søndag, oktober 11, 2009

Pusterum

Sidste weekend deltog jeg i et fantastisk arrangement, et kreativt pusterum i en hektisk hverdag. Og det var åbentbart lige netop det der skulle til for at tænde min indre strikkeflamme igen.
Svendborg vandrehjem dannede rammen om Webstriks årlige strikkefestival – og det var skønt !!! Tre dage hvor jeg bare kunne læne mig tilbage og nyde; Slappe af og spise og strikke og snakke og grine og hygge og ...... Tusind tusind tak allesammen for en fantastisk oplevelse.

Jeg havde medbragt et helt ”jomfrueligt” strikketøj – Linnea fra Rasmilla. Udvalgt helt specifikt fordi jeg kender Sannes opskrifter og ved, at de bare skal strikkes. Der er ikke noget tricky ved dem, ting der skal regnes efter eller om, de fungerer – og den slags er vigtigt, når der også skal snakkes og grines.

Farven blev Coffee, fordi den er smuk og fordi jeg mangler en ”klassisk” brun cardigan. Og nu går det bare derudaf.

Jeg husker at lave knaphuller undevejs, alt imens jeg leder efter det sted hvor den skulle blive kedelig at strikke. Jeg har hørt, at det sted findes men ..... ja jeg leder stadigvæk.


5 kommentarer:

Lise (fru Kvist) sagde ...

Tak for sidst, det var bare så hyggeligt!
Jeg er som bekendt i gang med den samme, bare i cloudberry, og jeg kan heller ikke finde det kedelige sted, ikke engang de steder, jeg har strikket to gange (min fejl, ikke Sannes) er kedelige. Jeg bliver nødt til at strikke noget i Coffee - den farve er bare så lækker.

kludemutter sagde ...

Farven ser skøn ud ;)
Opskriften står også her på hylden.

Yt

Laila: sagde ...

Men pas nu pä med de knaphuller...

Jo, den er fin, og hos mig var det blot ærmerne i den lille bitte störrelse der tog lidt lang tid.

Tris sagde ...

Uhhhh.... den ser godt nok skøn ud. Og smuk farve. Hmmmmm.... den må vist med i min (lange) kø ;o)
/Tris

britt sagde ...

Selv tak for sidst, du skønne, fantastiske kvinde!! Det var bare så skønt.
Linnea ser fantastisk ud - måske hun ligefrem er færdig nu? Kedeligt? Nej, det punkt kom jeg heller ikke til (dog str 6 år), men måske man skal have strikket nogle stykker (som visse andre) før man når dertil?
Knus,
Britt