Tissueholdere

Der er ikke noget her I ikke har set før. Idéen er tyvstjålet fra Mette, men det gør dem jo ikke mindre skønne.
Inde under hørstof og perler gemmer de på et smukt indre af guld og silke, så man ikke føler sig helt snydt, når den sidste serviet er brugt.

En nydelig stak tissueholdere ligger klar til mandag morgen men skolen får nu ikke dem allesammen. Jeg nupper lige nogen stykker selv. En til en kær kollega som har fødselsdag i dag. En til oldemor som har fødselsdag i december men aldrig ønsker sig noget. Jeg plejer at sende hende en smuk buket, det får hun også i år, tissueholderen bliver en ekstra lille overraskelse i postkassen. En bliver pakket sammen med nogle lidt kedelige lys, jeg har købt til en lille decemberleg, vi har på jobbet. Og så gemmer jeg lige én mere. Hvis nu der kommer endnu en forglemmelse, når vi for alvor går i gang med julemåneden.

Hastværk er lastværk

I min iver efter at komme i gang ved symaskinen i går, glemte jeg alt om faktaboks og links til Anika. Det er gjort nu – her søndag hvor tempoet er sat gevaldigt ned ovenpå gårsdagens udskejelser. Det er tid til stille sysler og måske en lille middagslur.

Anika

Den første af de planlagte gaver er netop nu på vej til lagkagefest i Århus. Kusine Freja har fødselsdag, én af den slags hvor der stadigvæk er lyserøde gaver på ønskelisten. Ungerne har købt hver en lille ting og Bjørn har så fået det ærefulde hverv at overrække mit bidrag til festen. Jeg bliver herhjemme, for i aften har jeg en aftale med en flok kollegaer i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Det er længe siden jeg sagde ja tak, da cheferne inviterede til middag og vinterrevy, så sådan må det være.

Jeg har strikket en Anika til kusinen og ville ønske, at jeg nu kunne skrive et sprudlende boblende indlæg. Jeg havde glædet mig stort til at få den model på pindene – alt talte for at det skulle blive en vidunderlig oplevelse. Jeg mener DesignClub og rib strik – i modsætning til andre er jeg en fan. Jeg tænkte at intet kunne gå galt men ..... også i mine øjne er modellen fejldimensioneret, jeg har afkortet ærmerne og forlænget kroppen men er ikke sikker på, at det er helt nok.
Garnet er Arwetta ekstra fin merino og det var skønt at strikke med, faktisk var det en ganske vidunderlig oplevelse. Det er så blødt så blødt men .... efter selv en ganske forsigtig vask blev det noget slaskværk. Jeg er glad for at det er ribstrik, for så er der da håb om, at trøjen trods alt holder faconen lidt.
Alt i alt kan jeg kun håbe på at trøjen bliver et større hit hos Freja end den er hos mig – i det mindste er jeg sikker på at farven er lige i øjet.

Og med det håb vil jeg kaste mig over gaverne til julebazaren – der er lige et par timer inden jeg skal afsted og det er alt for længe siden jeg sidst har siddet ved symaskinen. Jeg glæder mig!

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 4142

Opskrift: Anika fra DesignClub. Strikket på pind 3

Ændringer i opskrift: Jeg har kortet 3 cm af ærmerne og lagt tilsvarende til kroppen

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang

Panik

Der er gaver på pindene i disse dage. Nogen lander under et træ et sted i Danmark om en måneds tid, men inden vi når dertil har vi i familien 1 2 3 .... mange fødselsdage og ingen skal snydes.

De mange gaver kræver lidt planlægning men det gør ikke noget for jeg er god til den slags; Der er lavet lister. Lister over store gaver og små gaver, gaver til festerne og dem til alt det andet julefestivitas. Der er truffet beslutninger om hvilke gaver vi køber os til og hvilke vi laver selv. Alt var under kontrol, lige indtil ungerne kom hjem fra skole idag.

Jeg vidste godt, at der er julebazar på skolen i næste weekend. Hvad jeg ikke vidste er, at familierne plejer at donere en gave eller to til noget amerikansk lotteri halløj.
Der var lige et øjeblik hvor jeg kunne mærke panikken; Weekenden har et forholdsvist stramt program, hverdagen er i forvejen tæt besat og nu troede jeg jo lige, at vi havde styr på det hele.

