torsdag, august 12, 2010

Vupti

De skønne tøsede striber har holdt en lille pause. De blev simpelthen sat på en vente-pind, mens jeg i huj og hast kreerede en lille Mini til min fætters førstefødte.
Jeg forstår stadigvæk ikke selv helt, hvorfor det i den grad overraskede mig, at det var nu han skulle være far, men ..... sådan er der så meget. Og alt gik fint. Trøjen er skøn, noget af det allerfineste jeg nogensinde har lavet. Og det må I så tro på eller la´vær, for der kommer ingen billeder :o) Det hele gik simpelthen så stærkt og trøjen var for længst sendt videre, da jeg kom i tanke om, at den da skulle fotograferes.

I stedet for får I så et kik til den friske lille Sommer Fiona, som de tøsede striber har udviklet sig til. Den har været med mig og min familie på sommerferie - og det var ikke nogen helt tosset oplevelse. Der var hygge og is. Der var strand og vand. Der var grønne plæner og fodboldkampe. Der var farfars sommerhus, når det er allerbedst; Skønne skønne timer med vidunderlige oplevelser - og det var lige det vi allesammen trængte til.
Batterierne blev ladet op - og måske jeg lige skulle bruge lidt af energien på, at få hæftet de sidste ender og så få syet de der knapper i.

2 kommentarer:

Britt sagde ...

Det lyder som en topskøn ferie! Mættet af ro og sanseindtryk - fedest.
Pigesagen er også feeed.

tanterne sagde ...

Måske har du dit stærkeste billede af din fætter fra da han selv var barn..? Så er det svært at forestille sig at næste generation er på vej.

Måske der kan komme et billede af dit allerfineste værk på?