Bayeriske luksus procenter

Pinsen gjorde godt - lange daske dase dage uden program og planlægning. Det gjorde godt for børn og voksne - og strikkekurven der nu kan melde om færdiggørelsen af et af de forsømte projekter; Bayerische Socks.

Jeg har strikket dem før og gør det gerne igen. Opskriften er fantastisk, garnet er Opal og farven lækker lækker chokoladebrun. Der er intet som taler for, at de her sokker skulle blive et sejlivet projekt men ikke desto mindre, var det sådan det gik. Det er flere måneder siden jeg gik igang, dengang i februar hvor vi sneede inde, og jeg var tvunget til at kigge i gemmerne efter underholdning til de lange aftner. Jeg fik strikket 1½ strømpe, men så forsvandt sneen, vejen blev åbnet ud til hverdagen og det hele endte i strikkekurven.

Nu er de blevet færdige, enderne er hæftet og de er klar til afgang mod søsters lejlighed i København. Hun har vist at de var i strikkekurven næsten lige så længe som de har været undervejs. Hun har glæder sig til dem, for der er fodkoldt i hendes lejlighed om vinteren.
At de så først bliver færdige lige i hælene på dem Maria har lavet til hende og nu hvor det ikke længere er vinter - ja det kan man da kalde dårlig timing.
Mon ikke der kommer en kølig sommeraften hvor de kan komme i brug??


Faktaboks

Garn: Opal UNI frv. 1261

Opskrift: Bayerische socks, strikket på pind 2, str. 36-37

Ændringer: Absolut ingen

Luxuz-O-Meter: Jep! 82 g lagergarn starter Luxuz-O-Meteret med 3,7 %

Sofa-teorister

Vi kender det nok allesammen? - De der små ting i hverdagen som egentligt er ligegyldige men alligevel bliver en kilde til evig irritation.
Her i huset handler det ofte om tæppe og puder i sofaen. Min familie - og her taler vi om hele familien - har et totalt anarkistisk forhold til placeringen af disse. Og sofapynten er ofte henvist til et liv på gulvet blandt hundehår og andet krummeri.

Det har irriteret mig i årevis. Jeg har talt dunder - For helt ærligt hvor svært kan det være? Jeg har prøvet med utallige sukkersøde forklaringer om, hvor træls det er at folde tæpper og banke puder hver morgen, men indtil videre er effekten udeblevet totalt.
På et tidspunkt valgte jeg, at så skulle vi bare slet ikke have puder i sofaen! Men så mangler jeg dem om aftenen, hvor jeg gerne vil have én i ryggen når jeg selv får tid til at sidde ned.

I dag har jeg prøvet en ny taktik. Faderen har jeg opgivet - han er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde så da han var taget på arbejde, fandt ungerne og jeg stof og symaskinen frem. Jeg tænkte at hvis de nu fik lov til selv at sy et par puder så vil de måske passe lidt bedre på dem i fremtiden.
Om det virker - det vil tiden vise men om ikke andet så havde vi et par hyggelige timer og der er nye puder i sofaen.

Moster Mettes strømper

Jeg har skrevet det før - når hverdagen viser tænder søger jeg fred, ro og eftertænksomhed i selskab med mit strikketøj. Nogen gange vælger jeg et vildt indviklet og avanceret mønster fordi jeg har lyst til at "flygte" ind i mit strikketøj. I denne uge havde jeg brug for en mental opladning til gårsdagens store personalemøde og jeg har derfor strikket endnu et par terapeutiske strømper.

Maria stod for garnet og det har hun gjort så godt, at jeg følte mig rigeligt underholdt undervejs, også selvom strømperne er strikket helt i glatstrik.

Jeg har tænkt mange tanker mens maskerne fløj over pindene. Jeg var forberedt og klar til mødet - og jeg vidste at det var nødvendigt for jeg kender mine kollegaer. Der er rigtigt mange pæne piger i flokken, som måske nok brokker sig i krogene og er ligeså utilfreds med tingenes tilstand som jeg. Men når problemerne skal frem i lyset og debatten raser bliver de tavse som graven. Jeg har prøvet det så mange gange før, at det ikke længere overrasker mig, men jeg indrømmer blank at det stadigvæk irriterer mig grænseløst.

