Roomservice ?

Hvis du kom og spurgte ville jeg sige pænt nej tak, dels fordi John Zoffmann er lidt for farverig til min smag men mest fordi jeg gerne vil selv. Jeg elsker at spartle vægge, male paneler og slå søm i. Og jeg syntes faktisk at jeg er ret god til det. Det jeg ikke er så god til er som regel at blive færdig, I ved sådan helt færdig. Sådan at der ikke lige mangler 2. gangs maling af 1 dørkarm og 3 lister. Det skal der laves om på !!

Da vi købte vores hus sidste år købte vi muligheder. Vi faldt for den skønne natur, frugthaven, "birkealléen" og de mange kvadratmeter bolig, og lukkede så øjnene for de indre rædsler. Vi taler brunt og gult badeværelse, mørkegrønne paneler og ældre meget mørkt egetræskøkken - et hus som bærer tydelige træk fra en renovering i slut 60´erne.
Vi besluttede at vi så vidt muligt ville undgå de store udgifter til renovering det første års tid - teorien var at det er lettere at se hvilke ændringer vi reelt har brug for når først vi har boet lidt i det. Det har været en god idé men nu må det være nok !
Jeg er simpelthen nødt til at gøre noget nu - ville rigtig gerne kaste mig over køkken eller bad, men det er vist lige stort nok som vinterferie-projekt, så jeg har udset mig soveværelset. En rum hvor vi absolut ikke har lavet noget som helst. Jeg forstår ikke helt hvorfor, men sådan er det altså. Jeg vil skåne jer for alle detaljer; Lad fantasien råde evt. med udgangspunkt i fotografiet; Natlampen som tidligere ejer ikke skulle bruge mere og derfor lod hænge. Det gjorde vi så også lige til i dag, nu ligger den i traileren sammen med det marmorerede tapet. Next stop lossepladsen.
Det har været en lang dag men nu er jeg endelig nået ind til de rå mure og i morgen går turen til Råd og Dåd. Jeg har en helt klar idé om hvad der skal ske og det bliver godt. Med det udgangspunkt jeg har haft kan det ikke blive andet.

Finito

Så blev hun færdig - mit olympiske projekt - den kære Violet.
At blusen er strikket under Torinos vinterlege burde være tydeligt for enhver; lidt sommerkulør på armene vil pynte gevaldigt :o)
Efter midtvejskrisen hvor der blev strikket først den ene vej og så den anden vej, er selve montagen gået helt og aldeles smertefrit. Hvis bare ærmegabene strikkes 12 cm så passer de perfekt til ærmerne. Jeg har hæklet trøjen sammen og det er blevet rigtig fint. Kanterne er blevet smukke og det lange ribstykke i striber er skønt. Ja faktisk er jeg svært tilfreds med denne bluse og er lige nu en lille smule bitter over at den skal i postkassen. Måske jeg skulle lave en mere til mig selv - og så måske skifte navn på min weblog til "Amimonos uofficielle fansite". Lige om lidt kommer der nemlig en Snowdrop.

Tadaah !!

En "klassiker" fra Amimono som dukker op her, der og allevegne. Jeg er simpelthen så glad for min første model; Men den er lilla og går ikke så godt sammen med de t- shirts jeg har i petroleum og lime. Faktisk syntes jeg også at den har det lidt svært med brun.
Snowdrop er en top jeg har lyst til at eje i mange farver, men sandsynligheden for at jeg får lavet dem er lille, så jeg har valgt en farve som er gangbar til alt. Den evigt klassiske sort.
Sidst gang strikkede jeg i superlækker Alpaca og bomuld fra Isager, denne gang fylder jeg pindene med mohair fra Netto. Nydelsen er en anden men det er prisen også :o) Og min mavefornemmelse er god - jeg ved at den her bliver et hit.

