tirsdag, august 15, 2006

Das Geniale Sockenbuch

Det var ved gud ikke kærlighed ved første blik da jeg første gang bladrede gennem Das Geniale Sockenbuch. Min første tanke var - at det var spild af penge - og da Mette satte hendes eksemplar til salg var jeg meget tæt på at følge trop. Men det blev aldrig til noget og nu er det helt og aldeles uaktuelt, for den bog forlader aldrig mit hjem! Den er meget tæt på at være så genial som titlen antyder, jeg opdagede det bare først da jeg fik gang i sokkestrikkeriet.
Der er så mange små fine ting i denne bog som jeg først opdagede ved 3-4 gennemlæsning: Boomeranghæl - nu ved jeg at den hæl jeg strikkede for et par måneder siden er rigtig nok - ,en tå som jeg endnu ikke har fået afprøvet, mange gode idéer til nye sokker (også de obligatoriske rædsler som jeg aldrig kommer til at strikke) og sidst med absolut ikke mindst et sokkekompas. Det er så super smart at det alene er alle pengene værd.

Jeg strikker sokker i mange forskellige størrelser og kokser nogen gange rundt i maskeantal mv. - eller rettere jeg koksede rundt. Nu indstiller jeg bare skiven på den udvalgte størrelse og så har jeg alle de oplysninger jeg skal bruge.

Eneste ulempe er sproget, bogen er skrevet på tysk og det har aldrig været min favorit. Men nu har jeg lært at rechts betyder ret, links betyder vrang og så hakker jeg mig igennem resten. Og det bliver nødvendigt for jeg har fået noget garn på pindene, som er så grusomt at kun dets mor kan elske det. Nu skal Das Geniale Sockenbuch virkelig få lov til at vise om den dur til noget. Fortsættelse følger .....

4 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

so ein Ding muss ich auch.....
det sokkekompas er genialt, hmmm må straks søge på nettet efter en engelsk version.
Ulla,

Anonym sagde ...

Jah....sproget afholder også lidt mig for at købe den.

Fine etuier i dit forrige indlæg ;o))

KH Tina

Karina sagde ...

Viel Vergnügen! Her overvejet at købe bogen, men havde indtil nu kun set negativ omtale af bogen - tager det lige op til fornyet overvejelse. Glæder mig til at se "produktet".
Karina

Anonym sagde ...

Boken ser flott ut, men tysk våger jeg meg ikke på.Har akkurat begynt å prøve meg på engelske oppskrifter. Finnes det en engelsk utgave også? Audryen din var flott, fin farge!