Maple

Tusind tak for de mange søde kommentarer omkring mine julegaver.

Der er lige én mere og den får I nu, her på årets sidste dag, hvor en virus har sat en effektiv stopper for mine festlige udfoldelser. Heldigvis er resten af familien fint i stand til at sætte gang i en nytårsfest på egen hånd – så det går nok altsammen.

Julegaven var en Maple til min mor. Og lad mig starte med at sige, at billedet slet slet ikke yder dette skønne strikketøj retfærdighed!
Det er grumset og usselt, men sådan går det, når man bliver færdig i sidste øjeblik og ikke har tid til at vente på et øjebliks solskin i en mørk december måned.
Jeg kom alt for sent igang med dette julestrikkeri og hele processen var præget af følelsen af, at jeg var bagud. Dette til trods var det et rigtig dejligt strikketøj!! Jeg gør det gerne igen, men næste gang bliver det uden tidspresset.

Helga Isager er kvinden bag designet, og hun har før lagt ryg til en ordentlig omgang ris her på bloggen. Jeg har haft hende mistænkt for at være genetisk disponeret for at skrive fejlagtige opskrifter men ..... hun kan godt. Altså skrive en fejlfri opskrift – ja faktisk har der ikke været noget at komme efter de sidste to gange, for Cherry var også uden svipsere.
Måske hun har lært et korrektur-trick som hun kan dele med hendes mor?

Jeg kunne skrive meget mere om Maple, men Britt har allerede på fineste vis sat ord på oplevelsen så ... jeg springer over, hvor gærdet er absolut lavest og peger den vej.

Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 016 og Isager Spinni frv. 40

Opskrift: Maple fra Amimono, strikket på pind 4 og 4½

Luxuz-O-Meter: Nej. Garnet er ganske vist tyvstjålet fra det sidste Parasol kit, men det er stadigvæk et forholdsvis nyt indkøb.

Sømandssweater

Endnu en juleferiedag venter forude - en skøn lang dag, indtil videre helt uden planer.
Drengene snakker lidt om et boksestævne i den lokale hal senere på dagen, en ægte testosteron udflugt. Maria er også inviteret med men ... svedige mænd og blodige næser er vist ikke lige på hendes ønskeseddel for i dag. Hun ønsker sig bare tid til at lege – og den slags har vi heldigvis masser af de i disse dage.

Der er også tid til, at jeg kan vise den næste julegave frem fra de hemmelige arkiver; En lille sømandssweater til fætter Nicolai.

Det var mit første forsøg med en opskrift fra Ingelise – og det var absolut en positiv oplevelse. Hvis alle deres opskrifter er lige så gennemførte kunne jeg hurtigt blive en stor fan.

Der er tænkt på så mange små lækre detaljer; De der ting som giver et lille ekstra touch og gør det nemt at lave en smuk montering. Der er drejede retmasker i ribben som afsluttes med små rullekanter. Der er en fin skulderlukning og en absolut gennemført monteringsvejledning. Og ja jeg kunne blive ved ... alt i alt en rigtig skøn opskrift som jeg kun på det varmeste kan anbefale. Jeg glæder mig allerede, til jeg næste gang får chancen for at strikke sådan en lille sømandssweater.

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 1061 fra Filcolana

Opskrift: Den klassiske sømandssweater Ingelise - Alt om Håndarbejde nr. 4 2007.
Str. 1 år, strikket på pind 2, 2½, 3 og 4 - ja den er god nok, der er mange pinde på spil her.

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang.

Anemoi Mittens

Efter et par dage med familien i Århus og omegn er vi hjemme igen. Det har været dage med dejligt selskab og hyggestunder, men det er nu også skønt at være under hjemlige himmelstrøg. Lige nu nyder vi bare at være os.

Ungerne leger i stuen og julegaverne bliver én efter én fundet frem fra de poser, hvor de har ligget imens vi var på tourne. Der er gensynglæde og mange gode lege.
Weekendtasken står stadig urørt i gangen – og der får den lov til at stå lidt endnu. Der er ingen hastværk – vi har juleferie og jeg gider ikke sortere sure sokker og undertøj i dag!

Jeg vil meget hellere fortælle lige om de strikkerier, som indtil mandag aften var omgivet af så meget hemmelighedskræmmeri.
Jeg tager dem lige én af gangen og starter med dem her – et par Anemoi Mittens til min søster.