Nu skal jeg så bare lige have strikket resten af hulmønstret inden solen går ned - sort garn, sorte pinde og sort himmel er ikke en god kombination. Men på den anden side så kan jeg jo bare strikke det i morgen eller søndag eller mandag eller ..... Jeg har nemlig lige taget hul på 14 dages vinterferie. Og den skal nydes!!

Back to basics

I dag har jeg været på tøse-shoppe-tur med en kær kollega efter arbejde. Fædrene var sat på hente børn tjansen - og vi skulle i princippet bare helst være hjemme til aftensmad. En luksusdag for to småbørnsmødre som blev nydt i fulde drag. Egentlig var jeg bare med som hende der vender tommeltotten op eller ned, men ... Der var billige langærmede t-shirts. I ved den der slags som man må have én af i hver farve. Jeg stoppede efter 4 - viste jeg ville blive glad for dem og det er jeg også, men der mangler ligesom et eller andet.
Pludselig - lige midt i opvasken - stod det lysende klart. Jeg ved det, ved hvad det er der lige mangler og jeg kan selv lave det. Opskriften er i reolen og jeg tror bestemt at jeg har noget garn i en gul pose som kan bruges.

Temari

Mit vokabularium er blevet udvidet med endnu et japansk ord - temari.
Jeg kender ikke den direkte oversættelse af ordet men ved at de er afsindigt smukke. Princippet er så vidt jeg kan se flamingokugler hvorom der er viklet og viklet og viklet og viklet og viklet. Først med garn, derefter tynd tråd og til slut er der syet mønstre på med farvestrålende tråde i sindrige systemer. Disse tråde stammede oprindeligt fra gamle kimonoer - og den dag i dag anvender man stadigvæk "genbrugstråde". Boldene gives som gaver ved specielle lejligheder og repræsenterer et ønske om held og lykke; En smuk tanke.

Jeg er vildt imponeret over at nogen kan kreere noget så smukt. Og det har været rigtigt svært at vælge temari´er til mit indlæg for se lige dem her og dem her og dem her.
Engang når der kommer 30 timer i døgnet vil jeg også vikle og vikle og vikle .....

I did it - I did it - I did it

Jeg har lavet mit livs første amigurumi ! Og ja jeg ved godt at den stakkels kanin ikke har hverken arme eller ben. Den kommer til at leve sit liv som rangle, med bjælde i hovedet og som sådan fungerer den fint.

Faktisk er det Mettes skyld :o) Hun sendte et spørgsmål ud i Webstrik-gruppen som fik mig til at rode i nogle gamle links - og så var det at jeg kom i tanke om en idé jeg engang havde haft. Nok ikke verdens bedste når nu jeg sådan kunne glemme alt om den i flere måneder, men med Violets drillerier som undskyldning kastede jeg mig over bomuldsgarnet.

Jeg har læst et sted eller også har jeg hørt det eller ... i hvert tilfælde var der engang én som lavede en amigurumi på 1 time. Det var ikke mig !!!
Jeg brugte sådan cirka 10 gange så lang tid på min.

Maria har nu lånt den med ind på værelset; Hun leger Lilo og Stitch og kaninen har fået rollen som eksperiment. Hun har så evigt ret - det er et eksperiment og jeg kan godt se, at det er en 1. udgave. Der er noget med fyldningen som ikke er helt jævn, noget med ørerne, noget med broderierne og lidt andre finjusteringer jeg skal have kigget på til næste gang.
Kaninus her får nu plads på hylden med barselsgaver og så vil tiden vise hvor han flytter hen.

Det er en ommer!

Så blev det første ærme færdigt og forsøgsmæssigt monteret med kant. Opskriften skriver "en række fastmasker rundt i kanten" - jeg gav den lige en omgang mere med krebsemasker; Det syntes jeg er pænere. Kanten flandrer en smule men ligger sig pænt efter en tur med strygejernet.
Alt gik fint, ugens trængsler var næsten glemt lige indtil ærmet skulle monteres på selve trøjen. For ja ... det ærmegab skal altså være 12 cm - de 11 cm er en fejl.
Så nu skal der pilles op, strikkes frem og tilbage, tilbage og frem og jeg gider ikke. Godt jeg først har deadline på 7 dage, måske jeg lige skulle kigge lidt på noget andet garn.... Det kan jeg vist godt nå.

