Boomerang hæl

Jeg er egentlig ikke den store sokkestrikker. Jeg mestrer kun én slags hæl, den gode gamle med kile som min mormor har lært mig for mange år siden. Jeg har forsøgt mig med timeglashælen utallige gange, men ender altid med en uskøn række huller og lidt trævlen op. Det irriterede mig, for jeg vil så gerne lære det.
Egentlig havde jeg for en kort bemærkning fortrængt mine manglende evner, men Mette mindede mig om det:o) Og med udsigten til en halvlang køretur ned til min mormor og tilbage igen tænkte jeg, at det måske var nu jeg skulle prøve at knække koden.
Svaret er ikke i bogen, det viste jeg for jeg har læst DaVinci mysteriet, derimod skulle det findes syd for grænsen. I Tyskland fandt jeg den fantastiske "Bumerang-Ferse" - samme model som den Karen har strikket; Den hæl der startede hele balladen:o)

Her er der ingen "viklede" og "dobbeltviklede" masker, tilgengæld en masse dobbeltmasker og en forklaring på tysk som jeg ikke fattede ret meget af. Måske fordi jeg ikke har brugt det sprog siden jeg forlod gymnasiet i 1989.
Således udstyret med en stak udskrifter fra diverse tyske sider, Gyldendals den røde, 5 pinde og et nøgle garn satte jeg mig i bilen og vi drog afsted. Bjørn har ganske givet ment jeg var dræbende kedsommeligt selskab, ungerne faldt i søvn på bagsædet og han skruede op for radioen. Fuldt forståeligt for jeg var ikke specielt konverserende, ikke får vi nåede Bjerringbro og jeg med stolthed i stemmen udbrød "Yes nu er den der!".

Der er plads til forbedring, min hæl er ikke halvt så køn som Karens, men der er trods alt ingen huller og det er da en start.

Jeg plabrede løs om short row hælen uden huller, jeg var jublende men begejstringen var ikke helt gensidig. Når sandheden skal frem var han nærmeste fløjtende ligeglad, forstod ikke helt hvorfor jeg ikke bare strikkede den hæl jeg kunne i forvejen. Og jeg formåede ikke at forklare det, manden har trods alt et helt neutralt forhold til garn. Måske der kommer en forbi her som er mere interesseret?

Jeg har forsøgt mig med en trin for trin vejledning suppleret med lidt fotos.

Jeg har denne gang brugt "Twisted German Cast On". Det giver en lidt bredere og pænere opslagskant end den traditionelle syntes jeg. Det er ikke svært - der findes en rigtig god vejledning her.

Og nu til hælen...
Der er strikket i glatstrik og da jeg strikker ragsokker har jeg strikket et par runder med rib på 2. og 3. pind, glat på 1. og 4. pind. Et eller andet sted har jeg læst at det anbefalede antal runder er 1/10 af det totale antal masker. Altså 6 runder hvis man strikker med 60 masker.

Hælen strikkes over halvdelen af maskerne. De fordeles på 3 pinde, med 1/3 på hver pind. Jeg har 20 masker fordelt med 7-6-7.

Strik alle masker ret på 1. pind og vend.

Første dobbeltmaske strikkes i første vrangmaske. Garnet som du har omkring fingeren føres til vrangsiden, altså den side der vender mod dig. Her føres den parallelt med masken som sidder på pinden bagud. Træk i garnet så de to tråde fra sidste række kommer frem. Sæt de to tråde på pinden og stram garnet. Strik alle andre masker på pindene vrang og vend.

Dobbeltmasken på retsiden startes som hvis du skulle strikke en vrangmaske. Stram garnet og de to tråde fra sidste pind kommer til syne. Sæt dem på pinden og strik ret på alle pindene indtil du kommer til dobbeltmasken fra sidste pind. Vend og lav en ny dobbeltmaske, så der nu er 2 dobbeltmasker på pinden.

Fortsæt sådan indtil alle masker på de 2 yderste pinde er dobbeltmasker. Maskerne på den midterste pind udgør det midterste af hælen og skal hele tiden strikkes ret.
Herefter strikkes 2 runder over alle masker, også dem "ovenpå foden". Dobbeltmaskerne strikkes som én maske, antallet af masker på hælpindene er nu igen 7-6-7.

Strik de 6 midterste masker ret, strik 1 maske på venstre pind og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik de 6 midterste masker vrang. Strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik ret til du kommer til dobbeltmasken fra sidste gang. Den strikkes som én maske, strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik vrang til du kommer til dobbeltmasken og .... Sådan fortsætter du med at strikke én maske med på hver pind indtil de alle er strikket med.

Herefter fordeles alle maskerne igen på 4 pinde og du fortsætter med foden.

Puha det er godtnok svært at forklare, håber billederne hjælper. Ellers er der en tysk forklaring her. Hælen findes på side 4.

Kys det nu det satans liv ....

I ugen der gik blev jeg pludseligt mindet om hvor skrøbeligt livet er. En kær veninde mistede hendes mor. og selvom hun havde været syg i længere tid, var det en overraskelse, at det var nu at det var slut.
Jeg har tænkt mange tanker de sidste par dage, blandt andet om hvad jeg gerne vil nå i den tid jeg er blevet tildelt. Der er store ting på listen som kræver dybere overvejelser og planlægning, og så er der små ting som blot kræver lidt action. Én af disse er kashmir - jeg har længe drømt om at strikke et totalt luksuriøst halstørklæde til mig selv i 100% kashmir. Og nu vil jeg ikke drømme om det længere! Jeg har købt 110 gram 4 ply kasmir her og glæder mig som et lille barn til at gå igang. Britt beskrev hendes kashmir som strikkenirvana jeg er sikker på, at hun har ret.
Nu vil jeg hæfte de sidste ender på boleroen, så jeg med god samvittighed kan slå op til lidt fan and feather, når ungerne ligger trygt i deres senge og aftenfreden sænker sig i det lille hjem. Total strikkelykke!
Den lille syge klud bliver sendt ud på en "helbredende rejse" en af de nærmeste dage. Endestationen er hos en af mine kære som skal vide, at hun er en højtelsket del af mit liv.

Confessions

Nu gik det lige så godt med mit indkøbsstop. Jeg har set på rigtig mange gode tilbud i de sidste par måneder uden så meget som at ryste på Dankortet, men ..... En dag kom jeg fordi denne eventyrlige butik og 1 2 3 så havde jeg bestilt og betalt for garn og opskrift til denne bolero. Der er altså noget med chokoladebrun bomuld.
Garnet er Svale fra Dale, viklet af 2 matte og 2 blanke tråde, brunt som en mørk chokoladebar, billedet snyder. Rigtig skønt at strikket af men det er lidt løst og de "halve masker" truer. Mønstret er simpelt, glimrende til tv-strik men helst programmer som ikke kræver den fulde opmærksomhed pga maskerne.

