Sidste weekend deltog jeg i et fantastisk arrangement, et kreativt pusterum i en hektisk hverdag. Og det var åbentbart lige netop det der skulle til for at tænde min indre strikkeflamme igen.
Svendborg vandrehjem dannede rammen om Webstriks årlige strikkefestival – og det var skønt !!! Tre dage hvor jeg bare kunne læne mig tilbage og nyde; Slappe af og spise og strikke og snakke og grine og hygge og ...... Tusind tusind tak allesammen for en fantastisk oplevelse.
Jeg havde medbragt et helt ”jomfrueligt” strikketøj – Linnea fra Rasmilla. Udvalgt helt specifikt fordi jeg kender Sannes opskrifter og ved, at de bare skal strikkes. Der er ikke noget tricky ved dem, ting der skal regnes efter eller om, de fungerer – og den slags er vigtigt, når der også skal snakkes og grines.
Farven blev Coffee, fordi den er smuk og fordi jeg mangler en ”klassisk” brun cardigan. Og nu går det bare derudaf.
Jeg husker at lave knaphuller undevejs, alt imens jeg leder efter det sted hvor den skulle blive kedelig at strikke. Jeg har hørt, at det sted findes men ..... ja jeg leder stadigvæk.























