onsdag, november 17, 2010

Så gik der tid med det

Den ene dag tog den anden - og pludselig kan jeg se tilbage på mange ugers hverdagsliv. Uger fyldt med skønne oplevelser, dejlige trivialiteter, hektiske øjeblikke og et sving på livets landevej.
For et par uger siden rundede jeg et hjørne; Et som efter sigende dømmer mig "fyrre, fed og færdig" men ..... Det er jeg altså ikke.
Okay de fyrre kan jeg ikke løbe fra - og det har jeg sådan set heller ikke lyst til. Men fed og færdig den køber jeg ikke!!

Jeg glæder mig dagligt over, at jeg har fået skabt en hverdag som giver glæde og livslyst.
Der er stadigvæk dage, hvor det hele går over stok og sten i et hæstblæsende tempo, men det er vel "blot" en del af livet som børnefamilie. Der er dage hvor to-do listerne vokser sig enorme og butiksarbejdstider betyder, at jeg er den absolut sidste der finder vej til sofaen om aftenen, men ..... Der er også mange af de rigtig goe´overskudsagtige dage.
Og selvom man ud fra bloggens liv eller mangel på samme, ikke skulle tro det, så bliver der strikket i det lille hjem. Små ting og store ting og rigtig mange ting som mangler knapper. Mon ikke jeg lige skulle notere det på morgensdagens do-to ......

3 kommentarer:

britt sagde ...

Tillykke, tillykke - kæmpestort tillykke!!!
Knus,
Britt

hanne sagde ...

jamen tillykke med dagen :) fyrre frisk og frejdig ??? God fornøjelse med monteringen :)

SIDSEL sagde ...

ET STORT TILLYKKE MED DAGEN!! VI ER MANGE SOM ER GLDE FOR DU SLIDER I DIN LILLE FINE BUTIK. TAK FOR DET.
SIDSEL, AALBORG