Sommertoppen fra Idena vokser men med bitte bitte små babyskridt. Den kræver absolut ro og dyb koncentration hvilket er en mangelvare her blandt børn og dyr. Men i morgen tager Kristian og Maria på miniferie hos farmor så måske ....

Den lille syge klud

I mit barndomshjem findes et halstørklæde. Et rigtig blødt et, lavet af noget flonelshalløj. Det bor i et skab langt det meste af tiden, men kom altid frem når min søster og jeg havde det skidt. Det er så blødt, blidt og lunende at selv ikke det mest feberprikkende hud følte ubehag.
Sådan ét har været en mangelvare i mit "nye" hjem - indtil nu. Jeg har virkelig savnet det i den forgange vinter, ja sådan set også i de måneder det skulle have været forår i. Men nu er jeg klar! Nu kan de bare komme an med kriller, hosten og halsbetændelse.

Jeg er bare så glad for det tørklæde. Der er strikket positive tanker ind i hver eneste maske, det har virkelig været et luksusprojekt med fantastisk garn og geniale pinde. Og i en uge hvor programmet har været tæt pakket, har en times tid i sofaen med tørklædet inden sengetid været en sand fornøjelse. Måske jeg skulle lave et til min søster også ?
Bare sådan fordi .... ja fordi jeg er vild med det garn. Og fordi hun også har et tydeligt minde om mors tørklæde, som for øvrigt er grimt som arvesynden. Måske mor også kunne bruge et nyt ??

Nye forsyninger

Tusind tak for alle de pæne ord om mit sjal. Det er blevet flittigt brugt og jeg er rigtig glad for det. Men da det forlod "strikkekurven" efterlod det et tomrum.
Der var ikke lige noget som kunne fungere som sommerstrikketøj, hængepartierne består pt. af GAAA og Echo. I posen fra mit udsalgsraid i Designværkstedet er der stadigvæk godter men det er alpaca til en trøje og ... Ja der var ikke lige noget som jeg havde lyst til at tage med på terrassen.
Men så er det jo godt at jeg kender en smutvej ud af mit indkøbsstop. "Regler kan bøjes", det sagde min gamle chef altid - ærgerligt for ham at han bukkede dem så meget at ansættelsen gik helt over.
Så alvorligt gik jeg ikke til sagen, jeg syede bare en kjole som var for lille og arrangerede en handlen med fru Bendix. Nu er jeg den lykkeligt ejer af St. Magnus Mohair og Addi Turbo pinde. Det er ren luksus, en udsøgt fornøjelse at strikke med og af - aldrig har jeg haft så blødt et garn i mine hænder.

Det mørke koksfarvede Brilla byttede jeg mig til hos den lokale for resterne fra sjalet. Jeg køber altid rigeligt men denne gang havde vi nok lige overvurderet garnforbruget, der var 4 nøgler retur.
Jeg er blevet så glad for at hækle at jeg har kastet mig over en sommertop fra Idena. (jeg har søgt men ikke fundet et sted jeg kan linke til) Her har jeg altså fået kam til mit hår, det er en brat opvågning ovenpå den gennemarbejdede opskrift på sjalet fra HP Gruppen. Jeg er rigtig glad for at der følger et stort foto med opskriften, så jeg kan se om det jeg tror de skriver, også er det de har gjort. Det er det så ikke altid!
Garnet er tilgengæld super dejligt og blødt - Og det bliver blødere og blødere for hver gang jeg trævler op og hækler en række igen.

Romantik tak....

Solen skinner og alle vores frugttræer står i fuldt flor. Der drysser små hvide blade ned på terrassen når de små vindpust kommer forbi.

Det er varmt udenfor, alt for varmt til uld og store strikketøj. Heldigvis havde jeg et halvfærdigt hækleprojekt i kurven som viste sig perfekt til årstiden. Bomuldsgarn og hæklenål fungerer udemærket selvom fingrene er lidt varme og "klistrede"; Og jeg er nu den lykkelige ejer af et skønt romantisk sjal, som luner mine skuldre i de kølige morgen- og aftentimer.

Sjalet er opbygget af firkanter og trekanter som hækles sammen efterhånden. Ganske simpelt - den eneste lille hage er at de mange forskellige garner giver rigtigt mange løse ender. Jeg hæftede en del undervejs, men endte alligevel med fire timers montage til slut. Frynserne var dog overraskende hurtige at lave.
Jeg var usikker på om de måske ville være for meget, men er nu blevet ret glad for dem. De er ligesom prikken over i´et.

Opskriften er fra HP Gruppen - endnu engang en opskrift fra deres hånd hvor man bare skal gøre som der står - også selvom det lyder en smule underligt. Ligesom når Rowan og Kim Hargreaves har været igang. Det er så dejligt befriende, jeg slapper fuldstændigt af og nyder at arbejde efter de opskrifter hvor jeg ikke samtidig skal lege detektiv.

Nu smiler hun igen!

Viola! En ny og blomstrende kjole.

Jeg lovede hende en ny men gad helt ærligt ikke lave nøjagtigt den samme model igen - det var trods alt ikke engang 24 timer siden knappenålene blev taget ud af den første udgave. Jeg faldt over denne kjole i et Ingelise/Alt om håndarbejde af ældre dato og det er ikke sidste gang jeg benytter denne model. Den passer perfekt og er super duper simpel at sy. Ikke mindst fordi jeg slap for lynlåsen; Det var lidt noget nullerværk at få stoffet til at passe ved den første kjole. Denne model har trendse og knap i nakken.

Mønstret til 1. æbleblomstkjole er Burda 9740.
Mønstret til 2. udgaven findes i Ingelise, september 2004, mønsternr. 33.
Jeg har tilsat sløjfen og udeladt flæserne.

Æbleblomstkjole

For nogle dage siden præsenterede Mette det smukkeste sjal. Det er noget af det skønneste jeg længe har set og det gjorde stort indtryk på mig. Hvor stort indtrykket rent faktisk har været gik for alvor op for mig i aftes da jeg lagde sidste hånd på en sommerkjole til Maria. Der er noget bekendt over farveskalaen her ....

Kjolen blev færdig; Jeg var godt tilfreds, Maria var godt tilfreds, der var smil over hele linien - lige indtil hun skulle have den på.
Det skulle have været en kjole som hun kunne have en t-shirt indenunder, men det er der ikke plads til - faktisk er der knapt nok plads til Maria indeni den!
Rigtig ærgerligt - resultatet af et nyt mønster og hendes mors manglende anvendelse af målebånd. Prinsessen havde tårer i øjene, men heldigvis er det her en krise som kan løses. En ny kjole nummeret større er i støbeskeen og denne er hermed sat til salg.

