søndag, oktober 24, 2010

Årh for pokker .....

så er det tid til sokker.

Det er ikke fordi, jeg hader at strikke sokker – jeg synes bare ikke, at det er super sjovt. Og netop derfor har jeg lavet den skønneste aftale med min mor, som holder ungerne forsynet på den front.

Jeg leverer glad og gerne garnet, for jeg har, når sandheden skal frem, et stort lager af strømpegarn. ”Rester” fra dengang hvor jeg købte selvstribende Opal garn nok til resten af min levetid – og så totalt mistede lysten til den slags strik.

Jeg vidste godt at Kristian var vokset ud af dem fra sidste vinter, min mor vidste det også og vi havde faktisk snakket om at vi lige skulle huske at få byttet lidt garn men ….. Et eller andet gik galt.

Okay indrømmet jeg glemte det sidst vi mødtes – og derfor var der ingen vej udenom. På ungernes skole er der dømt ”indesko” i vinterperioden og den starter ifølge deres kalender lige efter efterårsferien. Så nu fik jeg da lige konstateret, at jeg stadigvæk kan huske hvordan en hæl skal strikkes. Og så tog det jo egentlig ikke mange timer.

Faktaboks

Garn: Zebra fra Opal - 4-trådet

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 35 strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med kilehæl og smal båndtå.

Luxuz-O-Meter: Ja da!!! Det er godt nok helt vildt længe siden og jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske hvordan barometeret bliver opdateret. Men 48 g fra lageret giver i hvert tilfælde 2,4% på Luxuz-O-Meteret som nu er nået op på 83,65%.

6 kommentarer:

Britt sagde ...

Sådan! Jeg har det i øvrigt på samme måde med mit selvstribelager.....ville ønske at jeg også har en strikkefe til at strikke dem.

Anne sagde ...

Ja hva' fa'en tænkte vi egentlig på, da vi hamstrede Opal?

Jeg har foræret det meste væk, men gemt lidt til de sokker, der nu måtte blive brug for denne vinter.

Jeg er ikke vild med at strikke på strømpepinde, har et arm på armen, som de små strittende pinde strejfer, og det er ikke til at ta'.
Så måske skulle jeg finde 'en, der er vild med at strikke strømper.

De er nu ellers fine de zebrastribede.
Opal eller ej ;-)

Gitte sagde ...

Strømper er heller ikke lige min kop the, men jeg bliver så misundelig når der præsenteres diverse lækre sokker på bloggenen, så engang.

Det er da en fantastisk aftale du har ;-)

Lækre sokker.

kludemutter sagde ...

Nej, det er heller ikke min hofstrik ;)

Kan dog lokkes til det.

Din sokker er nu fine.

Yt.

Daria sagde ...

jeg er litt enig med deg der,det er kjedlig å strikke sokker men en skjelden gang må det gå:)

ha en fin uke:)

Lis S. Kær sagde ...

Jeg holder af at strikke sokker, men ikke på kommando, det holder hænderne ikke til. Jeg har dog en lille samling i kassen, og der er altid et par på pindene...