Jeg har strikket dem før men det gjorde absolut ikke fornøjelsen mindre denne gang; Der er tale om en vidunderlig opskrift med massevis af små skønne detaljer.
Mine egne vanter er strikket i noget tilfældigt strømpegarn fra Netto, fordi det lige var det jeg havde i huset, da lysten sidst kom over mig. Denne gang var der mere planlægning bag, så jeg brugte lidt tid på at finde noget garn, som er bedre egnet. Jeg var langt omkring men endte til slut med AlpacaSilk fra Hjertegarn og det fungerer perfekt. Blødt og fyldigt – uden at det bliver alt for voldsomt; Et garn jeg meget gerne strikker med igen.
Min søster valgte farver uden at hun havde yderligere kendskab til design og det her blev resultatet. Nu håber jeg bare at hun bliver ligeså glad for sine som jeg er for mine.

Faktaboks

Garn: Alpaca Silk frv. 409 og 6024 fra Hjertegarn

Opskrift: Anemoi Mittens, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Nope. Der er strikket med garn indkøbt specielt til disse vanter

Glædelig jul

Lykken er udsigten til næsten to ugers frihed fra hverdagens trivialiteter – og en stor stak indpakkede gaver. Jeg nåede det hele, både de købte og de hjemmelavede.
Den sidste uges tid har budt på en solid slutspurt og en ordentlig omgang monteringsarbejde. Det er ikke et hit hos sådan en som mig, for jeg holder allermest af at strikke men .... på den anden side så er det en vigtig proces, som ikke bare skal sjaskes igennem. En pæn montage sætter altid lige prikken over i´et.

Nu er den sidste ende hæftet – og jeg glæder mig til at putte pakkerne ind under træerne rundt omkring i det danske land. I løbet af ferien vil jeg løfte sløret for hvad der gemmer sig bag papir og bånd, men det må vente lidt endnu. Der et par modtagere som af og til kigger forbi og de skal ikke snydes for forventningens glæde.
Jeg lover, at der atter kommer liv på bloggen ovenpå december måneds dødvande, men lige nu er der ikke meget nyt at berette.

Det er tid til at sænke skuldrene, synke sammen i sofaen med familien og mærke hvordan julefreden lige så stille sænker sig over os. Rigtig glædelig jul derude .......

December terapi

Den larmende tavshed på bloggen er blot udtryk for, at jeg fiser og farer rundt ude i det virkelige liv, i en desperat kamp for at blive klar til at nyde en skøn juleferie, når vi rammer fredagen.

Der er masser af garn på pindene – noget af det er såmen også kommet af dem igen, men jeg mangler stadigvæk en lille smule. Det gjorde min søster også; En lille ting til en venindes søn og det blev så et par sokker.
Et lille hurtigt terapeutisk projekt som jeg i den grad har nydt at strikke. Et lækkert lille lager-strikkeprojekt, som nærmest var færdigt inden jeg for alvor var kommet igang. Og lidt procenter på Luxuz-O-Meteret, som ellers har ligget stille i alt for lang tid. Så bliver det ikke ret meget bedre.

Faktaboks

Garn: Crazy Color frv. 5438 fra Regia

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 22, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 24 gram lagergarn giver 1,2% - lidt har også ret.

Stempelkvisten

Endnu et indlæg fra Panduro kassen, som også bød på skumstempler og stoffarver.
Et lille hurtigt projekt som forhåbentligt kan hjælpe mine børn lidt i deres dagligdag.

Kristian og Maria går på en skole hvor musik og sang har en høj prioritet. De synger morgensang hver dag, de fleste synger i kor og DGI´s hvide sangbog ligger i alles skoletasker. Selvom det er en lille skole er der alligevel mange hvide sangbøger i omløb, og når man kun er 6 år kan det godt være svært at huske, hvilken bog der nu er ens egen. Det skulle være nemmere nu hvor bøgerne er blevet udstyret med tydeligt navn.
Dekorationen på Marias bog venter vi stadigvæk lidt på – hun var ikke lige helt sikker på hvad hun ville. Kristian var tilgengæld ikke et sekund i tvivl: ”Dødningehovedet mor!” Og sådan blev det.

Mon ikke Marias bog får et lidt mere feminint udtryk?

Key Strap

I ugen der gik, ankom der nye forsyninger fra Panduro – en skøn kasse med materialer til mange timers underholdning for både store og små. Jeg har kastet mange lange blikke mod den kasse, men der har bare ikke været hverken tid eller lejlighed, ikke før nu.

Der er faktisk ting i kassen som jeg havde mere lyst til at tage hul på, men jeg har brug for en lille ting til et pakkespil på fredag – og det blev så denne key strap.

Lidt bånd, en karabinhage og en håndfuld perler – det er ikke den store kunst. Men i en tid hvor der er lidt langt mellem skriblerierne på bloggen, fordi det meste af det jeg laver er hemmeligt – ja så må I altså tage til takke med dette minimalistiske projekt. Til gengæld kan jeg love, at det ikke bliver sidste gang I hører om Panduro-kassen.