I give you ...

The Great American Aran Afghan!
I dag er det næsten på dato 1 år siden jeg slog masker op til det første felt. Det har været et år fyldt med begejstring, store forventninger, tvivl, op- og nedture. Det har været et strikketøj som jeg har strikket på i "klumper"; Langt de fleste felter blev således strikket i vinters, jeg startede på et sy de 20 felter sammen og ....ja så skete der ikke så meget mere. Jeg mener at kunne huske, at jeg dengang var overbevist om, at det skulle gøres færdigt inden foråret. Men sådan blev det ikke - trangen til at se på andet end råhvid uld blev for stor.
Det er den også nu det indrømmer jeg blankt - næste projekt byder på kulørt bomuld!

De 20 felter som udgør størstedelen af tæppet er meget forskellige såvel i design og størrelse. Mit absolutte favorit felt er Barbara McIntire´s - det er indbegrebet af ægte aran for mig. Der har været andre felter som var sjovere at strikke men det er stadigvæk mit favorit design.
Felternes forskellige størrelser har jeg frygtet lidt ... ja hvis sandheden skal frem har jeg faktisk frygtet det meget. Jeg var bange for at det ville blive et alvorligt problem at få tæppet til at fremstå ensartet. Der stod ganske vist i bogen at det udlignede sig når felterne blev syet sammen men .... kan man nu tro på alt hvad de skriver? Ja i denne forbindelse er det sandt.
Jeg tog hensyn til størrelserne da jeg satte felterne sammen, sådan at de fire mindste blev sat sammen på en række, de fire største på en anden række osv. Det var visse steder en smule bulet da jeg sad og syede men efter en vask er det ikke synligt at der faktisk var næsten 4 cm forskel på største og mindste felt.

Kanten var heller ikke så lang som frygtet. Jo altså den har jo den længde den nu engang har, men det var ikke så langsommeligt som frygtet. Det er rent tv-strik og med et par fodboldkampe som selskab gik det som en leg. Jeg syede kanten på efterhånden for lige at skabe lidt variation og eneste problem i den forbindelse var at holde den unødvendige del af tæppet væk fra mine ben. Det er varmt i disse dage men jeg har fundet ud af at klamme hænder og uld går okay sammen med Addi Turbo pinden hos mig. Jeg er vist nødt til at udvide beholdningen af disse fantastiske pinde det er trods alt ikke alt jeg strikker som går på pind 4½.

Britt gør det, Ulla gør det og nu gør jeg det så også - laver en faktaboks. Og jeg gør det lige nu mens jeg stadigvæk husker detaljerne.

Garn: Vital fra Hjertegarn (50 g - 115 meter) superwash ren uld. Et stort tæppe som ikke kan vaskes i maskinen er dømt til i liv i skabet hos mig og det ville da være ærgerligt.

Opskrift: Great American Aran Afghan.

Ændringer i opskrift: Ingen.

Tidligere posts om dette tæppe findes her og her og her og her og her og her