Vi strækker os

Her i huset er det en meget vigtigt del af "nu-står-vi-op-ritualet" at vi strækker os. Kristian og Maria syntes ikke rigtig at de er vågne, før de har været ude i fuld figur.
Idag har været en rigtig standby dag - dagen derpå efter farmor og farfar Thorstens kobberbryllup igår. Vi har sovet formiddags- og eftermiddagslure og vi har trukket os meget.
Nu sidder jeg så og overvejer at gøre det samme med mit Trinket tørklæde.

Jeg er nået til det der døde punkt hvor mønstret ikke længere er nyt og spændende men der stadigvæk er langt til enden. Jeg ved godt at jeg fortryder det hvis jeg snyder - ja den eneste jeg snyder er jo egentlig mig selv. Så nu strikker jeg bare videre og lader som om jeg ikke ved, at der er knap en meter endnu.