Det gik nøjagtigt som ventet - vi var få som trak det store læs i diskusionerne. Der var tidspunkter hvor jeg følte mig uendeligt alene - og jeg var træt helt ind til benet, da jeg kom hjem torsdag aften.

Fredag kom de tavse kollegaer forbi min plads i køkkenet i en lind strøm og sagde, at det var godt, jeg havde sagt det jeg sagde. Tja ... jeg tænkte at det var træls at de ikke havde hjulpet med med at få det sagt, men derudover har de ret.

Det var et godt møde. Og jeg vælger at tro på at det vil hjælpe os i dagligdagen.

Men i første omgang vil jeg nyde en velfortjent miniferie forklædt som pinse. Der ligger 4 helt vidundelige fridage forude og jeg glæder mig. Tiden er inde til lidt mere avanceret strik - måske jeg skulle se lidt nærmere på de Bayerische sokker der ligger i min strikkekurv. Det er vist også tid til at få sat lidt procenter ind på Luxuz-O-Meteret.

Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Maria

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 37 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Nope! Men nu kommer der meget snart noget med procenter på bloggen.

Kristians strømper

Jeg havde lovet ham at de ville blive lavet hurtigt - det blev de! Og nu har de så ligget i strikkekurven med lange ender i næsten to uger.

Det tog tre sekunder at hæfte de fire tråde, da jeg først lige tog mig sammen.

Men nu er det gjort og strømperne er klar til en tur i vaskemaskinen, inden de finder deres plads nederst i strømpekassen, hvor de kommer til at tilbringe sommeren.

Til den tid passer størrelsen perfekt, hvis ellers mit gætteri på hvor meget en 5 års fod vokser i løbet af en sommer holder stik. Det skal det! For Kristian er meget glad for de strømper han selv har lavet og glæder sig "som et lille barn" til det bliver koldt nok til de uldne.

Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Kristian

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 34 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Heller ikke denne gang - men det gør ikke noget.

Èn er for lille og én er for stor

Da jeg første gang så den nye kollektion fra Amimono studsede jeg lidt over deres valg af model - efter min mening er hun helt ærligt lige et nummer for skinny. Men nu hvor jeg har fået fingrene i en af opskrifterne falder brikkerne lige så stille på plads.


Jeg bruger størrelse 34-36 og har flere gange lavet små tryllerier for at få opskrifterne ned i en størrelse som jeg kan bruge, men denne gang er jeg gået i den helt modsatte grøft.
Ifølge opskriften har Heather i small en brystvidde på 76 cm - den kommer jeg aldrig ned i! I medium taler vi om en brystvidde på 85 - den kommer jeg måske med lidt god vilje ned i, men jeg får med garanti problemer når den skal af igen.
Jeg har derfor for første gang i min tid som strikker slået masker op til en str. large. I følge opskriften ender jeg med en brystvidde på 94 cm. Det er lidt til den gode side - men jeg ved at jeg strikker strammere end gennemsnittet, så mon ikke det ender lykkeligt med de magiske 90 cm?

Jeg tænker så bare på om det er med vilje at Helga Isager i den grad indskrænker sit kundegrundlag? Vesten er jo lækker og det er en udsøgt fornøjelse at strikke den. Den ville fungere rigtig fint som et projekt til en lidt øvet strikker, men da ikke hvis man er nødt til at kaste sig ud i en større omregning blot for at ende med en str. 40.

I så fald er det måske bedre at kaste sig over Falkenbergs Plissé. En super lækker trøje som jeg rigtig gerne vil have fingrene i men ..... her taler vi om en brystvidde på 100 cm i en small.

Måske de kære politikere nede i Bruxelles kunne arbejde lidt på en EU standardisering af størrelserne i strikkeopskrifter - og så lade de grumme agurker være lidt i fred.

Lykke

Øverst i stakken af de "lettilgængelige" bøger lå Lykkens café. Fortællingen om en kvinde hvis liv bliver vendt på hovedet da hendes mand uden varsel skifter hende ud med en yngre model. Hun bliver tilbudt et job i et bageri og det viser sig at arbejdet med brød har en forunderligt helende kraft. Der får hende til at indse at intet forbliver som det var; Smerte svinder, hjertet heles - og fremtiden tegner atter lys.

