lørdag, januar 01, 2011

Go´ morgen 2011

Jeg håber, at I alle er kommet trygt og sikkert ind i det nye år.

Her lagde feber og snue en lille dæmper på festivitassen - og dog ... Der var sjove hatte, kække briller, champagne, krudt og kugler. Der var grin og spas - men det var altsammen først på aftenen. Og vi sov alle de søde drømmes søvn da 2010 gik over i 2011.

Det er fint med mig, for det betyder, at jeg tager hul på dette nye år sprængfyldt med energi og gå-på-mod; Og det er tiltrængt.
December har efterladt en endeløs hale af hængepartier og der er i sandhed nok at tage fat på.

Jeg skriver lister, alt imens jeg forsøger at skabe et overblik. Jeg opdeler i "det der haster" og "det er bare vil være dejligt at få ud af verden"; Sidstnævte er heldigvis længst.
Jeg skriver punkt efter punkt og glæder mig til at angribe listerne. Strege ud og sætte flueben - så hvad venter jeg på. Sæt igang 2011 .....

2 kommentarer:

Britt sagde ...

Rigtig dejlig måde at starte året på!
Rigtigt godt nytår, Helle!

Lissi sagde ...

Dejligt med overblik. Lister er gode til det - men bedst hvis man kan skrive det på en tavle et eller andet sted. Små lapper papir har det med at blive væk (her i huset)