1 stk. æbleblomstkjole str. ca 110 -
200 kr. incl. porto

Kjolen er solgt!

Snowdrop - Daughter

Her er den så - Snowdrop Daughter toppen med ballerina indeni!
Maria er for alvor igang med den lyserøde periode og alt hvad dertil hører, så farven er perfekt. Størrelsen er tilgengæld lidt til den gode side, men jeg håber på at den passer når vi når til efteråret og vinteren. Jeg havde ellers for første gang i mange mange år lavet strikkeprøve, men måske lige glemt hvor meget "elastik" der er i tynd mohair strikket på pind 4. Jeg har slået for mange masker op efter ærmegabet men regner med at det kan reguleres ved at lave en sidesøm og så klippe det overskydende af. Men nu venter jeg lige til vi kommer på den anden side af sommeren med at klippe alt for meget i den. De vokser jo hele tiden, de små, som meget snart er blevet store.

Når alt dette så er sagt, så er jeg faktisk ret godt tilfreds med resultatet! Og prinsessen er glad!

Garnet; Mazurka var en gave fra én i min fødselsdagsgruppe, jeg kan desværre ikke huske hvem, men du skal vide at det har bragt lykke - endnu engang tusind tak!

Jeg vil forsøge at gengive de tilpasninger jeg har lavet - fuld forståelse kræver nok at du har en opskrift på Snowdrop ved din side:o)
Jeg kan ikke skrive det hele uden at komme galt afsted, opskriften kan købes her.

Tallene i parentes er det jeg vil gøre næste gang.

Hele toppen er strikket på pind 4.
Udfra strikkeprøve og et cirka mål på Maria fra skulder til skulder startede jeg med 112 (98) masker. Herved passer hulmønstret på bærestykket, så de 4 mønsterpinde i opskriften kan følges. Jeg strikkede 8 cm bærestykke med 3 udtagninger jævnt fordelt undervejs.
Lukkede af til ærmer som opskriften skriver, men slog så 20 (10)masker op. Jeg var bange for at den ville blive meget smal fordi jeg ikke skiftede til pind 6. Men dét blev den ikke!
Herefter er det jo bare ligeud, jeg strikkede 22 cm glat og 8 cm rib og fik en top som passer til str. 5-6 år.

Et hyggeligt lille projekt, som kan strikkes af to nøgler garn.

Tomgang .....

Marias Snowdrop er blevet færdig, og jeg tror, at den er god. Foto og endelig "bevis" for pasform følger en af dagene eller realistisk set, når vi kommer til weekenden.
Ungerne har nemlig nogle rigtigt lange dage i børnehaven og lysten til at agere fotomodel er forståeligt nok minimal, når vi endelig kommer hjem. De lange dage skyldes den bro, som lige nu fylder op på motorvejen nord for Limfjordstunnellen. Jeg skal gennem Aalborg midtby hver morgen og eftermiddag og det er en tålmodighedstest i disse dage.
Jeg ved godt, at vi skal være taknemmelige for, at det ikke gik værre end det gjorde, selvom det selvfølgelig er slemt nok. Og tro mig jeg er taknemmelig, mennesker som mig meget kære, var tæt på. Men det var altså en lang tur hjem fra arbejde i går, hvor den nærmeste omvej fra Aalborg til Aabybro gik via Aggersund. De næste dage satser jeg på Limfjordsbroen - det tager lang tid, men nu ved jeg det og bilen er pakket til lejligheden med frugt, vand, chokolade og et lækkert strikketøj. Så kan de bare komme an de køer!
Jeg har taget hul på Bliss fra det nye Rowan Magazine, en sommertop som oprindeligt er strikket i Calmer. Det garn jeg ikke på lager, men der var noget Zeta fra LøveGarn som næsten passer. Og så skal det nok gå altsammen.

Min lille prinsesse

I dag har været en skøn dag med solskin, fjanten i haven og en tur i svømmehallen, men sønnike har haft det lidt halvskidt. Hvor sløj han egentlig var gik først rigtigt op for os, da han lige efter aftensmaden bad om at komme i seng. Det sker ellers aldrig her hos os!
Håber at han har det bedre i morgen og får en ligeså god dag, som søsters aften har været. Hun har NYDT det! Det at være eneste barn og jeg må også indrømme at følelsen har været gensidig. Det er skønt at have tvillinger og jeg tror også, at Kristian og Maria langt det meste af tiden elsker hinanden højt, men .... Som tvilling skal der hele tiden deles. Vi forsøger at gøre det nogenlunde retfærdigt, men det lykkes ikke altid, det kan godt være hårdt.
I aften skulle der kun tages hensyn til én og hun var i topform. Vi har spillet Memo, lagt puslespil og læst Barbieblade; Lige en aften efter hendes hoved.
Nu ligger hun trygt under dynen og jeg vil krybe ind i sofaen; På programmet står endnu en Snowdrop, denne gang i en daughter version. Jeg håber, at hun kan li´ den, den er i hvert tilfælde lyserød.

Clapotis

Min nye taktik med at angribe UFO´erne én efter én holder stadigvæk. Og den virker! Senest er Clapotis blevet færdig. At det så sker lige dagen før de annoncerer forårets komme ja det er en mindre detalje. Det bliver vel vinter igen engang.

Tørklædet er et rigtig vikle tørklæde, temmelig stort egentlig. Sådan et som man kan gemme sig i i en snestorm. Og nu hvor jeg lige tænker lidt over det, så tror jeg faktisk også at det vil fungere glimrende som sjal/stola på en kølig sommeraften. Det skal i hvert tilfælde prøves af.

Garnet er købt her, der er brugt lige knapt 3 bundter og opskriften er her. Garnet har indbyggede "dutter" som virker rigtig godt i det neutrale mønster og jeg er glad!! Glad fordi det er blevet det dejligt tørklæde, glad fordi det er blevet færdigt og glad fordi jeg nu kan kaste mig over næste projekt i strikkekurven. Her venter nemlig endnu en klassiker, eller skulle jeg sige en "nyklassiker" i mindre målestok. Var der nogen som sagde Amimono ??

En lille flok sokker

Og nu gider jeg så ikke lige strikke mere rib i denne her uge!
Gi´ mig noget ret, noget glat eller noget helt vildt avanceret hulmønster .....jeg er ligeglad, bare ikke mere rib lige nu.

