Maple

Tusind tak for de mange søde kommentarer omkring mine julegaver.

Der er lige én mere og den får I nu, her på årets sidste dag, hvor en virus har sat en effektiv stopper for mine festlige udfoldelser. Heldigvis er resten af familien fint i stand til at sætte gang i en nytårsfest på egen hånd – så det går nok altsammen.

Julegaven var en Maple til min mor. Og lad mig starte med at sige, at billedet slet slet ikke yder dette skønne strikketøj retfærdighed!
Det er grumset og usselt, men sådan går det, når man bliver færdig i sidste øjeblik og ikke har tid til at vente på et øjebliks solskin i en mørk december måned.
Jeg kom alt for sent igang med dette julestrikkeri og hele processen var præget af følelsen af, at jeg var bagud. Dette til trods var det et rigtig dejligt strikketøj!! Jeg gør det gerne igen, men næste gang bliver det uden tidspresset.

Helga Isager er kvinden bag designet, og hun har før lagt ryg til en ordentlig omgang ris her på bloggen. Jeg har haft hende mistænkt for at være genetisk disponeret for at skrive fejlagtige opskrifter men ..... hun kan godt. Altså skrive en fejlfri opskrift – ja faktisk har der ikke været noget at komme efter de sidste to gange, for Cherry var også uden svipsere.
Måske hun har lært et korrektur-trick som hun kan dele med hendes mor?

Jeg kunne skrive meget mere om Maple, men Britt har allerede på fineste vis sat ord på oplevelsen så ... jeg springer over, hvor gærdet er absolut lavest og peger den vej.

Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 016 og Isager Spinni frv. 40

Opskrift: Maple fra Amimono, strikket på pind 4 og 4½

Luxuz-O-Meter: Nej. Garnet er ganske vist tyvstjålet fra det sidste Parasol kit, men det er stadigvæk et forholdsvis nyt indkøb.

Sømandssweater

Endnu en juleferiedag venter forude - en skøn lang dag, indtil videre helt uden planer.
Drengene snakker lidt om et boksestævne i den lokale hal senere på dagen, en ægte testosteron udflugt. Maria er også inviteret med men ... svedige mænd og blodige næser er vist ikke lige på hendes ønskeseddel for i dag. Hun ønsker sig bare tid til at lege – og den slags har vi heldigvis masser af de i disse dage.

Der er også tid til, at jeg kan vise den næste julegave frem fra de hemmelige arkiver; En lille sømandssweater til fætter Nicolai.

Det var mit første forsøg med en opskrift fra Ingelise – og det var absolut en positiv oplevelse. Hvis alle deres opskrifter er lige så gennemførte kunne jeg hurtigt blive en stor fan.

Der er tænkt på så mange små lækre detaljer; De der ting som giver et lille ekstra touch og gør det nemt at lave en smuk montering. Der er drejede retmasker i ribben som afsluttes med små rullekanter. Der er en fin skulderlukning og en absolut gennemført monteringsvejledning. Og ja jeg kunne blive ved ... alt i alt en rigtig skøn opskrift som jeg kun på det varmeste kan anbefale. Jeg glæder mig allerede, til jeg næste gang får chancen for at strikke sådan en lille sømandssweater.

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 1061 fra Filcolana

Opskrift: Den klassiske sømandssweater Ingelise - Alt om Håndarbejde nr. 4 2007.
Str. 1 år, strikket på pind 2, 2½, 3 og 4 - ja den er god nok, der er mange pinde på spil her.

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang.

Anemoi Mittens

Efter et par dage med familien i Århus og omegn er vi hjemme igen. Det har været dage med dejligt selskab og hyggestunder, men det er nu også skønt at være under hjemlige himmelstrøg. Lige nu nyder vi bare at være os.

Ungerne leger i stuen og julegaverne bliver én efter én fundet frem fra de poser, hvor de har ligget imens vi var på tourne. Der er gensynglæde og mange gode lege.
Weekendtasken står stadig urørt i gangen – og der får den lov til at stå lidt endnu. Der er ingen hastværk – vi har juleferie og jeg gider ikke sortere sure sokker og undertøj i dag!

Jeg vil meget hellere fortælle lige om de strikkerier, som indtil mandag aften var omgivet af så meget hemmelighedskræmmeri.
Jeg tager dem lige én af gangen og starter med dem her – et par Anemoi Mittens til min søster.

Jeg har strikket dem før men det gjorde absolut ikke fornøjelsen mindre denne gang; Der er tale om en vidunderlig opskrift med massevis af små skønne detaljer.
Mine egne vanter er strikket i noget tilfældigt strømpegarn fra Netto, fordi det lige var det jeg havde i huset, da lysten sidst kom over mig. Denne gang var der mere planlægning bag, så jeg brugte lidt tid på at finde noget garn, som er bedre egnet. Jeg var langt omkring men endte til slut med AlpacaSilk fra Hjertegarn og det fungerer perfekt. Blødt og fyldigt – uden at det bliver alt for voldsomt; Et garn jeg meget gerne strikker med igen.
Min søster valgte farver uden at hun havde yderligere kendskab til design og det her blev resultatet. Nu håber jeg bare at hun bliver ligeså glad for sine som jeg er for mine.

Faktaboks

Garn: Alpaca Silk frv. 409 og 6024 fra Hjertegarn

Opskrift: Anemoi Mittens, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Nope. Der er strikket med garn indkøbt specielt til disse vanter

Glædelig jul

Lykken er udsigten til næsten to ugers frihed fra hverdagens trivialiteter – og en stor stak indpakkede gaver. Jeg nåede det hele, både de købte og de hjemmelavede.
Den sidste uges tid har budt på en solid slutspurt og en ordentlig omgang monteringsarbejde. Det er ikke et hit hos sådan en som mig, for jeg holder allermest af at strikke men .... på den anden side så er det en vigtig proces, som ikke bare skal sjaskes igennem. En pæn montage sætter altid lige prikken over i´et.

Nu er den sidste ende hæftet – og jeg glæder mig til at putte pakkerne ind under træerne rundt omkring i det danske land. I løbet af ferien vil jeg løfte sløret for hvad der gemmer sig bag papir og bånd, men det må vente lidt endnu. Der et par modtagere som af og til kigger forbi og de skal ikke snydes for forventningens glæde.
Jeg lover, at der atter kommer liv på bloggen ovenpå december måneds dødvande, men lige nu er der ikke meget nyt at berette.

Det er tid til at sænke skuldrene, synke sammen i sofaen med familien og mærke hvordan julefreden lige så stille sænker sig over os. Rigtig glædelig jul derude .......

December terapi

Den larmende tavshed på bloggen er blot udtryk for, at jeg fiser og farer rundt ude i det virkelige liv, i en desperat kamp for at blive klar til at nyde en skøn juleferie, når vi rammer fredagen.

Der er masser af garn på pindene – noget af det er såmen også kommet af dem igen, men jeg mangler stadigvæk en lille smule. Det gjorde min søster også; En lille ting til en venindes søn og det blev så et par sokker.
Et lille hurtigt terapeutisk projekt som jeg i den grad har nydt at strikke. Et lækkert lille lager-strikkeprojekt, som nærmest var færdigt inden jeg for alvor var kommet igang. Og lidt procenter på Luxuz-O-Meteret, som ellers har ligget stille i alt for lang tid. Så bliver det ikke ret meget bedre.

Faktaboks

Garn: Crazy Color frv. 5438 fra Regia

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 22, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 24 gram lagergarn giver 1,2% - lidt har også ret.

Stempelkvisten

Endnu et indlæg fra Panduro kassen, som også bød på skumstempler og stoffarver.
Et lille hurtigt projekt som forhåbentligt kan hjælpe mine børn lidt i deres dagligdag.

Kristian og Maria går på en skole hvor musik og sang har en høj prioritet. De synger morgensang hver dag, de fleste synger i kor og DGI´s hvide sangbog ligger i alles skoletasker. Selvom det er en lille skole er der alligevel mange hvide sangbøger i omløb, og når man kun er 6 år kan det godt være svært at huske, hvilken bog der nu er ens egen. Det skulle være nemmere nu hvor bøgerne er blevet udstyret med tydeligt navn.
Dekorationen på Marias bog venter vi stadigvæk lidt på – hun var ikke lige helt sikker på hvad hun ville. Kristian var tilgengæld ikke et sekund i tvivl: ”Dødningehovedet mor!” Og sådan blev det.

