud over mig - jeg vidste præcis hvad jeg ville lave.

En lille opbevaringsbog til de nåle jeg altid må lede efter når monteringstrangen kommer over mig. Det er ikke så tit den trang kommer så det skal helst gå stærkt, inden den går væk igen og jeg finder på noget sjovere at lave. Nu ved jeg præcist hvor de er.

Et smukt bånd er monteret til mine maskemarkører så jeg ikke længere skal leve med risikoen for at de kommer til skade i den uskønne plastikbeholder de indtil nu har boet i.
Jeg er lykkelig for denne bog, som ved et trylleslag har vendt en mørk dag til et lyst øjeblik. En af charmerne ved at sy er denne "instant satisfaction" - og mit hoved bobler med idéer, så jeg vil skynde mig tilbage. Det bliver vist alligevel en skøn fredag!
Go´weekend derude!

Fsssssss.....

Søndag, sådan lige omkring frokosttid gik gassen af ballonen.
Der er møbler på Kristians værelse, den ønskede blå væg er malet og der er hængt et par billeder op men ..... jeg mangler stadigvæk at kreerere et par malerier og en natlampe med seje pokémons. Den slags foregår bare bedst når inspirationen raser og kreativiteten blusser; Det gjorde den ikke her til eftermiddag.
Heldigvis er Kristian et meget tålmodigt barn så der var ingen våde øjne da jeg meddelte at nu orkede jeg altså ikke mere i dag. Han havde faktisk heller ikke rigtigt tid mere for han havde en aftale - en aftale der involverede hans far og en Playstation i stuen.

Det var kun et ganske kort sekund jeg stod stille, nåede lige at overveje hvad jeg nu skulle fornøje mig med, men hun så det - min lille engel.
Og så behøvede jeg ikke at overveje noget mere. Hun mente nemlig at det var på høje tid med det der tøj til hendes Barbie; Det var en gammel aftale og hun havde ret - det var på høje tid.

Opskrifterne var printet herfra og de var lagt i prioriteret rækkefølge - dem der ligger nederst i stakken når jeg nok aldrig frem til for der er mange. Vi greb den øverste, en kasse med garnrester og lod drengene få fred i stuen; Det var tid til en tøsehyggestund i det lyserøde værelse. Vi fik snakket om veninder og kærester, lipgloss og perler alt imens Barbie fik nyt tøj - i guld og lyserød plys:o) Jeg har sunget rigtig meget Anne Gadegaard i dag men det var super hyggeligt, der i skæret fra natlampen.

Tusind tak for de mange søde kommentarer både her og på mail om den glimtrende lampe. Jeg er selv rigtig glad for den - mest fordi Maria er lykkelig.
Og nej Ulla jeg er ikke hverken indretningsarkitekt eller dekoratør; Jeg lever af at lave mad til en flok sultne it-konsulenter. Men jeg er vokset op med en snedker far som skabte de skønneste ting med hans hænder, et par brædder og en kasse søm. Måske lidt at det har smittet af? Det er ikke altid at mit resultat bliver fantastisk smukt, nogengange er det bare fantastiskt men jeg nyder skabelsesprocessen.

Go´ nu nat ....

Maria har åbnet døren til pigekammeret og siger at hun har sovet rigtig godt - i skæret fra natlampen. Kreeret med stiksav og tålmod, guldspray og glimmer.

Det her er mit bud på en vågelampe til en stor pige som stadigvæk er lidt bange for nattens mørke.

Zip, zero, nothing

Intet, absolut intet nyt på pindene - et par halvfærdige sokker er alt hvad jeg har i min strikkekurv og det er ikke super inspirerende; Jeg ved det godt.
Jeg kan ikke friste med lækre nye efterårsmodeller eller fantastisk garn men jeg kan så meget andet - Jeg kan samle møbler! Endda den udfordrende slags fra Biva hvor der altid mangler en skrue - og så er det ikke engang løgn:o)
Og jeg kan med ren samvittighed sige at jeg nyder det. Møblerne skal nemlig stå på ungernes nye værelser, et projekt jeg har glædet mig til mindst ligeså meget som dem. Jeg elsker at lave børneværelser! Og har fra start af meddelt herren i huset at det her vil jeg gerne lave alene - altså alene sammen med ungerne. Han står dog klar på sidelinien hvis der skulle mangle en ekstra hånd, men han er ikke med på samråd.

Kristian og Maria har tegnet ønskesedler, vi har kigget farvekort og lagt planer.
Maria ønskede lyserødt, glimmer og guld - ikke noget dårligt valgt for en pige på 5 år - så det har hun fået. Det meste af dagen har vi skruet, hamret og malet, så hun kunne få lige præcis det pigekammer hun ønskede sig. Og jeg tror det lykkedes - hun har i hvert tilfælde tilbragt hele aftenen derinde sammen med Barbie og Anne Gadegaard.

Det har været en lang dag; Jeg snupper lige et par runder på en sok og så er det vist go´nat. I morgen er der endnu et værelse - der står Pokémon og Yo Gi Oh på ønskesedlen ......