Fiona

Da Sanne for nyligt viste sine nye designs frem, røg de øjeblikkeligt ind på min to do. De små trøjer er noget af det skønneste jeg længe har set – og de skal strikkes!!

Vi har en fætter og en kusine som stadigvæk har den rette størrelse, men jeg var da lige lidt ærgerlig over, at mine egne unger er blevet for store.
Sådan gik jeg rundt et par dage og tænkte ØV! Men så var det, jeg kom i tanke om, at Sanne jo ”altid” selv laver om på de opskrifter, hun strikker efter. Og så var det vel egentlig helt i tråd med designeren, hvis jeg lige regnede lidt videre på hendes.

Herefter var der ikke langt fra tanke til handling.
Opskriften ankom inden jeg nærmest fik set mig om – og herfra var det kun et spørgsmål om at regne den ud.

Jeg startede med 150 masker, strikkede rundt og skippede knaplukningen bagpå. Halskanten blev forlænget med en ekstra farverapport, for at give lidt mere ”gods” til den større størrelse. Og så har jeg lavet lidt flere udtagninger fordelt på 3 omgange.
Ærmegab og udtagninger på det første mønsterstykke er lavet helt efter opskriften, med forstykke og bagstykke strikket hver for sig. Men herefter er det samlet, fordi jeg ikke gider de lange vrangpinde.
Jeg gætter på, at Sanne har strikket frem og tilbage for at undgå, at det ”drejer”, men det er så en risiko jeg tar´ med. Maria står alligevel sjældent stille mere end 2 sekunder ad gangen, så drejer hun selv rundt og der er sikkert ikke et øje der opdager, at kjolen ikke følger med.
Da stykkerne blev samlet lavede jeg et par masker mere ved ærmegabet, så blev der plads til et ekstra hulmønster – og maskeantallet passer hele vejen rundt.

Hulmønstret minder mig om dengang jeg strikkede Violet – uden sammenligning i øvrigt, for denne opskrift er velskrevet og let tilgængelig. Måske Sanne kunne tænke sig et bijob i korrekturafdelingen hos de damer Isager ? Det ville da vist være et ønskescenarie for os alle.

Mit 4-4 billede

En sjov lille leg breder sig gennem blogland; En leg som i al sin enkelthed går ud på at vise det 4. billede i den 4. fotomappe frem. Det her er mit.

Det er af ældre dato, fra dengang ungerne var små og fulde af spilopper.
Dengang vindueskarmerne var ryddet for alt, fordi jeg var træt af at samle ting op fra gulvet. Dengang de kunne kravle rundt ovenpå Kasper, uden at nogen led overlast.
Og hvorfor den store hund så iøvrigt ligger oppe i sofaen, ja det kan jeg ikke give dig nogen som helst forklaring på.

Billedet er en del af en hel lille serie, som jeg ikke mindes, at jeg har været fotograf på. Jeg ved godt, at Bjørn vil påstå, at det bare er fordi jeg har glemt.... men jeg tror nu mere på, at det er ham, som har trykket på knappen.

I princippet er det også fuldstændigt ligegyldigt, så vi droppede diskussionen og tog i stedet en tur rundt i de andre mapper fyldt med gyldne øjeblikke. Pludselig kunne vi tydeligt huske .... den første fødselsdag og de første skridt men også alle de udrullede staniolruller og de iturevne reklamer. Det var skægt - og kan varmt anbefales.

Topstykke

Efter de to små strømpeprojekter hvor begejstringen var sådan lidt okay-det-er-strikket-og-jeg-er-glad-agtig, så kommer her et indlæg skrevet med hænderne helt oppe over hovedet.
Jeg er blevet færdig med mit Topstykke og begejstringen kender ingen grænser. Hvis jeg bare havde vidst, hvor lækkert det i virkeligheden er, så havde jeg strikket meget meget hurtigere men .... sket er sket og det var i sandhed et kedeligt strikketøj.
De første par omgange eller 10 krævede lidt omtanke, men derefter var det egentlig bare derudaf i kedeligt kedeligt glatstrik.
At starten er kringlet og dårligt skrevet ja det har du sikkert allerede læst tusinde gange før. Det er gamle nyheder, ligesom historien om alle de Topstykker, som ikke passer i størrelse men ..... Ja min passer altså perfekt – også selvom jeg har strikket en medium. Og den har ikke været i tumbleren.

Jeg strikker forholdsvist stramt og ramte strikkefastheden lige i øjet på en pind 3½. Dog er den nederste kant strikket på en 3´er for at udgå at den flagrer – og det virker.
Jeg har strikket den længere end opskriften foreskriver, lige indtil der ikke var mere garn. Og lad det bare være sagt, der er rigtig meget garn i de nøgler. Resultatet er blevet en Topstykke kjole, som jeg allerede nu ved at jeg kommer til at bruge rigtig rigtig meget; Længden er perfekt til strømpebukser og lange støvler.
Den ekstra længde betyder dog også at der er relativ større belastning på halskanten, som havde en lille tendens til at vokse. Det gad jeg ikke, så den fik en lille elastiktråd hele vejen rundt – og nu sidder den lige hvor den skal være.


Faktaboks

Garn: Geilsk 100% uld, frv. 18 grå

Opskrift: Topstykke fra Geilsk - købt som kit. Strikket på pind 3½

Ændringer: Nederste kant er strikket på pind 3, og så er der syet en tynd elastiktråd i halskanten

Luxuz-O-Meter: Nope ikke denne gang.