I sandhedens tjeneste

På min arbejdsplads har vi efter lang tids sladder, fnidder og fnadder indført en regel. En regel som i sin enkelthed lyder: "Hvis du har noget at kritisere, så sig det direkte eller hold din mund!"

En god regel som burde gælde i alle livets forhold. Derfor satte jeg mig torsdag aften ned med min Violet opskrift, mine personlige notater og skrev en mail til Helga Isager.
Jeg fortalte hende om min begejstring for hendes designs, men også om mine "klagepunkter" i forhold til Violet. Jeg fortalte om de steder hvor jeg syntes at opskriften er rodet, de målangivelser jeg var usikker på og sendte hende mine forslag til rettelser.

Det var lidt for nemt bare at lukke mine frustrationer ud i bloggen uden at give hende en chance for at "give svar på tiltale". Svaret kom hurtigt - et rigtig fint svar hvor hun blandt andet skriver:

"Det sker jo somme tider, at der er fejl jeg ikke selv har fået øje på, og det er jeg altid glad for at blive gjort opmærksom på."

Jeg er også glad nu; Jeg ved hvor jeg skal måle fra og til, hvor langt ærmegabet skal være og jeg kan nu godt se udregningen med de famøse 56 masker. Der var jeg lige hurtig nok på aftrækkeren. Det beklager jeg meget.

Eneste lille øv er at jeg har strikket ærmegab efter det centimetermål jeg nu ved er en fejl, mon ikke ærmet passer alligevel.

Violet status

Her ses den spæde start på det første ærme til Violet. Forstykke og ryg er strikket og samlet på skuldrene, bare lige for at se om det ser fornuftigt ud. Det gør det - Heldigvis:o) Jeg var godt nok lidt usikker på om det hele passede sammen, for opskriften er noget kringlet. Og sine steder smaskfyldt med fejl - derfor er opskriften også fotograferet i lukket tilstand. Der er efterhånden mange små rettelser og private notater.
Der er udførlige anvisninger til mønsterrapporten, men hvis de følges bliver hulmønstret ikke fordelt jævnt over forstykket. Og når der så skal laves halsudskæring ses det meget tydeligt. Det opdagede jeg heldigvis efter 5 cm.

Starten på ærmerne lyder: "Slå 56 m op og strik mønster: 6 r - *slå om p - 2 m sm - 20 r *. Gentag fra * til * og slut med 6 r. Jeg er ganske vist sproglig student men det regnestykke kunne jeg altså ikke få til at gå op. Jeg fik startet på ærmet 3 gange inden det gik op for mig hvor fejlen var.

Okay det er mindre fejl som jeg selv kan rette til, men det er irriterende og lidt skuffende efter Snowdrop, som var meget let tilgængelig.
Jeg er glad for, at min søster ikke tog det for gode varer, da jeg sagde, at hun som meget ny strikker sagtens selv kunne lave den trøje. Hun ville have krøllet det hele sammen og smidt det over i et hjørne. Og så ville hun have overbevist sig selv om, at hun ikke kan strikke - hvilket hun faktisk sagtens kan:o)
Også ærgerligt fordi modellen er super sød, garnet vild luksus og det her virkelig kunne være et "dream project". Men nu beder jeg til at de værste trængsler er overstået.

Den store tapetbog

Skadeslisten er stadigvæk lang her hos os og at dømme efter de feberblanke øjne kommer vi meget tæt på weekenden før der atter er afgang mod virkeligheden. Vi har spillet fisk, leget med dukkehuset, dystet med Pokemon-kort, bygget med Lego og lagt puslespil i vildskab; Det store med Anders And og Mickey har vi været igennem rigtigt mange gange efterhånden. Jeg kan godt mærke at min lunte bliver kortere, ungerne ved lige præcist hvilke knapper der skal trykkes på; På det punkt er de absolut fuldt udviklede. Og farmand for lov til at trække fuldt læs fra det øjeblik han viser sig i døren. Men der er stadigvæk en lang lang formiddag som også helst skulle være lidt hyggelig.