Mon ikke Marias bog får et lidt mere feminint udtryk?

Key Strap

I ugen der gik, ankom der nye forsyninger fra Panduro – en skøn kasse med materialer til mange timers underholdning for både store og små. Jeg har kastet mange lange blikke mod den kasse, men der har bare ikke været hverken tid eller lejlighed, ikke før nu.

Der er faktisk ting i kassen som jeg havde mere lyst til at tage hul på, men jeg har brug for en lille ting til et pakkespil på fredag – og det blev så denne key strap.

Lidt bånd, en karabinhage og en håndfuld perler – det er ikke den store kunst. Men i en tid hvor der er lidt langt mellem skriblerierne på bloggen, fordi det meste af det jeg laver er hemmeligt – ja så må I altså tage til takke med dette minimalistiske projekt. Til gengæld kan jeg love, at det ikke bliver sidste gang I hører om Panduro-kassen.

Tissueholdere

Der er ikke noget her I ikke har set før. Idéen er tyvstjålet fra Mette, men det gør dem jo ikke mindre skønne.
Inde under hørstof og perler gemmer de på et smukt indre af guld og silke, så man ikke føler sig helt snydt, når den sidste serviet er brugt.

En nydelig stak tissueholdere ligger klar til mandag morgen men skolen får nu ikke dem allesammen. Jeg nupper lige nogen stykker selv. En til en kær kollega som har fødselsdag i dag. En til oldemor som har fødselsdag i december men aldrig ønsker sig noget. Jeg plejer at sende hende en smuk buket, det får hun også i år, tissueholderen bliver en ekstra lille overraskelse i postkassen. En bliver pakket sammen med nogle lidt kedelige lys, jeg har købt til en lille decemberleg, vi har på jobbet. Og så gemmer jeg lige én mere. Hvis nu der kommer endnu en forglemmelse, når vi for alvor går i gang med julemåneden.

Hastværk er lastværk

I min iver efter at komme i gang ved symaskinen i går, glemte jeg alt om faktaboks og links til Anika. Det er gjort nu – her søndag hvor tempoet er sat gevaldigt ned ovenpå gårsdagens udskejelser. Det er tid til stille sysler og måske en lille middagslur.

Anika

Den første af de planlagte gaver er netop nu på vej til lagkagefest i Århus. Kusine Freja har fødselsdag, én af den slags hvor der stadigvæk er lyserøde gaver på ønskelisten. Ungerne har købt hver en lille ting og Bjørn har så fået det ærefulde hverv at overrække mit bidrag til festen. Jeg bliver herhjemme, for i aften har jeg en aftale med en flok kollegaer i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Det er længe siden jeg sagde ja tak, da cheferne inviterede til middag og vinterrevy, så sådan må det være.

Jeg har strikket en Anika til kusinen og ville ønske, at jeg nu kunne skrive et sprudlende boblende indlæg. Jeg havde glædet mig stort til at få den model på pindene – alt talte for at det skulle blive en vidunderlig oplevelse. Jeg mener DesignClub og rib strik – i modsætning til andre er jeg en fan. Jeg tænkte at intet kunne gå galt men ..... også i mine øjne er modellen fejldimensioneret, jeg har afkortet ærmerne og forlænget kroppen men er ikke sikker på, at det er helt nok.
Garnet er Arwetta ekstra fin merino og det var skønt at strikke med, faktisk var det en ganske vidunderlig oplevelse. Det er så blødt så blødt men .... efter selv en ganske forsigtig vask blev det noget slaskværk. Jeg er glad for at det er ribstrik, for så er der da håb om, at trøjen trods alt holder faconen lidt.
Alt i alt kan jeg kun håbe på at trøjen bliver et større hit hos Freja end den er hos mig – i det mindste er jeg sikker på at farven er lige i øjet.

Og med det håb vil jeg kaste mig over gaverne til julebazaren – der er lige et par timer inden jeg skal afsted og det er alt for længe siden jeg sidst har siddet ved symaskinen. Jeg glæder mig!

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 4142

Opskrift: Anika fra DesignClub. Strikket på pind 3

Ændringer i opskrift: Jeg har kortet 3 cm af ærmerne og lagt tilsvarende til kroppen

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang

Panik

Der er gaver på pindene i disse dage. Nogen lander under et træ et sted i Danmark om en måneds tid, men inden vi når dertil har vi i familien 1 2 3 .... mange fødselsdage og ingen skal snydes.

De mange gaver kræver lidt planlægning men det gør ikke noget for jeg er god til den slags; Der er lavet lister. Lister over store gaver og små gaver, gaver til festerne og dem til alt det andet julefestivitas. Der er truffet beslutninger om hvilke gaver vi køber os til og hvilke vi laver selv. Alt var under kontrol, lige indtil ungerne kom hjem fra skole idag.

Jeg vidste godt, at der er julebazar på skolen i næste weekend. Hvad jeg ikke vidste er, at familierne plejer at donere en gave eller to til noget amerikansk lotteri halløj.
Der var lige et øjeblik hvor jeg kunne mærke panikken; Weekenden har et forholdsvist stramt program, hverdagen er i forvejen tæt besat og nu troede jeg jo lige, at vi havde styr på det hele.

I sådan en situation er det godt med et lille – øøøøh – pænt stort velassorteret lager. Der er gravet stoffer frem fra gemmerne, symaskinen er gjort klar til start og med lidt held ligger der et par gaver i ungernes skoletasker mandag morgen.
Roen er genetableret og vi er klar til at nyde weekenden.

Parasol

Jeg har tidligere fortalt om den fantastiske weekend jeg tilbragte i Næstved, om det lækre garn og alle fremtidsdrømmene jeg tog med mig hjem. Men jeg har endnu ikke fortalt om min store opdagelse – og her taler vi virkeligt skelsættende begivenhed. Jeg så nemlig med mine egne øjne, at der rent faktisk findes strikkere, som bliver færdige med selv store projekter, så de også kan anvendes til andet end opfyldning i strikkekurven!!

Jeg så både Plissé og Parasol i aktion den weekend og det var åbentbart lige netop det der skulle til.

Ponchoen er jeg helt vildt glad for og den bliver brugt rigtigt meget. Også mere end jeg umiddelbart troede jeg ville. Alle mine bekymringer, om hvorvidt man kan foretage sig andet end at sidde musestille i en så kropsnær model, er gjort til skamme. Jeg kan nok godt komme i tanke om en situation eller to hvor den ikke vil være så praktisk, men indtil nu har jeg på intet tidspunkt følt mig fanget i min Parasol.

Garnet er underskønt og jeg glæder mig allerede nu til næste gang, for sådan én bliver der afgjort. Kombinationen af Isagers Alpaca Wool og Spinni er genial; Det er blødt men stadig sprødt. De to garner giver tilsammen et skønt tweedet udseende og de ligner det de er – uld når uld er bedst. Resultatet er elastisk men også i den grad formstabilt og jeg er overhovedet ikke bekymret for at ponchoen vil vokse med opgaven, heller ikke selvom der er rigtigt mange retriller.
Retriller som jeg for øvrigt strikkede på rundpind så halvdelen af den er egentlig vrangmasker. I modsætning til Britt holder jeg nemlig rigtig meget af vrang og knapt så meget af sammensyning – men sådan er vi jo så forskellige.


Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 019 og Isager Spinni frv. 10S

Opskrift: Parasol af Marianne Isager. Strikket på pind 4

Ændringer i opskrift: Et par stykker. Der er èn maske for meget i opslåningen og så begyndte jeg indtagningerne efter ca. 30 cm

Luxuz-O-Meter: Nej ikke på Strikkekurvens, men på mit hverdags luxuz-O-Meteret ligger den tilgengæld højt

Tidligere posts om denne poncho findes her

Smile

Strikkeberetningerne trænger sig på men de må lige vente lidt endnu. I ugen der gik sendte Britt nemlig en hilsen til mig – en hilsen i form af en award og nogle meget søde ord - og det vil jeg gerne sige tusind tak for! Jeg blev selvfølgelig mægtig glad for awarden men allermest for ordene. Jeg tror simpelthen ikke, at du aner hvor gold en jord de faldt på.