Det store par er til Maria, håber at lidt glimmer får dem til at glide lidt lettere på fødderne. Men jeg er ikke naiv og min datter er stædig, så de er strikket så tilpas store at de vil passe hende til efteråret. Med andre ord så er de alt for store til hende nu, men det opdager hun aldrig, for hun tager dem med garanti ikke på. Jeg ved det, men siger det ikke til hende. Nu ligger de i børnehavetasken og så kører vi lidt frem og tilbage med dem indtil det bliver lidt varmere. Så ryger de ind på hylden sammen med huer og vanter og når vinteren sætter ind næste gang vil de på magisk vis passe perfekt.

De 3 små par er til Vivians tørresnor. Stakken indeholder 8 par og nu kommer der ikke flere, så en af de nærmeste dage ryger de i postkassen.

Pisa

Så er Pisa blevet tør og klar til brug. Og den vil blive brugt, meget endda det kan jeg mærke allerede nu.

Strikket i to tråde af Isagers Højlanduld på pind 3½ er det lykkedes at få en Design.Club opskrift ned i en størrelse 34-36. Jeg trak 5 cm fra på ærmerne og kunne godt have taget 1 mere af, men når nu den bliver brugt og bliver lidt "bulet" så tror jeg det kommer til at passe meget godt.
Jeg kan se rundt omkring at andre bøvler med Isagers Højlandsuld, dertil vil jeg bare sige at "Jeg har ingen klager". Jeg vælger det gerne igen, specielt til en model i rib, her er det absolut "faconstabilt"!
Men smag og behag er jo forskellig.

I den gode sags tjeneste

Vi har hjemmedag - ingen besøg - ingen gæster - bare tulle rundt .... Ungerne leder efter Holger og jeg hæfter ender i mere end én forstand. I jagten på et glimrende garn til Marias sokker mødte jeg den lille stak af bitte små sokker jeg har strikket til tørresnoren. De har nu fået enderne hæftet og er helt klar til afgang.

De første par sokker blev strikket efter Tutto´s opskrift som sikkert er ganske glimrende. Jeg har bare noget med ragsokker i den lille bitte model - de er simpelthen for søde. Så jeg er for gud ved hvilken gang vendt tilbage til de der 2 ret 2 vrang. Her to par i forårsfriske farver!

Jeg har strikket 5 par sokker men lavede 8 kort, måske jeg når at strikke de sidste inden deadline?
Sikkert for det er egentlig super hyggeligt med de der små hurtige projekter. Det passer lige med en halvlang tv-aften og så kan jeg også få testet udseendet på noget af det multifarvede strømpegarn der ligger i kurven.

Det var første par

Kristians ragsokker er nu blevet færdige og taget i brug. I modsætning til søster er han meget glad for de hjemmestrikkede og har allerede udvalgt sig garn til næste par. Men først er det Marias der står for tur.

Disse er strikket i Regia Color nr. 1936, med 48 masker på pind 2½.

Note to self: Næste par skal være 52 masker!

Næste levende billede

Pisa er færdig! Monteret, vasket og klar til brug - når den altså lige bliver tør.
Den er blevet rigtig god og vil blive brugt flittigt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om!

Som tidligere skrevet blev jeg rigtig glad for et strikke rib undervejs med Pisa. Så hvad er mere naturligt end at fortsætte med de 2 ret 2 vrang.
I min strikkekurv ligger et vaskeægte hængeparti - ragsokker til ungerne. De mangler dem meget! Maria er måske ikke helt enig, hun er ikke så vild med de tykke sokker, men moren har bestemt, at de hører sammen med gummistøvlerne indtil det bliver varmere.
Vinterstøvlerne er blevet for små, det vidste jeg godt. Hvorfor det så kom som en kæmpe overraskelse for mig at sokkerne der blev strikket til dem i efteråret også er for små? Ja det ved jeg helt ærligt ikke.

Tilbage står at jeg "skylder" mine poder 4 nye sokker inden påskeferien er slut. Egentlig passer det meget godt, for programmet byder de næste par dage på en del kørsel fra og tilbage til noget påskehalløj, så det skal nok lykkes, måske der endda også kan blive et par til Vivians tørresnor.

Nyt fra Amimono

Så kom den endelig! Den længe ventede forårskollektion fra Helga Isager så dagens lys i dag. Der er flere ting som ved første øjekast ser rigtigt fine ud. Det skal undersøges nærmere, allerhelst ved et besøg på Nørrebro alternativt et smut indenom Designværkstedet i Aalborg. Som vanligt syntes jeg at billederne er lækre og trendy, men ikke særligt anvendelige i forbindelse med en strikkeproces. Dog giver jeg point for at Buttercup fra sidste års efterårs kollektion har fået en chance mere, denne gang med et billede som rent faktisk viser den lækre cardigan. Den er helt klart med på min liste til nærmere undersøgelse, men øverst står der uden diskussion Daffodil.

Påskeglæder

Mandag formiddag, den første rigtige påskeferiedag og solen skinner fra en skyfri himmel. Weekenden har budt på hyggelige besøg fra familie og venner, så huset er rengjort og køleskabet bugner med lækre rester. Vi skal ikke lave andet i dag end hygge!
Ungerne tuller rundt og leger, lidt sammen og lidt hver for sig. De sludrer, diskuterer og synger sange. Det er super hyggeligt som "baggrundsstøj" til Kongemordet, hvor jeg er nået så langt at eksministerfruen endelig har forladt sin dybt voldelige mand. Uha hvor har det også irriteret mig længe, at hun blev hængende på øretævernes holdeplads. Sådan noget forstår jeg bare ikke, men på den anden side er det nok meget nemmere at se udefra. Heldigvis er det her jo kun fiktion, men jeg har desværre set det oftere end jeg kunne ønske mig i den virkelige verden også.

Gaven til Operation Påskeglad er sendt afsted til Nørrebro og Pisa nærmer sig en afslutning med hastige skridt, så det lysner på alle fronter.

Ny taktik

Nu skinner solen - der er forår i luften og jeg er igang med at rydde op i min strikkekurv. Jeg har gang i alt for mange ting! Jeg brugte meget tid på at hitte rundt i de 4-5 opskrifter jeg jonglerede med på en gang. Så nu har jeg lagt en ny taktik - Jeg angriber dem én af gangen! Koncentrerer mig om en opgave og håber på at det vil vælte frem med færdige trøjer de næste par uger. Man har vel altid lov at håbe :o)

Første skud er rettet mod Pisa; Den trives i rollen som den udvalgte. Ryg og forstykker er færdige, ligeså det første ærme. Men jeg har en skummel mistanke om at det er for langt, selvom jeg strikkede næsten 5 cm mindre end opskriften foreskrev. Så jeg laver lige en hurtig montering og udmåling inden jeg når at strikke for langt på ærme 2 også.
Til min store overraskelse har jeg opdaget at jeg elsker at strikke rib. De der 2 ret, 2 vrang nærmest suser henover pindene og Isagers Højlandsuld fungerer upåklageligt. Jeg ville nok ikke vælge det til en trøje som skal tæt på kroppen, men til en cardigan som Pisa er det godt. Det er lidt groft, men giver en god stabil rib.