I dag blev den reddet af Barbie og Pegasus på TV 1000 og så den store dejlige vidunderlige tapetbog som jeg har tigget mig til i et nærliggende byggemarked. Der er basis for rigtig mange timers klippe-klistre leg i sådan en bog.


I dag har vi lavet bogmærker med glimmer, guld og sølv. Perledåsen - én af dem - kom også frem og så var der ellers indført kreativt kaos i køkkenet resten af eftermiddagen. Jeg må indrømme at jeg godtnok lige skulle skydes lidt igang, jeg følte mig ikke specielt sprudlende kreativ men resultatet er jeg ganske godt tilfreds med. Tapeterne er jo taknemmelige, eksklusive og geniale til fx. bogmærker men jeg kan ikke forestille mig et hjem hvor de rent faktisk hænger på væggene.

Vores nye nabo

Vores nye nabo er en driftig ung mand. Han har købt et ældre hus rundt om hjørnet og fik i den forbindelse også et lille stykke jord som deler skel med vores grund. Nu er vi selv tilflyttere og syntes i princippet at man skal tage godt imod de ”nye”. Jeg ville også gerne have givet denne fyr en pose boller og en rododendron til hans have hvis det ikke lige var fordi ….

Han har en f…… stor motorsav, en kammerat med en lige så stor model og i dag har fældet 110 meter læbælte lige foran vores stuevinduer. De har fældet alt, simpelthen alt. Store smukke træer som har stået her i 40-50 år og vi kan ikke gøre andet end at sidde her og se på det ene træ efter det andet vælter.

Vi har talt med tekniske forvaltning og landinspektøren og de mener …”at det er uheldigt”. Jeg er helt enig men ingen ved helt præcist hvor skel går, så vi kan ikke true ham med bål og brand. Det er meget muligt at det er hans træ og at han er i sin gode ret til at lave en god forretning. Når grunden er ryddet vil han bruge den til oplagring af brænde til videresalg – okay det er bedre end skrotbiler. Men det var ikke den udsigt vi købte for knap 1 år siden. Det gør ondt helt ned i min mave; Jeg elskede at se på de træer, nød når svalerne landede i trækronerne ….

Om en uges tid bliver det skel målt ud og sat af; Og så planter vi en ny række træer hvor vi er sikre på at de bliver stående.

Skadeslisten

Michelle Kwan trak sig søndag morgen ud af de olympiske lege; Hun var ikke i stand til at gennemføre sine triplespring. Her er det ikke blevet til mange hulmønster rækker i dag, men jeg trækker mig ikke. Der er kommet to mere på skadeslisten i løbet af dagen, så i morgen er der ingen som skal i børnehave. Der skal hygges i sofaen med Disney Cannel og varm te; Og lur mig om der ikke vil ske fremskridt på Violets rygstykke.

Doping ???

1 pust indeholder ca. 140 mikrogram xylometazolinhydrochlorid.
Indeholder også polyoxyleret hydrogeneret ricinusolie, eukalyptol, levomenthol, sorbitol.

Jeg har studeret alt det med småt - her fra Zymelin. Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvorvidt disse stoffer står på listen over forbudte stoffer; jeg har problemer nok bare med udtalen.
Men jeg tager chancen og håber at jeg ikke at bliver trukket ud til kontrol.

Tvinni Tussah

"What a privilege, what a thrill, what an extraordinary feeling of happiness you have created in me."
Citat HKH Kronprinsen.

Kronprinsen var forelsket og det er jeg også....
Tvinni Tussah er navnet på min udkårne - 35% Tussah silke og 65% Merino Uld. Det strikker næsten sig selv og Violet er kommet flyvende fra start. Status søndag eftermiddag : Forstykket er strikket - tidsplanen holder.

