lørdag, marts 25, 2006

Accessories

Lige nu kunne jeg godt fristes til at bruge Bloggers upload problemer som undskyldning for mit fravær. Men hvis sandheden skal frem og det skal den jo så har det ikke været noget nyt at berette om overhovedet. Jeg er simpelthen gået helt og aldeles i stå - eller næsten i hvert fald. Har vel strikket 25 pinde på Pisa og det var så det.

Jeg trænger til at blive færdig med noget, men har fordelt mine kræfter på 10 forskellige ting som alle er langt fra færdige. Derfor har jeg besluttet at jeg i denne weekend vil lave et par kæder; Det burde være et overskueligt projekt. Udgangspunktet er noget med læder, guldtråd og træperler, måske kommer perleskålen frem, måske kommer inspirationen frem - det vil tiden vise.
Jeg håber at kunne præsentere en enkelt eller to samtidig med de "fire af én slags" som Mette har sendt til mig; Forhåbentlig inden hverdagen atter banker på.

Blogger er åbenbart ikke blevet helt rask endnu - i hvert fald kan jeg ikke linke. ARRRGH !!!

Ingen kommentarer: