søndag, juli 26, 2009

Little miss Fiona

Hvis du nu havde spurgt mig sidste fredag, om jeg havde lyst til en uges tid i et sommerhus på Mols med regn og byger, lyn og torden og hagl - ja så havde jeg nok sagt nej tak. Indrømmet det var ikke lige det vejr, vi havde håbet på til årets sommerferie - men det var det vi fik. Der var enkelte dage med solskin i glimt og vi nåede da også at nyde en middag udendøre med udsigt til Århus Bugtens vand men ......

Heldigvis var vi advaret på forhånd og havde solide mængder indendørsunderholdning med. Der var spil til de små og spil til de store. Bøger til de to, som lige har knækket læsekoden og nogen til os andre, som har kunnet længe, men gør det alt for lidt. Og så havde jeg pakket en stor solid taske med garn og andet godt. Øverst i den lå Frk. Bamses Fiona-kjole, som Maria havde ønsket til sin Build a Bear Julie.

Maria havde selv udvalgt farver og intet var overladt til tilfældighederne - stribernes kulør skulle passe til en sløjfe og ja .... hun lagde virkelig sjæl i den proces. Derfor nænner jeg heller ikke at fortælle hende, at jeg sådan fiflede lidt med opskriften. Og undskyld Sanne!! Det blev kun til ét knaphul fordi .... jeg glemte nummer to og ikke gad trævle op. Til gengæld blev kanten forneden så ektra lang fordi .... jeg havde lagt opskriften fra mig og troede jeg vidste, hvad jeg lavede. Men resultatet blev fint og Maria har fortalt mig, at hun og Julie er lykkelige.

Faktaboks.

Garn: 100% uld fra Holst Garn, frv. 20 Aquamarine & 24 Black

Opskrift: Frk. Bamse´s Fiona-kjole fra Rasmilla. Strikket på pind 3½.

Ændringer: Det blev kun til et enkelt knaphul, til gengæld er kanten blevet ekstra lang - men det var altså ikke med vilje:o)

Luxuz-O-Meter: Næ heller ikke denne gang.

2 kommentarer:

zeusstrik sagde ...

øv for det danske vejr! Godt at I var forberedte. Sød kjole du har "bygget" til bamsen.

britt sagde ...

Cute! Hun har stil, hende datteren - men imponerende at hun kunne overskue at vælge mellem aaaaallllle de faaaaarver.
Knus,
Britt