Up close and personal

Værsgo´ her er de så - de små forgyldte perler i nærbillede. Mit kamera kæmper lidt med zoom og gråvejr, men jeg håber at man trods alt kan danne sig et indtryk af perlerne.

Som noget helt nyt har jeg forsøgt mig med en opskrift.

Det er min debut; Jeg har gjort mit bedste men giv mig gerne et prej hvis der er uforståelige passager.

Kæde med forgyldte perler.

ca. 1½ meter silkesnor
1 rest Madeira Lamé i guld
15 træperler - 10 mm i diameter

Hæklenål nr. 1½

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i første lm.
2. omg.: 1 lm, 5 fm om ringen, afslut med 1 km i den første lm (=6 fm på omgangen)
3. omg.: 1 lm,* 1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm (=udtagning)*, gentag fra * til * omg rundt, afslut med 1 km i den første lm
4. omg.: 1 lm, 1 fm i hver fm omgangen rundt, afslut med 1 km i den første lm

Efter 4. omg. trækkes det hæklede på snoren, gennem hullet i den første hæklede ring. Herefter trækkes en perle på snoren og perlen lægges ind i det hæklede inden der tages ind igen.

Indtagning: *1 fm, spring 1 fm over*, gentag fra * til * til der er lukket helt om perlen.

"Forgyld" alle 15 perler på denne måde. Hæft enderne og lim perlerne fast på snoren med ca. 10 cm mellemrum.

Forgyldte perler

Weekendens projekt lykkedes - denne halskæde blev færdig søndag eftermiddag. Den er simpel - 15 "indhæklede" træperler på et stykke silkesnor.
Idéen har jeg gået og puslet med i mit hoved gennem længere tid; Teorien holdt ikke helt - der måtte finjusteringer til undervejs, men resultatet er jeg glad for. Og nu hvor teknikken omkring de hæklede perler er på plads leger jeg med tanker om flere lidt mere kreative halskæder.

Fire af en slags

Jeg er blevet "ramt" af "De fire" af Mette. Jeg har nu tygget og skriblet, værs´go .....

Fire jobs jeg har haft:

Postuddeler for det lokale kirkekontor.
Det var smask ulovligt men i mine teenageår cyklede jeg rundt i Hadsten og omegn med den lokale post til præster, menighedsråd m.fl.. Lønnen var portoen, så på en rigtig dårlig dag kunne jeg ende med at tjene 2,50 kr. for en cykeltur på 5 km. Jeg var så træt af det job men blev alligevel hængende i 5 år før jeg fik tjansen sendt videre til min søster. Gad vide om hun nogensinde helt har tilgivet mig ??

Tomatplukker i Australien.
Efter gymnasiet rejste jeg ud for at se verden. Turen bragte mig til Thailand og Australien, en spændende og udviklende tur for en 18 årig pige. Jeg havde min børneopsparing med og følte mig som ”millionær”, men pengene slap op og jeg måtte arbejde mig op langs østkysten i Australien. Det var et frygteligt job; Møgbeskidt og varmt – vi var sorte fra top til tå – og nu ved jeg hvorfor tomat ikke smager af tomat når de kommer langvejs fra. De er grønnere end grønne tomat når de plukkes og så er fidusen at de modner undervejs på skibene.

Au pair i New York.
Efter Australien bragte tilfældigheder mig til New York hvor jeg boede hos en helt fantastisk familie i 6 måneder. Janice, Ralph og deres 3 vidunderlige børn; De tog mig ind som en del af familien og gav mig de skønneste oplevelser. Jeg havde fri hver weekend og så gik turen til Manhattan for at opleve livet i byen, The Big Apple er en fantastisk by på godt og ondt og det halve år vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.

Opskriftsudvikler i Karolines Køkken.
Ubetinget et af de sjoveste jobs jeg har haft. Det var Legoland for madelskere, fagligt udfordrende, personligt udviklende også for maven - Vi var jo nødt til at smage os frem :o) Jeg har aldrig hverken før eller siden brugt så meget tid med måleskeer og køkkenvægt, men jeg kunne egentlig godt li´ korrektheden – måske det er en reaktion herpå at jeg nu er så elendig til at arbejde efter en opskrift.


Fire film jeg kan se igen og igen:

Her er fire film som jeg har set igen og igen og igen – flere steder kan jeg alle replikker udenad. Jeg ved faktisk ikke om jeg stadigvæk har lyst til at se dem.

Dirty Dancing
Cocktail
Pretty Woman
Topgun


Fire steder jeg har boet:

Hjaltesvej 43, Hadsten
Her voksede jeg op med mor, far, søster og bror. Her har jeg leget, grædt, sloges, skændtes og grint mig gennem barndom og ungdom; En lykkelig tid i gode trygge rammer.

Nybygningen, Ankerhus Seminarium, Sorø
Her boede jeg sammen med 8 andre på en værelsesgang i de 3½ år jeg læste på seminariet. Vi delte køkken og bad, ikke altid problemfrit når 9 tøser alle skulle i bad inden klokken ringede ind kl. 8.00. Væggene var papirstynde og vi boede meget tæt, men når jeg tænker tilbage husker jeg primært gode timer med en flok skøre tøser.

Vestre Ringgade 64, 4. mf., Århus
Min allerførste lejlighed, venligst fremskaffet via onkels ”kundekartotek”; Stue, soveværelse, køkken og toilet med brus. Den var ikke super stor, men det var min !!
Jeg elskede den lejlighed og det var med en klump i halsen jeg efter 7 vidunderlige år i Århus returnerede min nøgle. Bjørn var kommet ind i mit liv og selvom vi var forelskede var pladsen altså for trang.

Jens Bangs Vej 12, Nørresundby
Fra Århus gik turen nordpå – over Limfjordenbroen og så til venstre mod Lindholm. Her fandt vi vores første fælles bo, her blev vi gift, her blev vi forældre og også her blev pladsen for trang. Et skønt lille hus som jeg elskede, Bjørn derimod var aldrig rigtigt begejstret så han strålede som en lille sol da selv jeg måtte erkende, at der ikke var albuerum til 2 voksne, 2 børn og en velvoksen Golden Retriever.


