Mit pusterum

På mit arbejde løber vi rigtigt stærkt for tiden og det bliver ikke bedre i den nærmeste fremtid. Vi kan se frem til et efterår i overhalingsbanen og vi ved det! Ledelsen ved også, så vi bliver kløet lidt på ryggen i denne tid. Vi får flotte sommergaver, gavekort til den blå bil med klokken og en sommerhilsen fra den øverste. Vi opfordres til at nyde sommerferien med familien og én is - og her finde energien til den lange, mørke, stressede vinter der venter forude.
Tanken er sød, idéen ikke ringe og jeg vil da så absolut nyde min familie og én is eller 5. Men ved I hvad? Jeg kan noget som er mindst ligeså godt - noget med 2 pinde og garn. En times tid med mit strikketøj mens ungerne tuller rundt og vi får snakket om dagen der gik - Det er der jeg henter min energi!

Derfor har jeg besluttet at denne sommerferie skal tilbringes sammen med Audrey og resten af familien. Også i år går turen til "farfars sommerhus" på Mols, vi har råderetten i 3 uger og jeg glæder mig som et lille barn. Vi mangler dog lige et par uger endnu før vi helt kan slippe hverdagens stress og jag, men det gør ikke så meget for jeg ved at det bliver godt. Og lige forude venter en forlænget weekend for ungerne og jeg sammen med mormor og morfar i deres sommerhus; Vi har bestilt solskin!

Some is hot and some is not

Jeg er f.eks. ikke specielt hot - slet ikke en lørdag formiddag. Derfor har billederne lige fået fjernet morgenhår og andre genstridigheder.
Dertil kommer at jeg hader kameraer - af hele mit hjerte. Måske et levn fra den tidlige hjemmevideo tid hvor min fætter jagtede rundt med sit kamera ved enhver given lejlighed. Han var der bare altid - og jeg slappede kun af når han var i den anden ende af lokalet. Jeg har ikke set ham i rigtigt mange år efterhånden men husker ham stadigvæk tydeligt, omend mindet er fyldt med lunkne følelser.

Men jeg gjorde det - jeg stillede op til fotosession!
Dels fordi en mand, for hvem mine følelser absolut ikke er lunkne, var klar til at trykke på knappen men også fordi jeg syntes at Green Gable fortjener det. Britt skrev om det og jeg er enig - den præsenterer sig absolut bedst med model indeni.

Fotografen er ikke indfødt nordjyde men han falder fint ind i mængden, så da han sagde " Den er faktisk rigtig flot" vidste jeg at min jublende glæde for den er gengældt.

Alle ujævnheder fra strikningen er forsvundet i vasken, aldrig har jeg ejet en håndstrikket bomuldtrøje der er så jævn men det kan jeg vist ikke helt tage æren for selvom jeg gerne ville. Garnet er meget meget taknemmeligt og heldigvis var hylderne med Muskat fyldte sidst jeg besøgte den lokale.
Et par ændringer på Green Gable har jeg indført; Ribkanterne er strikket på pind 4, kroppen på 4½ og så har jeg strikket den lidt længere i kroppen - ca. 5 cm - end opskriften lyder. Jeg kan bedst li´ at bluse og bukser mødes på midten.

Okay det var så den hotte - videre til den "notte" - Boleroen!

Her er der virkelig tale om et projekt hvor forventningens glæde var den største. Modellen skal jeg lige vænne mig til og det havde jeg også gerne gjort hvis det ikke lige var for garnet. Den er strikket i Svale fra Dale (du har ret Vivian - og Garnstudio skal ikke skældes ud for noget de ikke har gjort. My mistake...) og det er simpelthen så skuffende at jeg ikke gider den mere. Efter én enkelt skånevask er det falmet helt vildt, det er fnuldret og boleroen ser slidt og trist ud. Måske den ryger ind bagerst i skabet, så kan den ligge der et stykke tid indtil jeg beslutter dens videre skæbne? Eller også ryger den bare direkte i fyret...? Lidt varme er der vel i den.

I give you the truth

The whole truth and nothing but the truth.



Alle de indledende øvelser med boomerang hæl og tå havde et helt klart formål - Bazaar Socks. Det var kærlighed ved første blik men jeg valgte at gå lidt stille med dørene. Jeg vidste ikke om evnerne rakte - det er jeg sådan set stadigvæk usikker på - men lige om lidt får jeg syn for sagen. Hælen venter lige rundt om det næste hjørne.
Jeg vil skåne jer for alle detaljerne, blot nævne at jeg har strikket de første mønsterrapporter rigtigt mange gange før jeg langt om længe nåede frem til det her. Inde i mit hovede vidste jeg helt præcist hvilket "udtryk" jeg gerne ville have, det var bare ikke så nemt at få realiseret. Men nu er jeg tilfreds - resultatet er tæt nok på tankespindet.
Derudover nænner jeg ikke endnu engang at fortælle Kristian at de bløde strømper, som han glæder sig meget til, er blevet trævlet op i nattens løb og ikke er klar til en tur i børnehaven. Han elsker de hjemmestrikkede og måske netop derfor elsker jeg at strikke dem til ham. Selvom jeg ved at det kommer til at tage meget længere tid end et par selvstribende, gør jeg det med glæde og de masker her er fyldt med kærlighed til en rigtig dejlig dreng. Søster er blevet tilbudt et par lignende men sagde på sin egen finurlige måde nej tak - svaret lød: "Kan du ikke strikke andet end strømper mor?"