Vi vælter rundt i langtidssygemeldinger og store aftenspisninger på jobbet i disse uger; Ikke nogen god kombination skulle jeg hilse og sige. Tempoet har været hektisk, lunterne korte og ordene til tider knubbede imellem ellers så nære kollegaer.
Det kræver overskud at gå på arbejde og det kræver det for så vidt også at være hjemme i disse dage. Bjørn er blevet ramt af den dødelige variant af forkølelsesbacillen og der er ikke meget energi at hente på den front.
I sådan en situation er det dælme da dejligt med en internetfamilie som giver glæde. Og jeg blev glad – sådan helt ned i maven glad!

Med awarden følger også forpligtelsen at sende smilet videre ud i blogverdenen. Jeg gør det gerne men sidder alligevel med en lille smule berøringsangst for opgaven. Jeg kan kun vælge 4 og det betyder, at jeg er nødt til at vælge nogen fra. Min blogverden er stor – og selvom du måske ikke lige er én af de 4, så skal du vide at også du er med til at gøre min verden stor og smuk – Tak for det!!!

Jeg ved ikke om der er regler for denne award – regler om hvor den må sendes hen og til hvem, men jeg har valgt at vælge med hjertet. I alle familier vil der altid være en yndlingskusine, en ekstra skøn moster eller en glad onkel med en underfundig humor, som altid bringer et smil frem. Mennesker som man på den ene eller anden måde føler sig ekstra tæt forbundet med og sådan er det også her. Mette, Helle, Britt, Tina – You make me smile!

Og med disse smil vil jeg gå videre med en weekend hvor kalenderen er tom og tiden udelukkende bliver brugt på lystbetonede aktiviteter. God søndag derude!

Bitte små skridt

Der har været stille her på bloggen det sidste stykke tid, men det er blot et udtryk for, at jeg har levet et intenst liv på andre fronter. Den slags liv som giver gode oplevelser og dejligt samvær, men også tvang mig til at prioritere min tid. Og denne gang blev det altså den virtuelle Strikkekurv som endte nederst på listen.

Lidt længere oppe på listen – nej helt ærligt meget længere oppe – stod den virkelige strikkekurv. Den har levet et ganske forrygende liv imens jeg har været væk herfra. Der har været små projekter og store projekter, strik til ude og strik til hjemme. Noget af det sidder stadigvæk på pindene men der ligger også flere færdige projekter, som jeg glæder mig til at fortælle om i den nærmeste fremtid. Der er afsluttede projekter iblandt som er lidt større end disse sokker men et eller andet sted skal jeg jo starte – og nu blev det altså her.

Sokkerne har været mit pausestrikketøj på arbejdet og som sådan fungerer den lille størrelse perfekt. Når pauserne er få og små – og det har de været de sidste par uger, så er det rart med et lille bitte projekt hvor selv få minutters strikkeri giver synlige resultater. Og selvom jeg havde tigergarnet med i min taske i rigtigt mange dage, før der endelig var to sokker klar, så har det været et dejligt projekt; Et lillebitte frihul i en ellers lidt hektisk arbejdsdag. Og de små bitte ragsokker ja dem bliver jeg vist aldrig træt af at strikke.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger fra Opal

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: Ja da! Lidt har også ret 20 g lagergarn forøger luxuz-O-Meteret med 1 %

Pay it forward

I den sidste tid har jeg fulgt Pay it forward idéens vandring rundt i blogverdenen men desværre har det også været alt hvad jeg kunne – altså følge med fra sidelinien. For hver evigt eneste gang har jeg været alt for sent ude, lige indtil jeg opdagede en åbning hos Mette og øjeblikkeligt slog til.
Jeg elsker at modtage gaver men er mindst ligeså glad for at kunne give – og jeg glæder mig stort over at jeg nu skal til at fundere, kreere og overdrage 3 gaver. Skal den ene være til dig???

Reglerne er enkle. Jeg lover at de 3 første, som tilmelder sig ved at lægge en kommentar på denne post, vil modtage en hjemmelavet gave fra mig. Jeg har ingen anelse om hvad eller hvornår, det eneste som er sikkert er at det bliver indenfor det næste år.
Og så skal du tilgengæld afgive det samme løfte på din blog. Vil du være med ??

En stjerne eller to

Efterårsferien synger på sidste vers, bladene rasler af træerne udenfor og indendøre har vi for alvor taget hul på den fodkolde sæson. Gulvvarme er i den grad en mangelvare her i huset, men det er jo et problem, man kan strikke sig ud af; Hjemmeskoene fra Navia er blevet færdige.

De ser måske nok lidt pusseløjerlige ud, som de står der midt på gulvet, men når først der kommer fødder indeni, så fungerer de helt perfekt. De er super varme og her er i sandhed tale om et lille hurtigt projekt med en tårnhøj brugsværdi.
De små lækre detaljer står næsten på nakken af hinanden, og jeg elsker hver eneste én af dem – også den lille flap ved hælen.
Den mærkes lidt ligesom, hvis man går ovenpå sømmen i et par bukser som er lidt for lange. Det generer ikke mig, jeg synes nærmere at det bidrager til stemningen af hygge. Men hvis du ikke deler min begejstring, er det en detalje, man snildt kan undgå ved at strikke et par pinde eller 4 mindre ved hælvendingen.

Opskriften er en one size model der dækker str. 36 til 39. Umiddelbart lyder det i mine ører som et stort udsving men..... Jeg strikkede forholdsvist stramt på en pind 3½ og resultatet blev en perfekt størrelse 36.
Om en lidt løsere strikkestil og en lidt tykkere pind kan give den største størrelse, det skal jeg lade være usagt.

Garnet, Navia Trio, er jeg til gengæld ikke det mindste i tvivl om – Det er skønt!!

Et 3 trådet rustikt garn i 100% uld der er så sprødt, at det næsten knaser, når det glider over pindene. Det strikkede bliver overraskende blødt men stadigvæk med en robusthed, som giver mig fornemmelsen af, at det her er et par futter med en slidstyrke ud over det sædvanlige. Om det er en fornemmelse med hold i virkeligheden, det vil snart vise sig, for de vil blive flittigt brugt.

Faktaboks

Garn: Navia Trio, 3-trådet garn i 100% uld

Opskrift: Kit fra Navia. Strikket på pind 3½

Luxuz-O-Meter: Ikke denne gang

Tidligere posts om disse hjemmesko findes her

Sweet Cherry

Hvis nogen for bare 2 måneder havde fortalt mig, at jeg til vinter ville iføre mig en lilla overdimensioneret halsfisk - og tilmed gøre det med glæde, så ville jeg uden tvivl have rystet benægtende på hovedet.
På det tidspunkt var halsfisk i mine øjne en del af en vintergarderobe til småbørn og sådan var det. Jeg havde absolut aldrig forestillet mig, at den også kunne være et fikst vinter accessorie til voksne men ... så kom Cherry frem og jeg blev pludselig meget klogere.

Udover at det er et smart tørklæde med en meget høj brugsværdi, så er Chery også et rigtig skønt strikketøj. Der er lige-ud-af-landevejen-strik krydret med så tilpas mange detaljer, at det aldrig bliver rigtigt kedeligt. Og ja jeg kunne blive ved ....

Helga Isager har skabt et vinter hit – så bare her og her og her. Og der er sikker mange flere - Et eller andet siger mig, at vi ikke har set det sidste til Cherry endnu.

Faktaboks

Garn: Babyalpaca fra BC frv. au13, Bomulin fra Isager frv. 6076 og en anden lille lilla rest af ukendt herkomst

Opskrift: Cherry fra Amimono. Opskriften findes i BoligLiv nr. 10 2007. Strikket på pind 3 og 4½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Med en samlet vægt på 135 gram forøger Cherry Luxuz-O-Meteret med 6,75%

Ein Sockenklassiker

Sidste par strømper til min søde kollega og hendes familie. Denne gang til herren i huset, så nu kan de allesammen trygt gå vinteren i møde.

Efter de to par glatstrikkede vilde dyr trængte jeg til lidt forandring; Valget faldt på ensfarvet garn og en snoet model fra Das Geniale Sockenbuch.
Egentlig havde jeg tænkt mig at følge opskriften slavisk, men da det kom til stykket, var det alligevel lige rigeligt meget tysk. Så jeg endte med at låne maskeantal og mønsterdelen, som jeg så puttede ind i den strømpemodel jeg kan. Der blev fiflet lidt her og der for at få det hele til at passe, faktisk så meget at jeg ikke længere kan huske, hvordan jeg gjorde, men det er jo sådan set også fuldstændig ligegyldigt nu. Strømperne er klar til aflevering, jeg har fået endnu ét hængeparti ud af verden og som en ekstra bonus, så er der også procenter til Luxuz-O-Meteret gemt i disse strømper.