A dream came true

En rigtig dejlig trøje - absolut alt for varm til indendørsbrug men et hit på legepladsen om et par måneder!!

Strikket efter denne opskrift, men som altid når vi taler Drops, med et par modifikationer.
Ribben er strikket på pind 7, trøjen på én pind 7 og én pind 8 og så har jeg strikket efter str. 6 år. Maria er godt nok kun 4 men jeg syntes ikke at trøjen må være mindre.

Og så kunne jeg jo begynde at drømme om bedre billeder, men når modellen er 4 og fotografen amatør så bliver det altså ikke bedre:o)

Tillad mig at præsentere

Sisse Fisker og Frederik Lauesen. De er studieværter på TV2 dækning af vinter OL og dem kommer jeg til at se en del til i de næste par uger. Forhåbentlig bliver det en periode med succes og store resultater - selvom jeg lige her før flammen bliver tændt er ved at få kolde tæer. Måske jeg alligevel har strammet buen en tand for meget?
Sendeplanen ligger her - desværre kan jeg kun se "sne-delen" som sendes på moderkanalen. Zulu, som sender alt hvad der foregår på is, er en hemmelig kanal her hvor jeg bor, så der bliver ikke noget isdans til mig i år - ej heller curling. Øv for nu var jeg lige ved at have fanget reglerne.
Men på den anden side så får jeg måske heller ikke så meget tid til at følge de fejende bevægelser. Jeg har lavet et lille hurtigt regnestykke; Violet består af 4 dele - for, bag, 2 ærmer og montage. OL varer 2 uger. Resultat: Jeg får travlt:o) Næste søndag aften skal jeg helst være færdig med for- og bagstykke. Så håber jeg på at opskriften ikke driller for meget; Det er nemlig specielt omkring ærmerne at jeg er usikker. Og ved I hvad så bliver det garanteret rigtig skægt - jeg glæder mig i hvert fald til åbningsceremonien.

Inka trøjen er blevet færdig, men Maria er fredagstræt, ser Disney Sjov og har bedt om at vi venter med fotografering til i morgen. Jeg har sagt at det er helt okay.

En stemme fra fortiden

Kan I huske Jon? "Drengen" som vandt Popstars 2002; Legede på skyerne, snublede og styrtede ned. Ham mødte jeg i morges da jeg ragede rundt under sædet i bilen i et desperat forsøg på at nå min læbepromade. Den gamle CD har ligget der rigtigt længe, jeg har egentlig ikke savnet den - men satte den alligevel på da ungerne var afleveret i børnehaven. Fuld knald på anlægget og så ellers afsted mod Aalborg. Teksterne kom hurtigt tilbage, jeg skrålede med af hjertets lyst; Væk var trætheden efter en lang nat med to forkølede unger, smilet kom frem og jeg kunne blinke til en morgensur cyklist. This side Up går nok ikke over i historien som en af de store udgivelser men den reddede min fredag morgen. Tak !!

I sne og slud skal posten ud

Vores bud er meget stabilt - hun bringer os rudekuverter, ugeaviser, reklamer, breve og postkort fra familie og venner. Hun er meget vellidt, specielt de dage hvor hun efterlader en lille godbid til mig. I dag lå der et spritnyt Rowan Magasin - og jeg havde helt glemt at det var nu. Jeg havde også næsten glemt de meget mystiske ting fra sidste magasin - dem kom jeg så i tanke om igen. Se lige her og her og her. Dem kommer jeg ikke til at strikke, men der er et par smukke ting i Kidsilk Haze som jeg godt kunne finde på at lave - måske strikket i den noget billigere søster Kidopale. Men disse smukke ting er ikke lagt frem på Rowans site så jeg har forsøgt mig med et fotografering af fotografiet.


Det her sjal er jeg vild med men det må vente for lige nu har jeg gang i en hel masse og lige om lidt er der OL. Måske jeg lige skulle sætte det sidste ærme fast på Inka trøjen.