Ikke nogen dyb og indsigtsfuld bog, egentlig befinder den sig kun lige et enkelt lille bitte trin over knaldromanerne men alligevel fik den mig til at tænke. Måske jeg har det med garn som hun har det med brød?

Når hverdagen bider finder jeg ro og tryghed ved mit strikketøj!
Det er ikke fordi det knager på hjemmefronten - overhovedet ikke. Tilgengæld gør mit job hverdagen til en lang sej kamp lige for tiden. Der er ævl og kævl og sure miner. Vi knokler en vis del ud af bukserne og får ikke megen tak. Tilgengæld skorter det ikke på bistre og ironiske bemærkninger fra dele af en ledergruppe som ikke magter opgaven. Jeg ved godt at det er et udtryk for deres egen afmagt når vi andre bliver svinet til - men det betyder ikke at vi accepterer.
I næste uge er der planlagt et møde hvor vi forhåbentlig kan få renset luften og finde frem til en dagligdag som vi alle har lyst til at deltage i. Vi har forberedt os så godt vi nu kan uden at kende dagsordenen - og håber på det bedste. Indtil da vil jeg fortsætte med at bide mig selv i tungen for ikke at svare igen og så glæde mig over, at jeg når dagen er omme kan vende hjem til min elskede familie og et lækkert strikketøj.

Heather er på pindene og den er meget snart klar til første fremvisning på bloggen men i denne omgang må I nøjes med to cones super duper lækker bomuld; En lille bitte del af en sending jeg onsdag modtog herfra. Retfærdigvis skal det sige at det er længe siden jeg bestilte - det har været 1 måneds tid undervejs på grund af en restordre og jeg havde faktisk helt glemt min bestilling da jeg i sidste weekend gik shop amok til Uldfestivallen. Det ændrer dog ikke ved min glæde over indkøbene.
Jeg drømmer om nye lækre strikkeoplevelser med Hyld, et par sjaler og meget andet godt - Og de drømme er der ingen som skal tage fra mig!!

Uldfestival

Vi kom afsted til Saltum!
Jeg forslog en familietur og da ingen andre kunne finde på et bedre forslag blev det sådan - og jeg har ikke hørt nogen klage.

Der var får i alle afskygninger. Nogen i glas, nogen i keramik og nogen af de levende - som blev klippet med kyndig hånd. Der var hygge og en dejlig stemning. Der var borde, bænke og mad henne ved kroen. Mand og børn fandt en plads der mens jeg gik videre for ... der var garn!!

Her, der og allevegne var der garn - i sandhed et vidunderligt sted at tilbringe mors dag. Jeg fik set nærmere på det Geilske Livstykke og Falkenbergs Plissé - skønne modeller som meget nemt kunne lande i min strikkekurv en dag i den nærmeste fremtid.
I denne omgang blev det dog "kun" til lidt Babyalpaca fra Garntrissen til et prinsessesvøb til mig selv - og så en flok Kauni som udover sin lækre petrolblå farve også udmærkede sig med udsalgspris. Jeg har ikke nogen konkrete planer endnu men det måtte bare med mig hjem.

Med hjem fik jeg også et kit til Heather. Jeg har været sådan lidt lunken overfor den, lige indtil jeg i går så den strikkede model - da blev al tvivl visket bort.
Den er super lækker og Ihhh hvor det kribler i mine fingre. Jeg vil i gang nu! - men min Addi turbo 3½ sidder fanget i halskanten på Sahara.
Mon ikke jeg kan få den frigjort i aften? Og måske lige få strikket et par omgange på Heather inden det bliver tid til at afslutte en vidunderlig dag:o)?

Hvis du ikke nåede Uldfestivalen i år så fortvivl ikke - jeg ved fra pålidelig kilde at de gentager successen igen næsten år. Jeg glæder mig allerede!

Relax

Så blev det weekend og forude venter to dage uden aftaler af nogen som helst art.
Vi har glædet os til disse dage og de er tiltrængte - de sidste mange weekender har vi jungleret med legeaftaler, træningstider og familiebesøg. Det har været hyggeligt altsammen men nu må det være nok. Jeg trænger til et par dage hvor jeg kan nulstille, slå hjernen fra og bare slappe af.

Formiddagens indkøbstur førte Maria og jeg fordi et åbningsudsalg i byens boghandel; Der var billige bøger af den letbenede slags. Vi hjembragte en stak som i selskab med Miyake skal stå for weekendens underholdning.