Faktaboks

Garn: 4-trådet strømpegarn fra Netto

Opskrift: Strikket med udgangspunkt i Ein Sockenklassiker fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 42-43 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jada. 76 gram tudsegammelt lagergarn flytter Luxuz-O-Meteret med 3,8 %.

Hvad posten bragte

Ja ja jeg skal nok ....løfte sløret for hvad posten har bragt mig.
I går da søsters tørklæde blev færdigt, gav jeg endelig mig selv lov til at hul på kassen med de nye forsyninger men på én betingelse. Der ligger en stak med projekter som kun lige mangler den allersidste montage – og der skal gøres mindst ét af dem helt færdigt hver dag.

Nå men .... tilbage til kassen. Det hele startede med, at jeg i Næstved så Janes skønne Super Karla sjal. Det har jeg kigget på længe og da jeg først fik set, hvor smukt det i virkeligheden er, ja så kunne jeg ikke stå imod længere; Der var behov for lidt Kauni effekt.

I min søgning efter garn opdagede jeg pludselig det nye tykke Kauni og tænkte, at det ville være perfekt til et filteprojekt, jeg længe har haft i tankerne - Noni´s Adventurebag. Opskriften har jeg haft i huset længe, men garnet har jeg indtil nu ledt forgæves efter.

Og da jeg så alligevel var i gang, ja så røg der også lige et kit fra Navia i kurven. Et lille hurtigt projekt, som passer perfekt til min efterårsferie; Det er nemlig også en lille hurtig én af slagsen.
To dage var alt der kunne blive i denne omgang og i morgen venter atter en dag med potter og pander. Så meget desto mere grund til at nyde dagen i dag, i fulde drag sammen med familien og en enkelt futsko.

Søsters tørklæde 4. del

Det var så det!
Det sidste maske er hæklet, den sidste ende er hæftet – Søsters tørklæde no. 2 er færdigt.
Og det er godt nok, for det er ved at blive lidt svært at finde nye fotovinkler. Jeg tror ikke, at der er en eneste maske, som ikke på et eller andet tidspunkt har været fremme i rampelyset. Men når det så er sagt, så er jeg glad for resultatet og jeg har nydt hvert eneste øjeblik.
Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg gerne gør det igen. Det ville faktisk ikke være helt løgn, for jeg gider godt men bare ikke lige det næste års tid eller to.

Nu mangler kun lige en omgang vask og strygning så er tørklædet klar til en tur ud i det ganske danske land. Hen til et sted hvor det forhåbentligt vil bringe glæde, men inden da så skylder jeg lige sidste del af opskriften.
Den kommer her:

Kanten.

Kanten rundt om tørklædet består af 3 runder. Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt hvor du starter på kanten, men for at holde lidt styr på opskriften har jeg valgt at starte i en af de helt små dippedutter.

1. omg.: Sæt garnet fast i den midterste maske i en af de små dippedutter, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den lille duppedit også sidder fast, 5 lm, 1 fm om næste lm bue, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den næste duppedit sidder fast, 5 lm, 1 fm i den midterste maske i den næste duppedit .... Fortsæt sådan hele vejen rundt om tørklædet. Slut med en km i den maske hvor du satte garnet fast.

2. omg.: 4 fm omkring den første lm bue, 6 fm omkring den næste, 6 fm omkring næste igen, 4 fm omkring den næste igen igen .... Fortsæt hele vejen rundt, sådan at de to lm buer på hver sin side af duppeditten får 4 fm og de andre får 6 fm.

3. omg.: Spring til den 4. maske fra nålen. Hækl 6 stangmasker i denne maske, 1 km i den 4. maske fra nålen .... Fortsæt hele vejen rundt og vupti så er du den lykkelige ejer af et ”Søster tørklæde”.

Se også 1. del, 2. del og 3. del af opskriften på søsters tørklæde.

Garnrov

Karen opfordrer til, at vi viser garnrovet fra Næstved frem – det gør jeg gerne.

Mine indkøb var temmelig beskedne, idet jeg var meget bevidst om, at jeg skulle fragte det hele hjem med DSB. Der var dog Opal, som var så billigt, at jeg ikke kunne lade det ligge. Og så var jeg simpelthen nødt til at købe et nøgle af det Admiral Bambus, som Nanna havde medbragt. Farven er super skøn; I en solstråle skinner det næsten som guld, og jeg satser på, at det er lige netop det, der skal til for, at Maria overgiver sig til de hjemmestrikkede.

Selvom mine indkøb var begrænsede, så vendte jeg alligevel hjem med en kæmpe portion inspiration og idéer.

Jeg fik nye drømme, blev mindet om tidligere planer og i dette lukkede forum tør jeg godt tilstå, at mine stakkels post i den forgange uge har slæbt nye forsyninger til mit hjem. Jeg har kigget og nusset, det kribler i fingrene men .... jeg vil alligevel forsøge at vente, til den største del af de igangværende projekter er blevet færdige.

7 skarpe fra skuffen

Kampen mod hængepartierne går fremad, der bliver strikket og hæklet lidt hver dag og inden længe så skulle der gerne komme en sand kavalkade af færdige projekter fra Strikkekurven. I mellemtiden snupper jeg lige de 7 skarpe om mig som Elin og Sanne har spurgt efter.

• Jeg er som udgangspunkt næsten altid glad men .....
• Jeg er en kvinde med temperament og jeg kan godt blive sådan edderspændt rasende.
• Jeg elsker et glas iskoldt Coca Cola - den ægte vare med masser af sukker.
• Jeg bliver sur og muggen, når jeg er sulten.
• Når jeg strikker, hækler og på anden måde leger kreativ er jeg ofte meget mere interesseret i selve processen end i produktet. Jeg har flere trøjer, som jeg aldrig bruger, men holder meget af alligevel - fordi de var sjove at lave.
• Jeg er meget impulsiv og hvis jeg først har fået en idé, kan det kun gå for langsomt med at komme igang.
• Jeg er et snøvlehoved til at få monteret og hæftet de sidste ender. Det ender ofte med, at jeg har en stor stak, som bare ligger og venter på, at jeg får fundet en nål frem.
  

Nu er det så meningen, at jeg skal tagge 7 andre, men denne lille leg har vist været langt omkring allerede, så jeg lader den hænge her.

Strømpetid

Jeg ved ikke hvorfor, men det kommer bare altid bag på mig, at det pludselig er blevet efterår. Hovsa tænker jeg og så har jeg fået travlt. Ikke fordi vi selv mangler, ungerne kan heldigvis stadigvæk passe en del af det vintergear jeg lavede sidste år. Men jeg har en fast aftale med en kær kollega om at jeg leverer vintersokker til hende og familien.

Derfor var der også strømpegarn og pinde med i bagagen da jeg tog afsted til Næstved. Det var tænkt som mit transport strikketøj og hvis du har et lignende hængeparti, kan jeg varmt anbefale en tur tværs gennem Danmark med DSB. Her er garanti for mange timer i toget plus lidt ventetid her og der - og vupti så var de første to par strømper i hus.

Strømperne er der som sådan ikke så meget at berette om. Der er en tiger og en ugle, en størrelse 38 og en 32, 4 helt almindelige kilehæle som min mormor lavede dem og så en flok båndtæer. Men ... og det her er vigtig! De er strikket i lagergarn og for første gang i flere måneder rykker det lidt i Luxuz-O- Meteret.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger og Ugle fra Opal

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 32 og 38 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Gad vide om jeg kan huske hvordan jeg regner procenterne ud?? Nå lad mig se..... 110 gram lagergarn giver 5,5% -den skulle være god nok.

Weekendsysler

I en hverdag med mand og børn og alt det andet er der af og til ting som jeg ikke når at få gjort. I løbet af ugen trækker jeg halen af hængepartier efter mig i håb om at der lige pludselig bliver god tid. Men det sker næsten aldrig og når weekenden kommer står jeg foran valget mellem at tage hul på puklen eller stikke af. I fredags faldt valget på det sidste – jeg lod den dårlige samvittighed blive hjemme og drog afsted til strikkefestival i Næstved.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Det var min første festival men absolut ikke den sidste - timevis med strik og dejligt selskab - sjældent har jeg hygget mig så meget. Tusind tak for en skøn weekend!

