
Jeg mindes ikke at jeg kedede mig, men det må jeg da vist have gjort, for så vidt jeg husker havde jeg planer om at lave en hel flok puder til et skønt lille pigeværelse. De blev aldrig færdige og nu er løbet ligesom kørt; Jeg har hverken tid eller lyst til det projekt længere.
Posen var faktisk på vej i fyret – men så fik jeg en anden idé.
Et par af de fineste steder blev udvalgt, tomrummet mellem blomsterne udfyldt med små hvide korssting og så blev puden ellers klippet i småstykker. Hør på bagsiden, fyld i maven og så var der pludselig skabt to fine nålepuder.
Jeg har ikke brug for dem begge to, så den ene bliver sendt ud i verden hvor den forhåbentlig kan glæde. Men den anden, den beholder jeg selv – som et lille minde om de måneder, hvor jeg rugede på det kæreste jeg har.