Og jeg mener hvad jeg siger

I en tid hvor verden går amok og brænder mit flag af, nyder jeg den ro og tryghed jeg finder med garn imellem hænderne. Jeg elsker fornemmelsen af den tynde tynde kidopale, den glitrende guldtråd og ved allerede nu at det her sjal bliver jeg rigtig rigtig glad for. Når det engang bliver færdigt, for jeg er ikke verdens 7. vidunder med en hæklenål det indrømmer jeg blankt.
Men jeg er glad for processen - og noget andet, som jeg også er glad for er, at mine børn har en alder hvor det vigtigste spørgsmål i løbet af en eftermiddag er "Hvad kommer der i børnetimen mor ?" De spiller fisk, bygger lego og er lykkeligt uvidende om alverdens ulykker.
Vi forsøger at undgå nyhederne i for store mængder imens de er vågne og minimerer diskussionerne ved middagsbordet.
I det hele taget forsøger jeg at minimere min deltagelse i de utallige diskussioner på jobbet, i butikkerne og .....
Ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige. Jeg har en hel præcis mening om denne sag; Den er hverken sort eller hvid men jeg holder min mund.
Egentlig syntes jeg at det er lidt utroligt at en sag som startede i den hellige ytringsfriheds tjeneste har haft disse konsekvenser. Men jeg er simpelthen blevet bange for at sige to forkerte ord, så jeg holder min mund og føler at nu er det min ytringsfrihed som er begrænset.

Sidste års sidste julegave

Så blev jeg færdig med julegaverne - bedre sent end aldrig.
Sidste år gav jeg min mor et sjal i fødselsdagsgave, det har hun været mægtig glad for og hun ønskede sig så en matchende hue til jul. Den er mægtig tænkte jeg - annoncerede at det ønske var snuppet fra listen og .... Ja så skete der ikke en hel masse mere.
Under juletræet lå der et fint fint kort hvorpå der stod:

En hue til dit hår du får - når jeg engang det når

Vinteren kom, er nu næsten gået og min mor har stadigvæk ikke fået sin hue. Den dårlige samvittighed har naget mig, men åbentlyst ikke nok.

Garnet gav jo ligesom sig selv - Alpaca fra Garnstudio ligesom sjalet, men opskriften den har jeg kæmpet med. Jeg er ikke god til huer, jeg øver mig men føler mig tit lidt fjollet når håret er

dækket til. Måske er det derfor ??? Eller måske er det bare et forsøg på at finde en dårlig undskyldning for ikke at komme igang - før nu altså.

For her er den - en Maryhue strikket i 2 tråde Alpaca og 1 tråd Kidopale, 80 masker på pind 6 og så har jeg ellers fulgt denne opskrift. Dejlig hue, ægte tv-strik til en håndboldaften og - glædelig jul mor !!

Inka trøjen til Maria går også stødt og roligt fremad - mangler et ærme, halskant og montage. Den bliver vist også færdig inden OL begynder.

Inka drømme

Da jeg så denne trøje første gang blev jeg forelsket, sådan helt og aldeles forelsket.
Trøjen er skøn, fantastiske farver, tøset uden at være putte-nuttet og pinde nr. 6 - altså et overskueligt projekt. Jeg vil tro at kalenderen på det tidspunkt skrev august og jeg tænkte at det kunne være en perfekt efterårstrøje til Maria.

Opskriften er gratis og kan hentes her. Pindene havde jeg klar i krukken, jeg var klar til at gå igang, manglede bare lige garnet og se ..... Det har jeg så gjort i mange måneder. Jeg har spurgt her, der og alle vegne men uden resultat, indtil jeg kom i tanke om internettets fortræffeligheder. En rask lille googlesøgning og vupti - så var der 4 nøgler på vej til mig herfra. Nu tror jeg nok at jeg har lært det til næste gang :o)

Og så bliver det da bare en rigtig dejlig forårstrøje i stedet for.