Jeg ville gerne have vist et billede men kameraet kom aldrig op af tasken. Måske det er et udtryk for manglende rutine? Eller også er det bare fordi der var alt muligt andet som tog min opmærksomhed. Der var lækkert garn og inspiration allevegne – og min hoved er fyldt til randen med alt alt for mange nye idéer.

Nu er jeg hjemme igen hos dem jeg elsker allermest – og alle hængepartierne, men jeg er fuld af energi og i den grad klar til at tage livtag med den dårlige samvittighed.
Der er noget med en sidste del af opskriften på søsters tørklæde, noget med en 7´er som jeg ikke har fået svaret på og ..... ja listen er lang. Lige om lidt så går jeg igang, det lover jeg.

Søsters tørklæde 3. del

Så er det vist ved at være tid til næste del af opskriften på søsters tørklæde.

Den første originale udgave er i mellemtiden landet i København, hvor tørklædet har bragt smilet frem på min søsters ansigt. Jeg er også glad, for det er så lækkert, at give gaver der bringer glæde – jeg glæder mig allerede til det næste tørklæde bliver klar til afgang. Men først er der lige en række af de små dippedutter. Opskriften kommer her:

De små dippedutter.

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Det var så det. Nu skal den lille cirkel sættes fast mellem 2 firkanter rundt i kanten – det gør du sådan her:

3. omg.: 1 km i den første maske, 1 lm, 1 lm rundt om luftmaskebuen med 3 lm i den højre firkant, 1 km i den lm der forbinder dippedutten

med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 5 masker, 1 lm rundt om buen på firkanten til venstre, 1 km i den lm der forbinder, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 2 masker.

Og som altid et billede til at lette forståelsen af den bøvlede formulering.
Nu skal der sættes små cirkler på tørklædet hele vejen rundt – og næste gang kommer så opskriften på den afsluttende muslingekant.

1. del af opskriften findes her. 2. del her.

Arrrrgh!

Det startede ellers så godt i går aftes; Maria og jeg hyggede os med Vild med dans – det var dejligt med sådan lidt tøse-sofahygge mens drengene udkæmpede drabelige dyster på computeren. Det var en rigtig skøn aften med efterårsmørke og stearinlys – som jeg fik lyst til at forlænge lidt da ungerne var puttet i seng.
Kristian havde ordnet garn for mig i løbet af eftermiddagen, han elsker at køre med krydsnøglen og jeg er helst fri. Så alt var gjort klart til Isagers poncho, som jeg i ugen der gik købte hos Kræftens bekæmpelse – jeg kunne bare læne mig tilbage og nyde .....

Jeg slog de 257 masker som opskriften foreskriver op, jeg talte efter, jeg strikkede en omgang og tænkte ”Nå jeg fik nok ikke talt rigtigt alligevel”.
Jeg slog de 257 masker op igen, satte små snore ind for hver 50. masker, talte efter to gange, strikkede én omgang og tænkte ”Arrrgh”.
Så slog jeg gud hjælpe mig de 257 masker op igen igen, men nåede ikke længere for jeg var træt og skuffet – og så hæklede jeg en lille dippedut på mit tørklæde istedetfor; Her vidste jeg i det mindste at opskriften passer.

Nu her dagen efter ved jeg egentlig ikke hvorfor jeg blev så skuffet, jeg vidste jo godt at det var en opskrift fra Marianne Isagers hånd. Et faktum jeg brugte som undskyldning for mig selv da jeg ikke kunne beslutte mig med hensyn til farven – blå eller lime tjah jeg køber dem begge to, så kan jeg rette opskriften til med den første og så i sandhed nyde at strikke den næste.
Jeg vidste det godt men ......

Hele formiddagen har jeg grublet over den her poncho, jeg kunne simpelthen ikke lure hvad det var jeg gjorde forkert. Derfor besluttede jeg at sætte en lille snor efter hver af de 16 masker som mønstret løber over. Jeg slog de 257 masker op igen igen igen, jeg strikkede én omgang og sad så tilbage med den ene ekstra maske, som opskriften skriver at man skal slå op. På det tidspunkt gad jeg ikke rigtigt mere så jeg tog en hurtig beslutning og strikkede den let og elegant sammen med den første på næste omgang – og siden da har mønstret passet perfekt.

Det er meget muligt at der er en rigtig god forklaring på denne ene maske, det er også muligt at det bare er mig som ikke har forstået opskriften men ..... min erfaring siger mig at det så sandelig heller ikke kan udelukkes at der har sneget sig en lille bitte fejl ind i opskriften.

Hvis det viser sig, at det bare er mig der har problemer med antallet af masker, så æder jeg gerne mine ord igen. Men hvis du sidder derude et sted og bøvler med at få gang i din poncho, så prøv med én maske mindre end der står i opskriften og se engang om det ikke hjælper ....

Opskriften på søsters tørklæde forsætter snarest; Jeg trængte bare lige til at få et par strikkepinde i hænderne.

Søsters tørklæde 2. del

Nu er det blevet tid til de mellemste ”dippedutter”, men inden jeg går i gang vil jeg gerne sige tak!

Tak for den overvældende positive respons, det er helt vildt dejligt men også lidt skræmmende – et kort øjeblik var jeg næsten lammet af præstationsangst.

Jeg har fået mange henvendelser omhandlende garnet, hvor jeg har valgt at hækle med en halv tråd Silke Tweed.
Det er mange grunde til at jeg traf det valg: Søsters ønske i forhold til farver, økonomi og udvalget hos den lokale garnforhandler kombineret med en brændende ønske om at komme igang med det samme, for nu at nævne nogle få.
Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt min beslutning – det er faktisk ikke specielt besværligt at vikle garnet op, men tørklædet kan selvfølgelig sagtens hækles i noget andet garn.

Og så for god ordens skyld: Jeg gør kun det her, fordi jeg syntes at det kunne være skægt at prøve kræfter med lidt opskriftsskrivning. Jeg skal ikke tjene penge på opskriften, du kan bruge den kvit og frit men vær sød at huske hvor ophavsretten bor!

Det var så det! Tilbage til det det virkelig handler om – dippedutterne.

De mellemste ”dippedutter”

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Skift farve

3. omg.: 1 lm, 2 stgm i hver maske hele vejen rundt, 1 km i den første lm

Så langt så godt. Nu skal den så sættes fast i hullet mellem 4 firkanter – det gør du sådan her:

4. omg.: 1 km i den første maske, *1 lm, 1 lm rundt om en af luftmaskebuerne med 3 lm i en af firkanterne, 1 km i den lm der forbinder ”dippedutten” med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 4 masker*. Forsæt fra * til * hele vejen rundt sådan at der bliver forbundet til 4 forskellige firkanter med dippedutten i midten

Du godeste hvor var det svært at beskrive. Tro mig det er ikke svært at hækle. Måske dette billede kan forklare lidt bedre end mine ord.

Første del af opskriften ligger her. Og næste gang kommer de små dippedutter.

Søsters tørklæde 1. del

Jeg har forsøgt efter bedste evne og håber at resultatet er blevet forståeligt – ellers må I endelig sige til!

Mål: Ca. 20 x 160 cm

Garn: Jeg har hæklet i en halv tråd Silke Tweed fra Garnstudio.

Jeg har brugt 8 forskellige farver til tørklædet. Frv. 02 brun – frv. 16 lime – frv. 12 gul – frv. 20 orange – frv. 07 grøn – frv. 4 grå – frv. 19 råhvid – frv. 13 rust

Hæklenål: Nr 2½

Hæklefasthed: De store firkanter måler ca. 6 x 6 cm


Tørklædet er opbygget af tre forskellige ”dippedutter” som bliver hæklet sammen undervejs. Til sidst afsluttes med en muslingekant.

I første omgang kommer her:

Opskriften på de store firkanter

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm.