Fire steder jeg har været på ferie:

Kos
3 veninder, 3 scootere i 3 uger med sol, fest og farver. Det var helt seriøst den sjoveste ferie jeg nogensinde har været på; Vi kørte øen tynd om dagen og gjorde byen usikker om natten.

Kapaa, Hawaii
Her besøgte jeg min søster mens hun var au pair. To måneder inden jeg kom blev øen raseret af en vulkan så der var store ødelæggelser, men jeg husker stadigvæk en smuk smuk natur. En stor oplevelse som jeg gerne vil gentage en dag.

Bilferie i Norge
Min første ferie sammen med Bjørn – vi var stadigvæk meget forelskede og heldigvis, for det her var ferie hvor alt gik galt. Planen var at vi ville køre rundt, nyde den smukke natur og overnatte i telt. Men det øsregnede så teltet blev i bilen. Vi blev ved med at sige til hinanden at ”i morgen skinner solen”, men det gjorde den ikke; Det blev kun værre. Meget værre, for bedst som vi holdt for rødt i et vejkryds fik vi bagenden af bilen trykket af en lastbil og så gav vi altså op. Heldigvis kunne vi køre hjem, tilbage til Danmark med uforrettet sag og bagagerummet fuld med tasker og telt som vi ikke kunne få ud før værkstedet åbnede. Den oplevelse har jeg ikke lyst til at gentage !

”Farfars sommerhus” på Mols
Her har vi nydt vores sommerferier mens ungerne har været små. Huset er et sommerhus, som jeg syntes, de skal være. Uden den store luksus, her er ingen spa, ingen pool eller sauna. Til gengæld ligger det kun et stenkast fra vandet og naturen er skøn. Vi har været heldige med vejret de gange vi har været der og håber på at solen også vi skinne på vores næsetipper når vi vender tilbage til sommer.


Fire af mine favoritspiser:

Sushi
Chilirejer
Carpaccio med store mængder Parmesan
Salat Caprese


Fire steder jeg hellere ville være lige nu:

Lige nu drysser sneen ned udenfor mine vinduer så der er rigtig mange steder jeg heller ville være. F.eks. i sofaen sammen med ungerne og mit strikketøj :o)


Fire bloggere jeg tagger:

"De fire” har bredt sig hurtigt i blogland og jeg har mistet overblikket. Derfor vil jeg springe over hvor gærdet er lavest - undlade at sende den videre, men du må meget gerne selv samle tråden op hvis du har lyst :o)

Ronald McDonald

I dag har det været ungernes dag her hos os. Hele ugen har vi kørt efter et stramt program, hvor der ikke har været plads til ret meget viften med ørene, derfor har de to mindste i dag fået lov til at bestemme. De har købt gummistøvler og handlet i den lokale legetøjsforretning. Aftalen var at de selv måtte bestemme så jeg var lidt spændt, men heldigvis var det modellervoks og Pokémonkort som røg over disken; Begge dele har givet gode lege hele eftermiddagen.
Da vi nåede til aftensmaden var de ikke i tvivl, ingen diskussioner overhovedet, turen gik til det store gyldne M. Vi kommer der ikke så tit og hvis det endelig er, vælger vi Drive in modellen. Faktisk gik det op for os at ungerne aldrig har spist i restauranten, de glædede sig meget og blev ikke skuffede. Det var ikke maden der bragte de store smil frem, indrømmet den får heller ikke mig til at stråle, men derimod små ting som håndtørreblæseren på toilettet, legehjørnet og det udklædte personale som skulle på tur. To var forklædt som Bamse og Kylling og det kunne nok få et par unger eller ti op af stolene. Vi var der i to timer, både Bjørn og jeg satte nye personlige rekorder; Der blev leget og tumlet, grint og smilet og både store og små har haft en vidunderlig dag. Det kan godt være, at der ikke er meget korrekt ernæring i føden, men besøget har under alle omstændigheder givet en masse positiv energi.

Accessories

Lige nu kunne jeg godt fristes til at bruge Bloggers upload problemer som undskyldning for mit fravær. Men hvis sandheden skal frem og det skal den jo så har det ikke været noget nyt at berette om overhovedet. Jeg er simpelthen gået helt og aldeles i stå - eller næsten i hvert fald. Har vel strikket 25 pinde på Pisa og det var så det.

Jeg trænger til at blive færdig med noget, men har fordelt mine kræfter på 10 forskellige ting som alle er langt fra færdige. Derfor har jeg besluttet at jeg i denne weekend vil lave et par kæder; Det burde være et overskueligt projekt. Udgangspunktet er noget med læder, guldtråd og træperler, måske kommer perleskålen frem, måske kommer inspirationen frem - det vil tiden vise.
Jeg håber at kunne præsentere en enkelt eller to samtidig med de "fire af én slags" som Mette har sendt til mig; Forhåbentlig inden hverdagen atter banker på.

Blogger er åbenbart ikke blevet helt rask endnu - i hvert fald kan jeg ikke linke. ARRRGH !!!

Overskud

Sidste uges returnering til den pulserende dagligdag gav mig en helt klar fornemmelse af hvor meget energi jeg har brug for at have på overskudskontoen mandag morgen, for at jeg ikke brænder helt ud inden fredag. Der er tale om en pæn slat - for vi løber stærkt på jobbet i disse måneder. Jeg og mine nærmeste kollegaer holder liv i de it-konsulenter, som skal gøre kommunalreformen til en veloverstået projekt om ½ års tid. De har travlt og det har vi også!
I dag har jeg derfor brugt rigtigt mange timer udenfor i solskinnet; Min krop kører på solceller og den har nydt denne allerførste spæde forårsdag. Jeg er den lykkelige ejer af et stort drivhus som i disse dage fungerer som "solterapirum" - jeg har lavet en hyggekrog med liggestol og vattæpper hvor jeg kan strikke, læse en bog med ungerne, nyde en kop te og få lidt kulør på de blege kinder. Det kan varmt anbefales - i dag har vi siddet derinde i korte ærmer uden at fryse det mindste. Jakker og støvler tog vi først på da vi senere sluttede dagen af med en tur til stranden.
Midt på dagen faldt jeg over dette projekt og tænke: "Det er da perfekt til sådan en overskudsdag!". Så jeg har lavet et par minisokker af de sørgelige rester fra mine "kartoffelsokker". De er gjort helt klar og er sådan set parate til postkassen, men jeg har en fornemmelse af at der kommer flere så jeg venter lige lidt endnu. Der er i hvert tilfælde mange stumper i min sokkekurv som kunne blive til glæde for et lille væsen et sted derude. Jeg syntes initiativet er godt og idéen er hermed givet videre.

