Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.