Skift farve

3. omg.: 1 lm, 2 stgm i hver maske hele vejen rundt, 1 km i den første lm

Skift farve

4. omg.: 1 lm, 3 stgm i den første maske fra sidste omgang, *2 lm, spring 1 maske over og hækl 3 stgm i den næste*. Fortsæt fra * til * hele vejen rundt. Omgangen sluttes med 2 lm og 1 km i den første lm

Skift farve

5. omg.: 1 lm, *4 stgm i den midterste af de 3 stgm fra sidste omgang, 3 lm, 4 stgm i den midterste stgm i den næste stgm gruppe fra sidste omgang, 5 lm*. Fortsæt fra * til * hele vejen rundt. Omgangen afsluttes med 5 lm og 1 km i den første lm

Nu skulle du så gerne have en firkant der ligner denne.

De øvrige firkanter hækles efter samme opskrift med samles undervejs så 5. omg. er en lille smule anderledes.
Firkanterne samles i de ”hjørner” hvor der er 5 lm, ved at du her hækler den 3. lm sammen med det 3. lm i en anden firkant.

Pyha det lyder indviklet – det er det ikke.
”Slutresultatet” ser sådan her ud.

Når du kommer længere frem skal nogle af firkanterne samles med to andre. Det gøres på samme måde.

Og så hækler du ellers bare firkanter indtil den ønskede størrelse på tørklædet er nået. Søsters tørklæde er 3 x 24 firkanter – den sidste kant giver ikke mere end 2 cm i bredden.

Gode råd!
Husk at der er forskel på for og bagsider på disse hæklede firkanter.
Husk at hæfte lidt ender undervejs:o)

Næste gang kommer opskriften på de mellemste ”dippedutter”.

Finito

Rutchebanen kører stadigvæk derudaf for fulde omdrejninger og jeg har hængt på - én dag ad gangen. Kvalmen har været tiltagende de sidste par dage og jeg har flere gange haft lyst til at råbe: ”Stop jeg vil af!!”
Men weekenden bød på aktiviteter, som jeg at vidste specielt den yngste del af familien ville være rigtigt kede af at gå glip af, så jeg kæmpede mig igennem. Det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg nød det, men i det mindste skulle jeg ikke se på to små skuffede ansigter her til morgen, hvor jeg var tvunget til at overgive mig til min krop ynkelige beskaffenhed.
Næsen løber, hovedet værker, maven bobler, der er baciller på spil i min krop og det er noget værre ynk.

Midt i al klynkeriet kan jeg dog glæde mig over at søsters tørklæde er blevet færdigt.
Det er vasket, tørret, klar til afgang – og det bliver snart. For jeg glæder mig til at høre hvad hun syntes, når hun for første gang får det i hænderne. Jeg ved, at hun er begejstret for det hun har set indtil nu så mon ikke det hele ender lykkeligt.

Jeg har i hvert tilfælde nydt hver eneste øjeblik, hvor jeg har hæklet små dippedutter og forenet dem efter forgodt befindende. Faktisk har jeg nydt det så meget at jeg har gjort garn klar til endnu et tørklæde; Jeg kender én mere som også ønsker sig.

Det har været en fantastisk oplevelse og de mange positive kommentarer jeg har fået med på vejen har fyldt mig med varme og stolthed. Det er jo altid dejlig, når andre syntes om det man laver, men helt ærligt så er det faktisk ikke særlig svært at hækle det her tørklæde.
Derfor tænkte jeg på om det måske kunne have interesse hvis jeg forsøgte mig med lidt opskrift.

Jeg har ikke nogen færdig opskrift liggende, ikke andet end lidt skriblerier og så resten i hovedet ligenu. Jeg ved heller ikke lige helt hvordan det skal gøres men forestiller mig at det bliver sådan lidt hen ad vejen mens jeg laver mit eget – hvis I altså syntes at det kunne være interessant.

Hold fast

Jeg hader rutchebaner! Jeg hader når det hele flyver forbi i en forfærdelig fart. Jeg ender altid med kvalme og tårer i øjnene, så jeg gør alle mulige krumspring for at undgår den slags forlystelser. Når vi er i Tivoli og Fårup Sommerland går det som regel fint, for Bjørn hopper gerne med ungerne og min rolle er reduceret til hende der venter tålmodigt ved udgangen. En rolle der passer mig rigtig fint.
Desværre slipper jeg ikke så nemt i disse dage hvor min hverdag er på vej rundt i en af de helt store rutchebaner – det hele går bare alt alt for hurtigt og jeg kan ikke følge med!

Der er arbejde, møder, børn, skole, mand, hund, hus og ....en kalender, der inden jeg fik set mig om, blev fyldt til bristepunktet med aftaler. Jeg forsøger at tage det hele forholdsvist stille og roligt, én ting af gangen og det går sådan set planmæssigt. Men når dagen er slut og ungerne puttet, er jeg som regel også klar til dynerne. Min højtelskede time i sofaen med garn og pinde bliver til en ulige kamp om at holde øjnene åbne, og alt hvad jeg har nået i denne uge er en enkelt dippedup eller to på søsters tørklæde.
Det var ikke så meget men tilgengæld var det de sidste af de store dippedutter. Nu mangler jeg kun en række af de små og så kanten hele vejen rundt. Den har jeg tumlet lidt med, men lidt ro i huset mens ungerne var til fødselsdag hos en dreng fra klassen her i formiddags, var åbentbart lige det der skulle til.

Lige om lidt kære søster så bumper der et tørklæde ind af din brevsprække.

Dit helt eget, one of a kind, a la Sophie Digard tørklæde!

Clue 5 & 6

Så fik jeg strikket de to clues til Mystery Stole som blev frigivet mens vi var på ferie i farfars sommerhus.

I den periode blev det også offentliggjort at temaet i år er Svanesøen. Det havde jeg aldrig gættet! Men nu hvor jeg ved det, kan jeg godt se, at faconen med den spidse start og vingen som afslutning minder om en fugl. Mønstret på vingen som ligner fjer er sådan set også godt tænkt. Når jeg ser på den del af sjalet alene, syntes jeg egentlig også, at det er meget pænt men ...... der er noget med overgangen mellem sjal og vingedelen som ikke huer mit øje. Den er sådan lidt løsagtig.

I sin helhed bryder jeg mig heller ikke specielt godt om faconen. Jeg har haft det liggende et par dage, tænkte at jeg måske bare lige skulle vænne mig til det. Men nej. Jeg syntes ganske enkelt ikke at det er pænt. Jeg mangler harmoni og ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at bruge det som det ser ud lige nu.

Derfor priser jeg mig lykkelig for at jeg har fulgt alle anvisninger fra Melanie og tog mig tiden til at sætte en livline ind i clue 4. Det giver mig nemlig mulighed for at trævle vingen op, strikke endnu en omgang af clue 1 til 4 og så samle de to dele på midten - og det vil jeg gøre!

Selvfølgelig er det en lille smule ærgerligt, at jeg har brugt et par timer eller flere på at strikke, montere perler og hvad ved jeg til ingen verden nytte. Men det var jo et sats, da jeg kastede mig ud i mysteriet. Jeg vidste at der var en risiko for, at jeg ikke ville blive ovenud begejstret, så sådan er det.
Kombinationen af silke og Addi Lace er stadigvæk en udsøgt fornøjelse og jeg ved at det her er den rigtige beslutning. Det eneste der ærger mig en lille smule er, at jeg i morgen ikke vil gå rundt og glæde mig til frigivelsen af det allersidste clue.

Første skoledag

Det var med sommerfugle i maven og store forventninger Kristian og Maria i dag tog hul på deres skolegang. Første time var god, koncentrationen var høj - og de glæder sig allerede nu til imorgen. Også fordi det bliver rart, at der ikke er så mange voksne som kigger på.

Det var en dejlig dag med flag og solskin og rundstykker og de obligatoriske lidt lange taler. Men nu er vi trætte - allesammen; 3 timer var vist lige præcis alt vi kunne holde til på denne første dag.
Ungerne tuller rundt, spiller lidt spil, cykler en lille tur, hopper lidt på trampolinen men ikke ret længe ad gangen. De mange mange nye indtryk har drænet dem for energi og der er ikke mere at komme efter i dag.
Det er fair nok - jeg har det såmen ligesådan, selvom jeg bare har siddet på en stol nede bagved.

Tror jeg vil finde et lille hjørne hvor jeg kan sidde lige så stille med et eller andet fra strikkekurven.

6 år .....

I dag er det 6 år siden disse to vidunderlige unger indtog min verden. De vendte op og ned på alting - også i ordets bogstaveligste forstand - og intet har siden da været helt det samme.

