Krymmel og sølvkugler

Dengang jeg var barn skinnede solen altid i min sommerferie og der var altid sne juleaften! Sådan mindes jeg det i hvert tilfælde selvom det givet vist ikke er sandt. Til gengæld ved jeg det er sandt at min far altid bagte de skønneste kager til min fødselsdag. Jeg husker kagetoget som vi pyntede sammen, glæden ved at vide at der blev gjort lidt ekstra for min skyld. Og det vil jeg gerne give videre.
Derfor har jeg tilbragt hele eftermiddagen, og det meste af aftenen for den sags skyld, i køkkenet sammen med ungerne. Vi er der ofte, for vi hygger os derude, de vil gerne hjælpe og de er gode til det. Men idag var det noget helt særligt!

I morgen er det nemlig store fødselsdagsdag her i huset, så vi har kreeret kager til grøn stue. Maria havde ønsket vanillemuffins med lyserødglasur og da den store kasse med pynt kom på bordet forelskede hun sig øjeblikkeligt i sølvkuglerne. En flok nyvaskede barbiesko på toppen plus et par figurer som blev gravet frem fra en kasse på legeværelset - så var der en flok yndige prinsessekager klar til afgang.
Helt så let og smertefrit gik det ikke med Kristians kage og det kan jeg kun takke mig selv for. Han havde for flere uger siden sagt at han gerne ville have en græsmark med dyr. Og hvem var det så lige som glemte at checke om vi havde kokosmel til græsset?? Jeg var så sikker - og opdagede desværre først min fejltagelse da det var for sent. Heldigvis var der flere små figurer på legeværelset så vi fik skabt "en lille havfrue verden". Ikke lige den kage han havde drømt om, men han var godt tilfreds trods alt - Og jeg har sagt undskyld!