mandag, juni 02, 2008

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

dem kan du også godt være bekendt at sende afsted , de er fine :-)

Fríða sagde ...

hvor er de bare rigtig fine, du kan da godt være stolt af dem.
kh.fra Island
Frida

Jane sagde ...

Hvor er de da flotte. Dem kan du ihvertfald sagtens være bekendt at give videre, men hvis det var mig der havde lavet dem havde jeg nu beholdt dem selv. Jeg ville slet ikke have været af med dem igen.

Anonym sagde ...

De er flotte og modtagerne er rigtig heldig.

hjemmemortil9 sagde ...

Møj ærgerligt at vi to ikke er på julegave med hinanden, hva'?! JEG ville blive SÅ glad hvis det var mig der var modtageren - og du kan sagtens være vildt stolt!!! Både over resultatet OPG at du er igang med at få styr på alle de hjemmegjordte gaver - uh, dem ælsker alle at modtage og vi er bare flere der kommer for silde igang - skulle måske følge dit gode eksempel!!!
Kh Susanne

Vivian sagde ...

Orhh manner, du er altså bare go'!!

Anonym sagde ...

Jeg gad godt været på julegaver med dig - de er da bare helt vildt flotte. Hvor har du været dygtig. Hilsner fra Ærø

Anonym sagde ...

ooorrrrjjjj, hvor er de bare smuuuuukke! You got talent!!
Knus,
Britt

Britt-Marie sagde ...

Tack för att du påminde mig om julklapparna och den du gjort måste vara största vinsten på julafton.

Sommarkramar