Jeg ved nu hvad det vil sige at elske ubetinget. Jeg ved nu hvad det vil sige at være træt helt ind til benet. Jeg ved nu hvad det vil sige at have hænderne fulde. Jeg ved nu .... en hel masse ting - og intet af det ønsker jeg være foruden.

I dag har mine tanker flere gange gået tilbage til den dag for 6 år siden på Ålborg sygehus. Jeg har været igennem fødslen minut for minut. Der var én! Der var to!
Jeg har været et smut omkring den første jul, den første fødselsdag og såmen også den første dag i børnehaven. På den anden side af weekenden venter endnu én af de første ... Den første skoledag - De er blevet store mine to små.

Det er forlængst slut med de dage hvor spaghetti Bolognese til aftensmad også inkluderede et karbad og en hovedrengøring af spisebordet. Nu laver de såmen næsten selv maden - min rolle er reduceret til hende der står på sidelinien - og hakker løg.

Det går stærkt, de udvikler sig med lynets hast og jeg har nogen gange svært ved at følge med.
Jeg kan stadigvæk give dem klø i Buzz Junior - på en heldig dag, og hvis jeg tager mig gevaldigt sammen kan jeg såmen også følge med i Kalaha, men dagene er talte. Jeg ved det og glæder mig bare over at de stadigvæk engang imellem vil holde i hånden. Og at de endnu ikke er blevet for store til at gi´et kys og et kram - hvis der altså ikke er nogen som kigger.

Tillykke med dagen unger - Jeg knuselsker jer!

Harry og Sophie

Når det er sommer og sol i Danmark, er der ikke noget sted, jeg hellere vil være end i farfars sommerhus på Mols; En lille perle to minutters gang fra Århus bugtens vand.
Derude sidder mine unger og deres far i en jolle med fiskestænger og store forventninger om en enorm fangst. De ser ikke hinanden alt for meget i dagligdagen og nyder i den grad hinandens selskab når de sidder der i båden og vender verden.

Jeg har hundevagten, for Kasper bryder sig ikke om ensomheden i et fremmed hus, men det gør ikke det fjerneste. Jeg nyder roen som kun afbrydes af glade børns latter på stranden. Jeg har Harry Potter i tasken og når den bliver alt for mørk og dyster, hækler jeg en lille dims eller to på søsters Sophie Digard tørklæde.
Det vokser stille og roligt – jeg vil tro at jeg er ved at være halvvejs men der er ikke noget som haster. Jeg hygger mig med det og med en hæklenål nr 2½ og garn som er en halv tråd Garnstudio Silke Tweed ja så var det aldrig tænkt som et projekt jeg ville blive færdig med i løbet af en weekend.

Der er gjort garn klar til eftermiddagens hæklerier men nu vil jeg lige holde en pause. Fiskerne har meldt deres ankomst på stranden om 15 minutter; Der er et par stykker som gerne vil boltre sig lidt i bølgen blå og jeg gør dem gerne selskab.

A la Sophie Digard

Så kom den – ferien – og med den vågnede kreativiteten op fra sin dvale.
Min søster kickstartede processen, da hun helt stilfærdigt mindede mig om, at hun stadigvæk ønskede sig et tørklæde a la Sophie Digard.

Hun er så dygtig hende Sophie - og det var med en solid portion ærefrygt jeg kastede mig ud i projektet.
Det tørklæde min søster har sendt mig som inspirationskilde, er konstrueret efter et sindrigt system, som jeg efter flere dages grublen må konstatere, at jeg bare ikke kan gennemskue.
Det her er mit bedste bud, søster har sagt god for det og så må det blive sådan det er.

Jeg hækler sådan lidt på må og få - konstuerer det undervejs og får forhåbentligt snart helt styr på en afslutning. Et eller andet siger mig at det ender med en muslingekant men indtil da vil jeg bare nyde hækleriet. Og så huske at hæfte lidt ender undervejs så det ikke ender med et monteringsmareridt.

Clue 4

Endnu et fantasiforladt indlæg blot for at vise clue 4 på Mystery Stole 3.
Det er et dejligt strikketøj og jeg fryder mig til stadighed over kombinationen af silke og Addi Lace men ..... nu er det vist ved at være tid til noget andet.

Ferien venter rundt om hjørnet - bare lige to dage mere i grøntsagsburet, så er jeg den der er smuttet ud i den danske sommer. Jeg glæder mig og håber at et par ugers frihed kan vække den indre kreativitet, som ellers, helt udenfor sæsonen, er gået i vinterhi.

Clue 3

Fredag er Mystery Stole dag; Den næste del af mønstret bliver frigivet lige om lidt og jeg er klar.

Reddet på målstregen af en fridag hvor formiddagens solskin blev nydt udenfor med benene oppe.

Egentlig burde det være en smal sag at få strikket de 50 rækker fra clue 3, det er trods alt én hel uge siden jeg gik igang men .... det står sløjt til med strikkeriet i disse dage.

Jeg er træt og jeg trænger til ferie. Det er en sej kamp at komme igennem hverdagens trummerum men nu er det heldigvis også snart slut. Det varer kun en lille bitte uge mere før jeg slutter mig til resten af familien, som for længst er gået over i ferietempo. De tuller rundt og laver ikke mere end allerhøjst nødvendigt - og jeg tror skisme at jeg slutter mig til flokken.

Et par dage helt nede i laveste gear er sikkert lige det der skal til.

Vi siger farvel!

I morgen har Kristian og Maria sidste dag i børnehaven. Efter sommerferien venter skolen – og de glæder sig, det gør de!

Men det er svært at tage afsked med de trygge vante rammer i børnehaven. Det er svært at tage afsked med den dagligdag de kender så godt, med de pædagoger som har været deres faste støtter i hverdagen. De gode venner og veninder kan de jo stadigvæk lege med lige så tosset de gider, men det er svært at forstå at det ikke længere kan foregå i børnehaven.

Det er svært at sige farvel! Og det har været meget vigtigt for dem at det blev gjort ordentligt med gaver til stuepædagogerne og intet blev overladt til tilfældighederne; Det tog en hel eftermiddag at pakke gaverne ind.

Inde bag alt det der guld og glimmer gemmer sig to blokke som har været en tur igennem en klippe-klistre seance.

Jeg fik allernødigst lov til at føre saksen, men kun hvis jeg lovede at gøre præcis som de sagde. De har valgt tapeter i en af de store bøger vi har arvet fra den lokale malerhandler. De har tegnet små tegninger og af og til godkendt de bogstaver jeg klippede.

Det har været god underholdning i de våde eftermiddage og mon ikke vi gentager seancen engang når vi nærmer os december. Jeg kender et par stykker som risikerer at finde en lignede blok under et pyntet grantræ.

Clue 2

Anden del er strikket og den mystiske stola har fundet sin aflange form. Egentlig troede jeg at vi var igang med at strikke på skrå, men da jeg så mønstret til clue 2 var det tydeligt, at det her bliver en stola med spidse ender.

Det er skægt med disse gætterier; I princippet strikker jeg jo løs på noget som jeg ikke aner noget som helst om. Jeg kender hverken form eller indhold men hygger mig gevaldigt med mere eller mindre intelligente gisninger.
Jeg floppede fælt med mit bud på faconen og kunne i sidste uge end ikke overbevise mig selv om at jeg kunne gætte et tema. Nu hvor jeg har fået afsluttet clue 2 har jeg dog .... tja et forsigtigt bud.

Jeg sidder med en fornemmelse af en fransk lilje. Et eller andet siger: Den franske revolution - Ludvig den 16. - Marie Antoinette ???

Jeg har ikke tænkt mig at sætte hverken hus eller mand på højkant. Jeg ejer ikke en høj hat og har absolut ingen intentioner om at æde naboens.
Jeg forbeholder mig alle rettigheder til at ændre mening mindst 100 gange men lige nu er det altså mit bedste bud.

