søndag, september 12, 2010

Min franske forbindelse

Jeg kender en skøn fransk kvinde. Et vidundeligt hjælpsomt menneske, som altid står klar, når kommunikationen mellem den danske butiksejer og de franske kunder ikke fungerer på engelsk.
Hun har lavet de fineste oversættelser for mig - og jeg er evigt taknemmelig over at hun gider.

Hun magter i sagens natur sproget på et helt andet niveau end jeg - tilgengæld kan jeg strikke .... Og derfor røg der er lille trøje på og af pindene, da hendes datter i foråret fyldte år.

En Pigecardigan fra Amimono. En skøn lille sag, som jeg i den grad nød at strikke. Og som blev modtaget med glæde.
Faktaboks
Opskrift: Pigecardigan fra Strikketøj af Helga Isager. Størrelse 3-4 år, strikket med 2 tråde på pind 4½
Ændringer: Hvis jeg nu skal være helt ærlig - og det skal jeg jo! Så kan jeg faktisk ikke huske det.
Luxuz-O-Meter: No, no, no .......

3 kommentarer:

Britt sagde ...

Usædvanlig smuk farvekombi! En skøn sag!

Kludemutter sagde ...

Den er meget fin ;)
Godt med gode forbindelser.

YT.

Lydert sagde ...

Hvor er den bare skøn, har overvejet at lave den i voksenstørrelse til mig selv; jeg er vild med den og de farver, du har brugt er meget, meget smukke