Junior Folklore

Jeg havde glædet mig til at strikke Folklore – lige siden jeg en dag i sensommeren så Annes vidunderlige cardigan. Begejstringen kendte derfor ingen grænser, da jeg fik fingrene i opskriften og .... så kunne det kun gå for langsomt. Jeg skøjtede let og fint og frejdigt udenom alt det der med strikkefasthed og små prøver. Tænkte at det gik nok og så strikkede jeg ellers .... hurtigt!
Normalt strikker jeg en tand strammere end gennemsnittet – når jeg strikker hurtigt bliver det tre eller fire tænder mere. Jeg ved det godt, men jeg havde jo så travlt med at strikke, så .....

Resultatet blev skønt, jeg nød farvernes spil mod den smukke grå og nåede pænt langt. Sådan cirka 7 kuberækker ned før jeg besluttede at teste størrelsen. Det skulle jeg så nok have tænkt på lidt før, for jeg var i sandhed ude i et slim slim fit. En model som jeg aldrig nogensinde ville få en chance for at knappe.
Jeg smed mit strikketøj over i hjørnet i ren arrigskab over, at jeg da for pokker ikke lige havde lavet den strikkeprøve – og så lå det en uges tid eller to. Lige indtil jeg pludselig fik den tanke, at Maria måske kunne passe den. Det ku´ hun – den var faktisk helt perfekt.
Den fik lige et par omgange mere med kubemønstret og de ekstra masker blev fordelt sådan lidt på slump. Og så tog jeg ellers fat på det lange lige træk med den ensfarvede grå.
Undervejs har vi jævnligt diskuteret design – Maria og jeg. Nu hvor jeg alligevel er ude i en ”ny” model, så er der jo ligesom frit spil. Lige pt. er vi ude i noget vestagtigt noget, men måske kommer der ærmer; Det vil tiden vise. Det eneste der er helt sikkert er en stolpelukning, som jeg er ved at samle mod til. Jeg tror måske, at jeg ved, hvordan den skal kringles. Alternativet med hæftning at en lille millione løse ender – er jo ikke et reelt alternativ.