Det kan jeg godt! Beviset herpå snurrer lystigt i vaskemaskinen - Greene Gable har fået hæftet ender og får lige nu en hurtig skyller sammen med boleroen.

Osss mig ....

Den popper op her, der og allevegne - den skønne Green Gable; Og nu vil jeg også være med.

Mettes lækre chokoladebrune model har længe ligget på lur i mit baghoved og pludselig en dag var der ingen vej udenom. Jeg måtte bare igang! Heldigvis er Green Gable et af de projekter hvor der ikke nødvendigvis er langt fra tanke til handling - buy-pay-download og så var den opskrift i hus. Garnet havde jeg på lageret og så var det bare igang med pindene.
Opfyldt af skabertrang og glæde fløj jeg let og elegant hen over passagen med strikkeprøver og målebånd, og endte med at strikke det øverste stykke af toppen 3 gange inden jeg ramte den rette kombination af størrelse og pind.
Note to self: Str. medium på Addi Turbo 4½.

Garnet er Muskat fra Garnstudio, egyptisk merciseret bomuld, blankt og blødt. Farven er dyb dyb rød - rødvinsrød og så er det bare så nemt at strikke jævnt. Jeg ved godt at der er delte meninger, Marie-Louise er ikke begejstret - men jeg er absolut forelsket!
Det er første men absolut ikke sidste gang jeg nyder kombinationen af Addi Turbo og Muskat.
Eneste lille klagepunkt er at garnet bliver "oversnoet" hvis det tages fra midten af garnnøglet, til gengæld er der ingen problemer hvis det angribes fra ydersiden.

Opskriften er let tilgængelig, et fikst lille hulmønster, små korte raglanærmer og derefter glatstrik på rundpind i laaaaang tid. Ægte idiotstrik, ægte kedsommeligt idiotstrik som har fungeret glimrende sammen med 1 fodboldkamp eller 3 fra Tyskland. Men jeg keder mig! Der mangler ikke ret meget, nærmest næsten ingenting - 5 runder mere så er det slut, men i aften gider jeg simpelthen ikke.
Jeg har en anden idé som jeg brænder for at afprøve og så må Green Gable altså vente lidt endnu.

Nu kører det ...

Bolden er i spil i Tyskland, Blogger er tilsyneladende kommet sig ovenpå sit ildebefindende, solen har frit spil fra en skyfri himmel og jeg har fået strikket et par sokker ....
Netop som sommeren gjorde sit indtog blev jeg færdig med et par sokker til mine egne fødder, perfect timing:o) Denne gang også med boomerang tå.
Opildnet af successen med hælen tænkte jeg at det måske alligevel ikke var så svært med en tilsvarende tå. I opskrifterne stod der "strik en hæl" og jeg tænkte sådan noget vrøvl, jeg skal jo lave en tå - men den er god nok. Hvis hælen foldes på den forkerte led er det tydeligt, selv for mig.


I opskrifterne stod der også at tåen skulle syes sammen med maskesting men der slap min tålmodighed altså op. Den blev strikket sammen og så vil jeg overveje maskestingene næste gang. For der bliver helt sikker en næste gang. Jeg skal nemlig også have afprøvet en teori som opstod via en mail fra Karen. Hun strikker på pind 2,25 og måske er det derfor hendes hæl er mere lukket end min? Eller også er det bare et spørgsmål om noget helt andet og så må jeg jo bare øve mig noget mere.

Garnet er en gave fra én i min fødselsdagsgruppe, jeg er mægtig glad for det og har gemt det til den helt rigtige lejlighed - det var så nu! Endnu engang må jeg med skam melde at jeg har glemt hvem det var - men tusind tak:o) Sokkerne er perfekte til en kølig sommeraften i sofaen med VM og strik, så de bliver brugt rigtigt meget i disse dage.

Lidt men godt

Så synger pinsen på allersidste vers og det er tid til at gøre status over produktionen: Ét par ragsokker str. 13. Huhej hvor har jeg været effektiv:o) Men tilgengæld er de så helt færdige og begge sokker har fået boomerang hæl. Enderne er hæftede og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal bruge dem til. Den lille størrelse valgte jeg egentlig mest fordi jeg hurtigt kunne komme frem til hælen.
Derfor er de nu lagt ind i skabet med små gaver og der kan de så bo indtil jeg får brug for en lille barselsting.

Boleroen har også fået hæftet de sidste ender, foto følger senere, så lidt er det trods alt blevet til. Nu vil jeg sætte mig i sofaen og nyde de sidste timer af fridagene i selskab med mit luksus kashmir. Det er fantastisk! Jeg drømmer allerede om mere, men ved godt at det ikke bliver lige nu, så jeg forsøger at gemme dette strikketøj til de helt stille hyggestunder.