Der er Uldfestival i Saltum - jeg ville egentlig gerne men .... måske i morgen. Der er også et par badeværelser som trænger men ... måske Bjørn gider? ... i morgen??
Lige nu vil jeg bare strikke et par pinde og så måske udfordre ungerne i et spil Ludo.
Rigtig god weekend derude.

I´m so lucky lucky .....

Dagen i dag startede ellers grå og trist, med tunge mørke skyer og regn i spandevis.
På jobbet ventede bestillingslister lange som et ondt år. Min arbejdsdag slutter normalt et par timer før køkkenet lukker for bestillinger, så jeg ved aldrig helt hvad der venter mig, når jeg møder ind. I dag var der små gule post-its med bestillinger over alt - 200 sandwiches, adskillige stykker højtbelagt smørrebrød plus diverse små anretninger.
Det blev lidt senere end vanligt før jeg kunne vende snuden hjemad. Men jo tættere jeg kom på hjemmet des længere blev der imellem skyerne og da jeg nåede Aabybro stilnede regnen af.

Afhentning af ungerne i børnehaven var hurtigt overstået - de var helt klar til at komme hjem og jeg tænkte at måske blev det en dejlig tirsdag trods alt.

Det blev det!

For hjemme på mit køkkenbord lå en pakke fra Mette; Smukt indpakket sammen med det sødeste kort.
Den mest vidunderlige nålepude er landet på min matrikel, jeg er bare så stjerneglad.
Den er SÅ smuk og den er min!

Og nu skinner solen!

Knappenålene er gjort klar til aftenens sidste projekt - montering af Blithe. Alt det der monteringshalløj er ellers ikke min hofret men idag glæder jeg mig. Hvordan kan man andet ??

Kæreste Mette du bragte solskin ind i en lang og ellers så trist tirsdag - tusind tusind tak!!

Made by Kristian

Kristian har tavst fulgt Marias strømpe projekt fra sidelinien. Han har ikke sagt mange ord men med tiden blev det tydeligt at han var lidt misundelig - Han ville også gerne lave sit helt eget garn.

Vi har ikke milimeter demokrati i forhold til børnene her i huset - måske lige netop fordi de er tvillinger syntes vi, at det er vigtigt at de får lov til få nogle solo oplevelser. Men nu var Marias strømper jo færdige og så syntes jeg faktisk, at det havde været så tilpas hyggeligt at jeg ikke have noget som helst imod at gentage seancen.

I sidste weekend havde Maria en legeaftale ude i byen og så fandt Kristian og jeg farvebøtterne frem. Der var ikke det store udvalg tilbage men det gjorde ikke noget, for bøtten med den blå var fuld. Han var ikke et sekund i tvivl - hans garn skulle være blåt og det blev det!
Efter sidste omgangs succes var jeg måske nok blevet en anelse overmodig. Vi var vist rigeligt rundhåndede med farvepulveret for der er seriøst meget overskudsfarve i det her garn. Det er bagt og skyllet og bagt og skyllet og så lige bagt lidt mere men .... jeg er stadigvæk ikke helt sikker på at jeg kan strikke strømperne uden at få blå fingre.

Det er dog en mindre detalje som ikke på nogen måde overskygger Kristians glæde over hans garn. Det blev lige nøjagtigt som han havde tænkt sig, han er glad og pavestolt - og det er trods alt det vigtigste!

Out of season

Ja jeg ved godt at det ikke just er sæson for de uldne strømper men jeg kunne altså ikke holde fingrene fra Marias garn. Det lå bare der og lyste op - og for en kort bemærkning glemte jeg alt om Luxuz-O-Meter, Sahara og anden oprydning i strikkekurven.

Alt imens jeg har strikket strømper er det så for alvor blevet forår og jeg har for gud ved hvilken gang konstateret at ungernes garderober ikke passer særligt godt til årstiden. Vi mangler t-shirts og shorts i stor stil! Men om ikke andet så er jeg da på forkant med vintergarderoben. Jeg satser på en dejlig lang og varm sommer og strømperne er derfor strikket ca. 2 numre for store - så skulle de efter alle beregninger passe når det igen bliver vejr til uld og vinterjakker.


Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Maria

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 33 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Ikke denne gang - men det har i sig selv været en luksus at strikke dem