For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.