Alting har en ende

Og endelig nåede vi så til afslutningen på første arbejdsuge efter min ferie. Der har været fuld tryk på med lange arbejdsdage, møder og arrangement i børnehaven; Og så sluttede jeg lige af med et besøg hos tandlægen. En rigtig øv uge hvor "eneste" formildende omstændighed var et brev fra Antonio Gonzalez-Arnao. Jeg slap for Told & Skat og er nu den lykkelige ejer af noget rigtig dejligt og meget billigt garn. Det skal blive til en Clapotis og jeg glæder mig, jeg har en god mavefornemmelse med den her. Men før der overhoved kan komme en strikkepind eller to ind i billedet skal der vist lige ordnes lidt herhjemme. Soveværelset er næsten blevet færdigt i ugen der gik - mere om det senere, for nu skal der støvsuges og vaskes tøj og .........

Med kærlig hilsen

Pisa har for en kort bemærkning været på pause, mens jeg har strikket dette tørklæde til en kær veninde. Vi var engang meget meget tæt, men har de seneste år kun haft sporadisk kontakt. Derfor vidste jeg ikke før for ganske nyligt, at hun har haft en barsk vinter og lige nu "kæmper" for at komme ovenpå igen. Overskud har jeg masser af, to ugers ferie og solskin har ladet mine batterier op; Så meget at jeg gerne deler ud og derfor får hun denne lille hilsen med på vej mod foråret og lysere tider.
I aften skal jeg lige have skrevet et lille brev som skal sendes med til én som skal vide at hun er elsket.

Nu er der ingen vej tilbage

For nogle måneder siden var jeg nyt medlem i Webstrik, internettets oceaner af inspiration var netop opdaget og begrænsningens kunst var svær.
Jeg købte strømpegarn i enorme mængder, selvom jeg egentlig ikke strikker strømper. Jeg købte bøger med opskrifter på sokker i det store udland, selvom jeg egentlig ikke strikker sokker. Og jeg købte "multifarvet" garn, selvom jeg egentlig mest er til ensfarvet. Var der nogen som sagde shopaholic :o) En af mine investeringer var dette super lækre alpaca, som jeg ville bruge til en clapotis. Jeg gik igang og strikkede for fulde gardiner i en time eller to. Men garnet smittede af, fingrene blev blå og så var der et eller andet som bare ikke var rigtigt. Derfor har det ligget i min kurv siden november strandet på pind 30 eller deromkring. Og det har irriteret mig for garnet er virkelig lækkert. Jeg har længe tænkt over hvorfor og er nu nået frem til, at jeg egentlig ikke bryder mig om farven. Derfor har jeg nu givet det hele en tur i et brunt bad. Der er stadigvæk farveskift, men det gør ikke noget for de er meget mere afdæmpede; Og jeg er rigtig glad for mit "nye" garn. Tilbage er så kun spørgsmålet: "Hvad skal jeg strikke?" Det logiske svar kunne være Clapotis, men jeg har imellemtiden bestilt noget andet herfra til den model.
Så ..... Forslag modtages med kyshånd :o)
Der er 200 g og det løber ikke så langt - jeg har ca. 400 meter ialt.

World Wide Web

Jeg har en kollega, en ganske særlig kollega. Vi er uden diskussion de to yngste, vi "læner os op ad hinanden" i dagligdagen, vi mødes af og til privat og vores børn leger sammen. Vi er på mange områder ens men ....hun har ingen computer. Jo hun har en lille bitte maskine som kan trække Pixeline, men ingen forbindelse med omverdenen, ingen e-mail, ingen www. Og ved I hvad hun savner det ikke :o)
Jeg forstår det simpelthen ikke - forstår simpelthen ikke hvordan man kan leve uden. Jeg ville føle mig totalt afskåret fra verden uden min; Den giver mig muligheder som jeg ville være ked af at undvære, fx. muligheden for at få mine yndlings Klimt´er op på væggene. Altså ikke originalerne - en smuk "plakatudgave" i en ramme er godt nok til mig. Problemet har været at finde dem i udgaver der er store nok, her i huset har vi nemlig noget med små billeder på store vægge. Resultatet er så at der ikke hænger et eneste billede i vores stue.
Vi har indtil nu undskyldt os med at vi jo lige er flyttet ind, men hvis sandheden skal frem så har vi snart boet her i ét år og så går den undskyldning vist ikke mere. I skrivende stund er der to forhåbentligt smukke vægstykker på vej herfra. The Tree of Life er købt til mit roomservice projekt; Musique kommer op i stuen og der er frit valg på alle vægge. Jeg glæder mig!

Der kom et brev

Anbefalet fra kommunen. Portostemplet lød på 57, 50 kr. Uha det må være vigtigt tænkte jeg. Jeg læste det én gang ... så læste jeg det én gang mere ... og én gang til, og helt ærligt så fattede jeg ikke en brik. Der var 6 sider med kringlet sprog, paragraffer og bilag.

Jeg gav simpelthen op, greb telefonen og fik forfatteren i røret. I løbet af ca. 15 sekunder havde han forklaret mig brevets indhold. Til gengæld kunne han ikke forklare mig hvorfor de ikke bare i første omgang skriver så almindelige mennesker også kan forstå det. Eller vedlægger en "dansk oversættelse" sammen med alle de andre bilag.

Pisa

Der var basis for et nyt strikketøj !! Ikke fordi jeg har en tom strikkekurv, slet ikke men jeg trængte. Jeg havde brug for et rimeligt idiotsikkert strikketøj og i den kategori findes Pisa - troede jeg. Konceptet 2 ret, 2 vrang virker enkelt nok, men opskriften arbejder med en kantmaske som i den grad har drillet mig. Jeg syntes ikke at det bliver pænt - kanten bliver ujævn, hullet og meget lidt køn. Jeg har efter anvisninger fra min mors gamle strikkebog forsøgt mig med 4 forskellige kanter, men er nu endt med at strikke den ekstra maske i glat. Så langt den smukkeste løsning i mine hænder. Det har krævet lidt strikkeri frem og tilbage at nå hertil men nu burde det bare gå derudaf.
Her har jeg fotograferet starten på det ene forstykke. Ryggen strikker jeg sideløbende - den fungerer glimrende som baggrundsstøj til Witch og Trollz som står på ungernes ønskeliste over eftermiddagsaktiviteter. Og så kan jeg hygge mig med lidt ind- og udtagninger om aftenen.

