lørdag, januar 26, 2008

Nålepuder

Da jeg ryddede op i gemmerne fandt jeg et halvfærdigt broderi inde bagerst på en hylde. Der har det ligget længe, meget længe ..... faktisk var det noget jeg gik i gang med for snart 7 år siden. Dengang gik jeg hjemme i rigtigt mange måneder, fordi en tvillingegraviditet og de mange tunge løft, der følger med arbejdet i et kantinekøkken, er en dårlig cocktail.
Jeg mindes ikke at jeg kedede mig, men det må jeg da vist have gjort, for så vidt jeg husker havde jeg planer om at lave en hel flok puder til et skønt lille pigeværelse. De blev aldrig færdige og nu er løbet ligesom kørt; Jeg har hverken tid eller lyst til det projekt længere.

Posen var faktisk på vej i fyret – men så fik jeg en anden idé.
Et par af de fineste steder blev udvalgt, tomrummet mellem blomsterne udfyldt med små hvide korssting og så blev puden ellers klippet i småstykker. Hør på bagsiden, fyld i maven og så var der pludselig skabt to fine nålepuder.

Jeg har ikke brug for dem begge to, så den ene bliver sendt ud i verden hvor den forhåbentlig kan glæde. Men den anden, den beholder jeg selv – som et lille minde om de måneder, hvor jeg rugede på det kæreste jeg har.

12 kommentarer:

Fríða sagde ...

eeejjj, hvor blev de smukke! hun bliver lykkelig, hun der får den pakke.
kh.fra Island
Frida

Linda sagde ...

Ah, helt efter mit motto: det blev ikke helt som jeg havde tænkt mig (oprindeligt), men måske det kan bruges til noget andet. Og hold da fast hvor er de smukke!
Sidder lige og tænker på en lille firkant indrammet i nervøs velour til en sofapude - det er af den størrelse jeg orker at brodere indenfor en overskuelig tid :o)
kh Linda

Anonym sagde ...

De er smukke! knus Mette

strikkeforsker sagde ...

Meget fine og godt du fandt noget at bruge dem til.

Hanne sagde ...

Jamen de er bare så søde.

Gitte sagde ...

Hej Mette. Hvor er de fine. Herligt at finde god anvendelse for noget, som ellers bare har ligget ubrugt hen!
Du har fået en award. Tjek min hjemmeside ;-)

Anonym sagde ...

Meget smukke - godt genbrug af gammelt, fint broderi!!
KH Britt

Karina sagde ...

De er da superfine så det var godt posen ikke nåede så langt, inden du fik den gode idé.
Hilsner fra
Karina

Dorte sagde ...

ih, hvor er de søde - det er bare sådan en god idé at genbruge de gamle broderier sammen med moderne stof og snit.

Kh Dorte

Anonym sagde ...

I kan tro, at hun er lykkelig for den fine gave. Det er mig der er den heldige og jeg er meget glad for den Helle:-)
Knus fra
Marie-Louise

Anonym sagde ...

Hvor er det dog en god ide du der fik, for de er godt nok søde de nålepuder:-)

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Nej, hvor er de bare øøøøndige. Sikke en masse fine små ting, du har fået lavet på det sidste, Helle. (Ja, du laver altså altid fine ting....nu skal man jo lige passe på med, hvordan man får formuleret sig).

KH Tina