Clue 1

Så blev det atter fredag og vi fik sendt et par kollegaer hjemad med ønsker om at de må få en god ferie. De havde travlt med at komme afsted - forude ventede lange lange køreture ned til sydens sol og sommer. Jeg forstår dem godt, jeg gad også godt slippe lige væk fra alt det her regn men .... jeg mangler lige 3 uger før det er min tur.
Det gør egentlig ikke så meget for der er sådan en dejlig ro i køkkenet når den store del af it-nørderne holder ferie. Vi hygger os og nyder at der er overskud til lidt tant og fjas. Vi laver mad der oser af overskud og deler et stykke chokolade og en kop kaffe inden vi drager hjemad. I dag sprang jeg dog denne del over, under påskud af at der var så meget jeg skulle nå inden det blev tid til aftensmad og Disney sjov. Det hang sådan lidt i luften at det var praktiske ting som indkøb og rengøring - og jeg lod dem blive i troen.
Ingen ville alligevel kunne forstå hvis jeg havde sagt, at det var fordi jeg skulle hjem og strikke.
Ingen ville kunne forstå, at det var vigtigt for mig at få strikket de sidste 3 pinde på clue 1 til en mystisk stola, så jeg kunne komme videre med clue 2, som lå lige der klar til at blive downloaded.
Absolut ikke en eneste af dem ville kunne forstå, men mine poder .... se det er en hel anden sag. De var klar til at komme hjem lige så snart jeg viste mit ansigt i børnehaven - eller måske var de bare trætte efter en hel lang uge? Uanset hvad så er vi hjemme nu; Clue 1 er foreviget og jeg er klar til det næste. Alt det der med indkøb og rengøring ja det må vente til i morgen .....

Miyake

Alt godt kommer til den der kan vente – og som af og til strikker en pind eller to. Det har jeg gjort – strikket og ventet – alt imens jeg har glædet mig til den dag hvor jeg endelig kunne skrive dette indlæg på bloggen og præsentere en færdig Miyake.

Gud jøsses hvor er det et kedeligt strikketøj, men nu hvor det er slut, er det lige før jeg savner det. Miyake har været det strikketøj jeg hev frem fra kurven, når jeg var træt i krop og sjæl. Når jeg havde lyst til at strikke lidt uden at tænke for meget over hvad det var jeg lavede. Mange lange pinde i ret og vrang det har været ren terapi. Der er strikket rigtig mange tanker ind i de her masker og jeg vil glæde mig til at vikle dem om mig.

Egentlig er jeg ikke så meget til tøj der sådan skal draperes om kroppen. Jeg syntes at det hele tiden skal arrangeres, at det glider og falder ned. Under de utallige målinger, for at se om den da ikke snart var stor nok, kunne jeg også mærke at den inderste flap havde tendens til udfald. Jeg vidste at det ville blive en kilde til evig irritation så derfor lavede jeg en trense i det øverste hjørne inden jeg lukkede den sidste maske af og monterede en knap på indersiden. Nu bliver den hvor den skal være og jeg kan gemme mine eder til andre irritationsmomenter.

Garnet er noget uldgarn jeg købte engang hvor BC Garn havde knaldtilbud. Det er dejligt at strikke med og det faktum at der er inkluderet lidt græs og grene betyder ingenting - det har jeg bare pillet ud undervejs. Det er måske lige krads nok til en hel dag uden ærmer under Miyake men én times tid eller to går det an. Og når temperaturen falder er der også plads til et par lange ærmer under.

Garnet kom på en spole med 600 gram garn, en kæmpe model som det til tider har været lidt besværligt at finde plads til i strikkekurven. Men til gengæld betyder den store samlede garnmængde så også at Miyake er strikket af ét garnnøgle og monteringen var hurtigt overstået - hæfte, hæfte og vupti så var det gjort.
Og endnu ét af de 6 tvungne projekter til Luxuz-O-Meteret er afsluttet.

Faktaboks

Garn: HILL SIDE uld købt hos BC Garn

Opskrift: Miyake fra Design Club. Strikket på pind 2½

Ændringer i opskrift: Nope

Luxuz-O-Meter: 210 gram lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 10,5 %

Tidligere posts om denne vest findes her og her

Mystery Stole 3

Fredag gik starten på Mystery Stole 3 og overalt på kloden greb ivrige strikkere ud efter pinde, garn og perler.
For mig var det en skøn begyndelse på en tiltrængt weekend – ugen der gik har været barsk. Jeg havde i den grad brug for et rigtigt lækkert strikketøj og det skal jeg lige love for at jeg fik!

Fantastisk opskrift, underskønt garn og vidunderlig strikkepind krydret med lidt perlefidlerier som det lille ekstra krydderi.

Jeg har lyst til at strikke og strikke derudaf, men samtidig sidder jeg også med en følelse af, at jeg bør spare lidt på den lille del som nu er frigivet. Der går jo en hel uge inden jeg kan komme videre når de her 100 rækker er strikket.
Hvis du endnu ikke er hoppet med på denne verdensomspændende knit-a-long så kan jeg kun opfordre til at du slutter dig til flokken. Den del jeg har set indtil nu er ganske vidunderlig.

Esme

Jeg slog mig på babystrikkeriet fordi jeg manglede energi til færdiggørelsen af de store strikketøj og det var åbentbart lige det der skulle til – for her er Esme!

Den var egentlig hæklet færdig efter opskriftens anvisninger med halterneck, men der var bare et eller andet ved den afslutningsform som ikke rigtigt huede mig. Når nu jeg skal have en top under - og det skal jeg for Esme er gennemsigtig, så var der bare for mange forskellige stroppe hen over ryggen og nakken.
Jeg valgte derfor at lave formen på Esme ligesom den top jeg ved bliver min fortrukne indenunder og da først beslutningen var truffet var det ikke nogen svær proces.
En af de rigtig store forcer ved hækleriet er netop at det er så enkelt at ændre faconen undervejs.

Originalen er født med et hæklet bånd i livet, det har jeg udskiftet med en satin model. Dels fordi jeg bare ikke gad hækle sådan et langt lige stykke, men mest fordi jeg egentlig syntes, at det købte bånd er pænere.

Toppen er hæklet i Bingo fra ON Line et merciseret bomuldsgarn som på mange områder minder om Muskat. Men samtidig adskiller sig ved at det ikke skiller så nemt, garnnøglerne kan angribes både udefra og indefra uden at de ”snurrer” rundt og så beholder det glansen selv efter mange – rigtigt mange – optrævlinger.
Men nu er det slut med at trævle op – hækleseancen er forbi og Esme er klar til at komme med mig ud i den danske sommer.

Faktaboks

Garn: Bingo fra ON Line, frv. 04

Opskrift: Esme fra Rowan Magzine No. 41. Hæklet med nål nr. 3

Ændringer i opskrift: Udformning af hals og udskiftning af bånd som beskrevet ovenfor

Luxuz-O-Meter: 288 gram dejligt tungt bomuldsgarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 14,4 %

Tidligere posts om denne top findes her og her

En Bette vest

Nogen gange trænger jeg bare sådan til at få lavet noget helt færdigt. Og med en bunke store strikketøj i kurven, hvor udsigten til monteringsseancen er lidt lang, var jeg simpelthen nødt til at strikke lidt i størrelse baby. 1 2 3 små aftener, så er den trøje strikket - og følelsen af succes giver fornyet mod til de store der venter.

Denne gang gik det lidt hurtigere end planlagt, da garnet slap op, inden jeg nåede til ærmerne. Der er tale om noget meget gammelt lagergarn, faktisk så gammelt at det stammer fra min mormors lager og jeg gad ikke engang overveje, om jeg måske kunne finde noget mere et eller andet sted. Derfor blev det en vest som egentlig også er blevet meget fin.

Det er mit første rendevous med Bette men jeg er sikker på at vi kommer til at se mere til hinanden. Det er en sød lille model, unisex uden at være kedelig.
Mon ikke den kan lune lille fætter Nicolaj på en kølig sommeraften?

Næste gang satser jeg på at få ærmerne med, men holder fast ved de små ændringer jeg har lavet undervejs på denne model. Kanterne forneden og på ærmerne er strikket rundt med en pind ret og en pind vrang, fordi jeg syntes at de flandrede lige rigeligt. Men ellers har jeg bare fulgt opskriften, jeg har nydt det og så giver det oveni købet procenter på Luksuz-O-Meteret – Absolut en win win situation.

Faktaboks

Garn: Athene strømpegarn fra Tranæs Trading Co., frv. 500

Opskrift: Bette fra Design Club DK. Strikket på pind 3, str. 3-6 mdr.

Ændringer i opskrift: Kanterne er strikket rundt som beskrevet ovenfor

Luxuz-O-Meter: 68 gram meget gammelt lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 3,4 %