Det lysner

Seneste melding fra sovegemakkerne lyder "alt vel og alt hvidt". Der er så mange mørke farver i vores hus, så vi har besluttet at alt hvad vi maler i første omgang bare skal være hvidt; Bortsetfra gulv, loft, vinduer og de gamle døre som står i træ. Engang skal der måske lidt kulør på - men indtil videre bringer vi farverne ind i form af puder, billeder og en forårsbuket.
Væggene i soveværelset er færdige, radiatoren er overstået, panelerne grundet og klædeskabet er klar til en forvandling som jeg håber bliver god. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg lige pludselig begynder at tvivle, beslutningen er velovervejet og jeg tøvede ikke et sekund da jeg bestilte, men .... Vi har et gammelt stort og meget rummeligt klædeskab som ikke bare sådan lige bliver fyldt op. Skønt men ikke særlig kønt, så nu har vi afmonteret lågerne og er klar til at sætte skydelåger for i stedet for. Dem har vi bestilt i spejl og det er det min vaklen kommer ind i billedet. Måske det alligevel bliver for meget ? Jeg syntes nogen gange det er en vanskelig balancegang at moderisere et ældre hus; Vi vil ikke bo i et "museum", vi vil have lys og luft og rene linier, men samtidig vil vi også gerne beholde charmen.
Nå .. lågerne kommer på fredag og så må vi se hvor galt det går. Forhåbentligt ikke så galt som det er med strikkeriet lige pt. Der er gået totalt malerhjerne i Echo - jeg ved ikke lige hvorfor den driller, men driller det gør den, så jeg leder efter et fuldstændig idiotsikkert projekt. Måske der er noget i posen fra Designværkstedet som kan bruges?

En UFO er sendt afsted

Søndag aften - en fantastisk weekend er snart overstået, men der mangler stadigvæk et par timer i sofaen med pinde og garn. Det har der ikke været så meget tid til de sidste par dage så jeg vil nyde det.
Mine forældre har været på "weekendophold" - nogen ville måske kalde det "arbejdslejr" for vi har ikke ligget på den lade side. Min far har hjulpet os med at fælde nogle pænt store træer som sidste sommer tog alt vores eftermiddags- og aftensol. Nu er træerne væk - så mangler vi bare sommeren :o) Det var rigtig rart at få det overstået og jeg er rigtig glad for at min far han gad. Men jeg er mindst lige så glad for at min mor gad befrie mig for den Mermaid som i snart et år har ligget og ventet på montage. Jeg syntes at den var super dejlig at strikke men jeg er nået til erkendelsen af at jeg aldrig kommer til at gå med den.
Min mor var heller ikke sikker i første omgang, men så tog vi ærmerne væk og så var den solgt. En Mermaid-vest !! Aftalen er at hun selv skal hæfte ender og forsøge med nogle kanter ved ærmerne - så i min verden er der én UFO mindre.
Ærmerne kan blive til en lille trøje til barselsgavehylden, som er gabende tom.

Snowdrop

Mens fnuggene dalede ned udenfor mine stuevinduer og Peter Asschenfeldt førte sig frem med alle hans mange millioner på min fjernsynsskærm, blev jeg færdig med min discount-Netto-Snowdrop.
Strikket i to tråde mohair efter Amimono opskriften men med 5 cm ekstra rib. Jeg syntes at min lilla top er lige i det korteste og så var jeg meget begejstret for det lange ribstykke på Violet. Derfor er der nu 15 cm rib på denne Snowdrop og det fungerer rigtig godt.
Monteringen var hurtigt overstået med to ender som skulle hæftes og så sad toppen ellers på mig resten af aftenen. Her til morgen kom den på igen og den har lunet mig igennem en lang dag hos tandlæge og frisør. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger med og så glæde mig over at jeg stadigvæk har 2 nøgler sort mohair i min gule pose. En dag når jeg lige finder lysten vil jeg lave en mere til en kær veninde - hun vil elske den - men den her beholder jeg selv!!

Echo

Strikkekrisen kradser rundt omkring i det danske land - det gjorde den også her i går aftes. Intentionen var at jeg ville strikke Snowdrop færdig men ..... det er besværligt at strikke to tråde sort mohair uden dagslys og .... så stod der en kæmpe pose med nyindkøbte garner lige ved siden af sofaen. Jeg var simpelthen nødt til at kigge lidt og inden jeg fik set mig om var jeg godt igang med Echo. Jeg vendte kun ryggen til et ganske kort øjeblik :o)
Trøjen er fra Rowans efterårskatalog og jeg har kigget på den længe, det eneste som har holdt mig tilbage var prisen. Derfor stod den øverst på den ønskeseddel jeg havde med til udsalgsfesten i Ålborg og hvor er jeg bare glad for det.
Garnet er Yorkshire Tweed DK og Kid Classic; Den første kender jeg fra et Kim Hargreaves strikkeri men det er min debut med Kid Classic og lad det være sagt - Det kommer jeg til at købe mere af - meget mere. WAUUW hvor er det lækkert !!
Jeg havde store forventninger til denne trøje og indtil videre er de indfriet til fulde. Striberne giver konstant afveksling og det går bare derudaf med sådan et helt nyt strikketøj. Jeg må tilbage til pindene :o)

Himmel og helvede

I dag stod der "besøge den nye tandlæge" på mit program, egentlig helt okay for jeg har aldrig været ked af at få min tænder studeret. Måske fordi der aldrig rigtigt har været noget. Jeg har i hele mit liv kun fået lavet to fyldninger - den ene af dem skulle skiftes i dag - det og så en tandrens var hvad jeg havde "bestilt". Derfor blev jeg dybt chokeret da der pludselig kom ord som paradentose og tandkødslommer ud af tandlægedamens mund. Jeg mistede fuldstændig jordforbindelsen i en times tid eller to. Jeg tænkte at nu rasler alle mine tænder sgu ud, jeg forestillede mig et liv som tandløs mama og fældede en tåre eller to. Jeg er nu faldet lidt mere til ro og ved godt at det ikke er verdens ende at der står "ekstra grundig tandrens" på programmet fredag. Men jeg blev helt ærligt fanget på det helt forkerte ben.
Senere på dagen da jeg havde fundet balancen igen drog jeg afsted til Ålborg. Det årlige udsalg i Designværkstedet løber af staben i disse dage og jeg var forberedt. Jeg havde skrevet "ønskeseddel" med 1.-2. og sågar 3. prioriteter - jeg vidste lige præcis hvad jeg gik efter og det var fedt :o) Desværre havde de ingen Clover (Need I say - from Amimono) men der kom meget andet lækkert i posen. Og det vil I komme til at se meget mere til senere, men lige nu vil jeg kravle ind i sofaen og slå et par omgange på Snowdrop. Dagens følelsesmæssige rutsjetur har drænet mig for energi - jeg er flad og helt vildt glad for at jeg også har ferie i morgen.