Boomerang hæl

Jeg er egentlig ikke den store sokkestrikker. Jeg mestrer kun én slags hæl, den gode gamle med kile som min mormor har lært mig for mange år siden. Jeg har forsøgt mig med timeglashælen utallige gange, men ender altid med en uskøn række huller og lidt trævlen op. Det irriterede mig, for jeg vil så gerne lære det.
Egentlig havde jeg for en kort bemærkning fortrængt mine manglende evner, men Mette mindede mig om det:o) Og med udsigten til en halvlang køretur ned til min mormor og tilbage igen tænkte jeg, at det måske var nu jeg skulle prøve at knække koden.
Svaret er ikke i bogen, det viste jeg for jeg har læst DaVinci mysteriet, derimod skulle det findes syd for grænsen. I Tyskland fandt jeg den fantastiske "Bumerang-Ferse" - samme model som den Karen har strikket; Den hæl der startede hele balladen:o)

Her er der ingen "viklede" og "dobbeltviklede" masker, tilgengæld en masse dobbeltmasker og en forklaring på tysk som jeg ikke fattede ret meget af. Måske fordi jeg ikke har brugt det sprog siden jeg forlod gymnasiet i 1989.
Således udstyret med en stak udskrifter fra diverse tyske sider, Gyldendals den røde, 5 pinde og et nøgle garn satte jeg mig i bilen og vi drog afsted. Bjørn har ganske givet ment jeg var dræbende kedsommeligt selskab, ungerne faldt i søvn på bagsædet og han skruede op for radioen. Fuldt forståeligt for jeg var ikke specielt konverserende, ikke får vi nåede Bjerringbro og jeg med stolthed i stemmen udbrød "Yes nu er den der!".

Der er plads til forbedring, min hæl er ikke halvt så køn som Karens, men der er trods alt ingen huller og det er da en start.

Jeg plabrede løs om short row hælen uden huller, jeg var jublende men begejstringen var ikke helt gensidig. Når sandheden skal frem var han nærmeste fløjtende ligeglad, forstod ikke helt hvorfor jeg ikke bare strikkede den hæl jeg kunne i forvejen. Og jeg formåede ikke at forklare det, manden har trods alt et helt neutralt forhold til garn. Måske der kommer en forbi her som er mere interesseret?

Jeg har forsøgt mig med en trin for trin vejledning suppleret med lidt fotos.

Jeg har denne gang brugt "Twisted German Cast On". Det giver en lidt bredere og pænere opslagskant end den traditionelle syntes jeg. Det er ikke svært - der findes en rigtig god vejledning her.

Og nu til hælen...
Der er strikket i glatstrik og da jeg strikker ragsokker har jeg strikket et par runder med rib på 2. og 3. pind, glat på 1. og 4. pind. Et eller andet sted har jeg læst at det anbefalede antal runder er 1/10 af det totale antal masker. Altså 6 runder hvis man strikker med 60 masker.

Hælen strikkes over halvdelen af maskerne. De fordeles på 3 pinde, med 1/3 på hver pind. Jeg har 20 masker fordelt med 7-6-7.

Strik alle masker ret på 1. pind og vend.

Første dobbeltmaske strikkes i første vrangmaske. Garnet som du har omkring fingeren føres til vrangsiden, altså den side der vender mod dig. Her føres den parallelt med masken som sidder på pinden bagud. Træk i garnet så de to tråde fra sidste række kommer frem. Sæt de to tråde på pinden og stram garnet. Strik alle andre masker på pindene vrang og vend.

Dobbeltmasken på retsiden startes som hvis du skulle strikke en vrangmaske. Stram garnet og de to tråde fra sidste pind kommer til syne. Sæt dem på pinden og strik ret på alle pindene indtil du kommer til dobbeltmasken fra sidste pind. Vend og lav en ny dobbeltmaske, så der nu er 2 dobbeltmasker på pinden.

Fortsæt sådan indtil alle masker på de 2 yderste pinde er dobbeltmasker. Maskerne på den midterste pind udgør det midterste af hælen og skal hele tiden strikkes ret.
Herefter strikkes 2 runder over alle masker, også dem "ovenpå foden". Dobbeltmaskerne strikkes som én maske, antallet af masker på hælpindene er nu igen 7-6-7.

Strik de 6 midterste masker ret, strik 1 maske på venstre pind og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik de 6 midterste masker vrang. Strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik ret til du kommer til dobbeltmasken fra sidste gang. Den strikkes som én maske, strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik vrang til du kommer til dobbeltmasken og .... Sådan fortsætter du med at strikke én maske med på hver pind indtil de alle er strikket med.

Herefter fordeles alle maskerne igen på 4 pinde og du fortsætter med foden.

Puha det er godtnok svært at forklare, håber billederne hjælper. Ellers er der en tysk forklaring her. Hælen findes på side 4.