mandag, september 03, 2007

Finito

Rutchebanen kører stadigvæk derudaf for fulde omdrejninger og jeg har hængt på - én dag ad gangen. Kvalmen har været tiltagende de sidste par dage og jeg har flere gange haft lyst til at råbe: ”Stop jeg vil af!!”
Men weekenden bød på aktiviteter, som jeg at vidste specielt den yngste del af familien ville være rigtigt kede af at gå glip af, så jeg kæmpede mig igennem. Det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg nød det, men i det mindste skulle jeg ikke se på to små skuffede ansigter her til morgen, hvor jeg var tvunget til at overgive mig til min krop ynkelige beskaffenhed.
Næsen løber, hovedet værker, maven bobler, der er baciller på spil i min krop og det er noget værre ynk.

Midt i al klynkeriet kan jeg dog glæde mig over at søsters tørklæde er blevet færdigt.
Det er vasket, tørret, klar til afgang – og det bliver snart. For jeg glæder mig til at høre hvad hun syntes, når hun for første gang får det i hænderne. Jeg ved, at hun er begejstret for det hun har set indtil nu så mon ikke det hele ender lykkeligt.

Jeg har i hvert tilfælde nydt hver eneste øjeblik, hvor jeg har hæklet små dippedutter og forenet dem efter forgodt befindende. Faktisk har jeg nydt det så meget at jeg har gjort garn klar til endnu et tørklæde; Jeg kender én mere som også ønsker sig.

Det har været en fantastisk oplevelse og de mange positive kommentarer jeg har fået med på vejen har fyldt mig med varme og stolthed. Det er jo altid dejlig, når andre syntes om det man laver, men helt ærligt så er det faktisk ikke særlig svært at hækle det her tørklæde.
Derfor tænkte jeg på om det måske kunne have interesse hvis jeg forsøgte mig med lidt opskrift.

Jeg har ikke nogen færdig opskrift liggende, ikke andet end lidt skriblerier og så resten i hovedet ligenu. Jeg ved heller ikke lige helt hvordan det skal gøres men forestiller mig at det bliver sådan lidt hen ad vejen mens jeg laver mit eget – hvis I altså syntes at det kunne være interessant.

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Håber du kan blive "rigtig" syg og få brændt al den utilpashed af!
Dit tørklæde er bare så fint! Ja, jeg synes endda at det er smukt.Opskrift- god ide!

Fru Schwartz sagde ...

Interessant??? Det tror jeg da vist nok!! Alternativt vil jeg gerne vide hvad man skal gøre, for at komme på gave med dig??...Det er sindsygt flot og fedt, Helle!!

Og pas så lige på dig selv..

Kh Helle

Annelie sagde ...

Nei, hvad flot törklaede og så yndlige farver er det!
Sender dig en önsken om god bedring.

Kludemutter sagde ...

Hold da helt op, det er SUPER FLOT.
Og sikke farver du har sat sammen, heldig søster du har. GOD BEDRING !!

Anne sagde ...

Kære Helle.
Jeg håber, at du har fået lov at stå af den vilde tur, som du, og også din krop, ikke havde lyst til at være med på.
Jeg kender alt alt for godt det du beskriver, man ræser afsted med tungen ud af halsen, og føler at man har efterladt sit selv og sin sjæl et sted langt tilbage.
Det er bestemt ikke klynk, det er en nødvendighed at lade det komme op og ud ind imellem, ellers brænder vi sammen.
Jeg håber, at du en dag får flikket en opskrift sammen, det tørklæde er bare så vidunderligt.
Kærlige tanker Anne

Faster´s corner sagde ...

Har skrevet det før, og gør det igen: det tørklæde er super flot! Rigtig god ide, hvis du får overskud til løbende at komme med anvisningerne for det.

Det er godt vi har en krop, der kan sige fra, når vi ikke selv kan! Så nyd dine dage med snue, hvor du er undskyldt for kun at gøre, nøjagtig hvad du har lyst til!

Hilsner fra Krista.

Anonym sagde ...

Jeg håber, at du finder overskud til at skrive opskriften ned - jeg synes, at tørklædet er fantastisk smukt.
Mvh. Johanne

Sanne B. sagde ...

OM det er interessant??? MON IKKE!
Skynd dig at blive rask, så du kan starte hækleriet og lave en opskrift til Sanne B og andre :-)
Glæder mig allerede.
kh
Sanne B

Anonym sagde ...

Interessant? Osse i den grad!! Det er simpelthen så superduperflot at enhver ville ønske sig sådan en skøn sag.
Men plej nu lige dig selv først - god bedring, kære Helle!!
KH Britt

Unknown sagde ...

Søsters tørklæde er smukt og pragtfuldt. Og hvem vil ikke gerne lave en copy-cat. Så ja tak.... hvis du orker, så skriv endelig ned undervejs på version 2.
/Tris

Helle Holst sagde ...

Kære allesammen.

Tusind tak for alle de søde kommentarer; Jeg har lyttet til jeres kloge ord - og min krop!
Jeg har trukket mig ud af den hektiske hverdag og lader nu bacillerne rase for en stund.

Kh. Helle

Dorthe sagde ...

Det er så smukt dit tørklæde at jeg flere gange har overvejet at spørge om en opskrift men ikke kunne lide det. Nu kan jeg kun støtte op i koret VI vil gerne have en opskrift!!!!!

Susse sagde ...

Wow, synes du det er så sjovt at du tager bestillinger??? Kan ej hækle noget særligt, og da slet ikke noget så smukt, så jeg ville være meget interesseret hvis du ville hækle mod betaling

mvh. Susse Bie

Helle Holst sagde ...

Kære Susse

Tak for din forespørgsel - jeg er helt beæret:o) men desværre må jeg svare nej.
Det har været super skægt at hækle de to tørklæder jeg har lavet, men der kommer ikke flere fra min hånd.

Kh.Helle