
Jeg har strikket dem før og gør det gerne igen. Opskriften er fantastisk, garnet er Opal og farven lækker lækker chokoladebrun. Der er intet som taler for, at de her sokker skulle blive et sejlivet projekt men ikke desto mindre, var det sådan det gik. Det er flere måneder siden jeg gik igang, dengang i februar hvor vi sneede inde, og jeg var tvunget til at kigge i gemmerne efter underholdning til de lange aftner. Jeg fik strikket 1½ strømpe, men så forsvandt sneen, vejen blev åbnet ud til hverdagen og det hele endte i strikkekurven.
Nu er de blevet færdige, enderne er hæftet og de er klar til afgang mod søsters lejlighed i København. Hun har vist at de var i strikkekurven næsten lige så længe som de har været undervejs. Hun har glæder sig til dem, for der er fodkoldt i hendes lejlighed om vinteren.
At de så først bliver færdige lige i hælene på dem Maria har lavet til hende og nu hvor det ikke længere er vinter - ja det kan man da kalde dårlig timing.
Mon ikke der kommer en kølig sommeraften hvor de kan komme i brug??
Faktaboks
Garn: Opal UNI frv. 1261
Opskrift: Bayerische socks, strikket på pind 2, str. 36-37
Ændringer: Absolut ingen
Luxuz-O-Meter: Jep! 82 g lagergarn starter Luxuz-O-Meteret med 3,7 %