Hip hip hurra

Lige om lidt tager ungerne hul på deres sommerferie, men inden da er der lige én sidste fødselsdag i klassen. Vi giver penge i gave og sådan har det været det sidste års tid fordi ..... Ja fordi jeg ikke orker indkøbsseancerne i legetøjsbutikken med to børn, som ofte er trætte efter en lang dag i skolen. Og det, de gange hvor jeg har indkøbt lidt lager til dens slags gaver, altid endte med at ungerne overtog det meste inden det kom i brug. Det var rent tilsæt, så nu har jeg altså bestemt, at vi giver penge og den beslutning er ikke til diskussion.

Tilgengæld er indpakningen af de 60 kroner genstand for livlig debat; Jeg er åben for de fleste forslag og ungernes fantasi fejler ingenting.
Vi forsøger at ramme festens tema og ender som regel med en idé, der også udgør en lille kreativ weekendaktivitet. Denne gang har galler Jens inviteret til Olympiske lege med Asterix og Obelix – og vi var egentlig ude i noget med hule papmache sten. Men inden vi nåede så langt, havde taperklisterbutikken låst døren for weekenden og vi måtte køre tomhændede hjem igen.

Tænke, tænke, tænke .... og frem fra gemmerne kom en hjelm, som Kristian ikke længere kan skrue ned over hovedet og en guldspray fra sidste jul. Ungerne cyklede ud efter lidt sten og kom selv på idéen med græsstrå og den lille blomst. Der blev sprayet til den store guldmedalje - og kortet skrevet i cirkler gav jo næsten sig selv.

Ud af ingenting kom en indpakning som ungerne glæder sig til at give videre. De er stolte over egne evner og jeg glæder mig med dem – allermest fordi vejen til det fine resultat også var dejlig.

Jubiii

Der er meget godt at sige om skarpe knive. For eksempel at de er meget skønnere at arbejde med end de halvdøve modeller. Men også at de, når uheldet er ude, giver helt rene, nærmest kirurgisk snit som relativt hurtigt vokser sammen igen. Efter en lille uges tid er min tommeltot atter klar til strikkepindene og der er glæde i det lille hjem.

Strikkestilen er stadigvæk en kende løsagtig og ujævn, så jeg har besluttet at gemme mit lille luksusprojekt lidt endnu. I stedet har jeg kastet mig over et projekt, hvor de ”grimme” masker ikke gør den store forskel; En lille trøje fra Navia som skal valkes til slut og viola ..... så er der ingen som kan se hvor ujævnt det engang har været. Genialt koncept!

Det er et skønt skønt strikketøj – okay det er ikke en opskrift som vi kender dem fra Falkenberg og Høxbro. Den er sådan lidt suduko agtig, men når først koden er knækket, er det fuld fart frem og det fungerer perfekt som tilbehør til en EM kamp eller to.
Denne opdagelse har medført lidt for lange aftener i sofaen de sidste par dage. Skønne aftener som jeg har betalt regningen for de efterfølgende morgener, når vækkeuret har ringet alt alt for tidligt. Men lige nu er det altsammen glemt – for weekenden venter forude og jeg kan strikke igen!!!

Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.

Ludo

Mens jeg venter på, at tommeltotten gror sammen igen, har jeg kastet mig over lidt af det ellers så kedelige montering. Det var venstre hånd, som lagde finger til og intet forhindrer mig i at håndtere en nål – nu heller ikke den uimodståelige lyst til at strikke videre på noget nyt og mere spændende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I kurven lå en næsten færdig Ludo; En vidunderlig model som det er en fornøjelse at strikke, men også en model som hæver sig over gennemsnittet i antal løse ender. Der var mange, faktisk så mange at jeg havde underholdning nok til en hel lørdag aften. Men nu er det overstået og resultatet ses her.

Det skulle have været den 3. i rækken af julegaver men et eller andet gik galt – ja altså ikke noget ukendt et eller andet, for jeg kender godt svaret. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg er blevet ramt i nakken af min egen ulyst til at lave strikkeprøver og ..... Ja hvis det havde været brætspilsudgaven af Ludo jeg havde været i gang med, kunne man vel tale om, at jeg var blevet slået hjem.

Jeg har strikket i Bambi fra Grignasco, fordi det er et vidunderligt garn som kommer i de skønneste farver, og det har uden diskussion været en fornøjelse. Jeg har nydt hvert et øjeblik og gør det gerne igen, men næste gang husker jeg lige, at der smutter en størrelse ved den udskiftning. Det der skulle have været en 3 års model, endte som en lidt bred størrelse 1 år.
Da jeg opdagede misæren, overvejede jeg kortvarigt, om jeg skulle strikke det hele om men .... så valgte jeg alligevel den lette løsning. Jeg trævlede lidt af ærmerne, så de nu har en længde der passer til resten af kroppen og med lidt held finder jeg vel også en lille dreng i den rette størrelse.

Faktaboks

Garn: Bambi fra Grignasco frv. 416, 173, 185 og 502

Opskrift: Ludo fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3, str. 3 år

Luxuz-O-Meter: Nej da ......

For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.

En pigekjole

Næste bud på en julegave af den hjemmegjorte slags; En pigekjole designet af Annette Danielsen - her i skøn forening med Isagers vidunderlige lavendelfarvede Alpaca Wool.

Da jeg under min Tour de Århus købte garn og opskrift, var det mest noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kendte nogen i en alder som kunne bruges men .... da jeg først kom til at kigge nærmere efter, opdagede jeg, at opskriften også indeholder en størrelse 5 år. Og så blev der ellers slået masker op i en susende fart, for min trang til at strikke netop denne model var overvældende.

Mens jeg strikkede, var jeg flere gange usikker på, om størrelsen måske alligevel ikke kom til at passe. Jeg troede, den blev for lille, men så blev kjolen vasket og ..... ja jeg er sådan set stadigvæk i tvivl om størrelsen, men nu syntes jeg helt ærligt, at den ser lidt stor ud. Jeg trøster mig, at det er den vej rundt – og at pigen, som finder kjolen under sit grantræ, før eller siden vokser sig til et perfect match.

Under alle omstændigheder har jeg nydt strikkeriet i fulde drag. Vidunderligt garn og næsten fejlfri opskrift men ... det er trods alt en Isager ting og det skinner desværre igennem, hvis man som jeg kaster sig over største størrelse.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: En pigekjole fra Isager. Strikket på pind 3, str. 5 år

Luxuz-O-Meter: Nej da - heller ikke denne gang. Men det gør ikke så meget, når strikkeriet er så lækkert, som det her har været.

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.