I sådan en situation er det godt med et lille – øøøøh – pænt stort velassorteret lager. Der er gravet stoffer frem fra gemmerne, symaskinen er gjort klar til start og med lidt held ligger der et par gaver i ungernes skoletasker mandag morgen.
Roen er genetableret og vi er klar til at nyde weekenden.

Parasol

Jeg har tidligere fortalt om den fantastiske weekend jeg tilbragte i Næstved, om det lækre garn og alle fremtidsdrømmene jeg tog med mig hjem. Men jeg har endnu ikke fortalt om min store opdagelse – og her taler vi virkeligt skelsættende begivenhed. Jeg så nemlig med mine egne øjne, at der rent faktisk findes strikkere, som bliver færdige med selv store projekter, så de også kan anvendes til andet end opfyldning i strikkekurven!!

Jeg så både Plissé og Parasol i aktion den weekend og det var åbentbart lige netop det der skulle til.

Ponchoen er jeg helt vildt glad for og den bliver brugt rigtigt meget. Også mere end jeg umiddelbart troede jeg ville. Alle mine bekymringer, om hvorvidt man kan foretage sig andet end at sidde musestille i en så kropsnær model, er gjort til skamme. Jeg kan nok godt komme i tanke om en situation eller to hvor den ikke vil være så praktisk, men indtil nu har jeg på intet tidspunkt følt mig fanget i min Parasol.

Garnet er underskønt og jeg glæder mig allerede nu til næste gang, for sådan én bliver der afgjort. Kombinationen af Isagers Alpaca Wool og Spinni er genial; Det er blødt men stadig sprødt. De to garner giver tilsammen et skønt tweedet udseende og de ligner det de er – uld når uld er bedst. Resultatet er elastisk men også i den grad formstabilt og jeg er overhovedet ikke bekymret for at ponchoen vil vokse med opgaven, heller ikke selvom der er rigtigt mange retriller.
Retriller som jeg for øvrigt strikkede på rundpind så halvdelen af den er egentlig vrangmasker. I modsætning til Britt holder jeg nemlig rigtig meget af vrang og knapt så meget af sammensyning – men sådan er vi jo så forskellige.


Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 019 og Isager Spinni frv. 10S

Opskrift: Parasol af Marianne Isager. Strikket på pind 4

Ændringer i opskrift: Et par stykker. Der er èn maske for meget i opslåningen og så begyndte jeg indtagningerne efter ca. 30 cm

Luxuz-O-Meter: Nej ikke på Strikkekurvens, men på mit hverdags luxuz-O-Meteret ligger den tilgengæld højt

Tidligere posts om denne poncho findes her

Smile

Strikkeberetningerne trænger sig på men de må lige vente lidt endnu. I ugen der gik sendte Britt nemlig en hilsen til mig – en hilsen i form af en award og nogle meget søde ord - og det vil jeg gerne sige tusind tak for! Jeg blev selvfølgelig mægtig glad for awarden men allermest for ordene. Jeg tror simpelthen ikke, at du aner hvor gold en jord de faldt på.

Vi vælter rundt i langtidssygemeldinger og store aftenspisninger på jobbet i disse uger; Ikke nogen god kombination skulle jeg hilse og sige. Tempoet har været hektisk, lunterne korte og ordene til tider knubbede imellem ellers så nære kollegaer.
Det kræver overskud at gå på arbejde og det kræver det for så vidt også at være hjemme i disse dage. Bjørn er blevet ramt af den dødelige variant af forkølelsesbacillen og der er ikke meget energi at hente på den front.
I sådan en situation er det dælme da dejligt med en internetfamilie som giver glæde. Og jeg blev glad – sådan helt ned i maven glad!

Med awarden følger også forpligtelsen at sende smilet videre ud i blogverdenen. Jeg gør det gerne men sidder alligevel med en lille smule berøringsangst for opgaven. Jeg kan kun vælge 4 og det betyder, at jeg er nødt til at vælge nogen fra. Min blogverden er stor – og selvom du måske ikke lige er én af de 4, så skal du vide at også du er med til at gøre min verden stor og smuk – Tak for det!!!

Jeg ved ikke om der er regler for denne award – regler om hvor den må sendes hen og til hvem, men jeg har valgt at vælge med hjertet. I alle familier vil der altid være en yndlingskusine, en ekstra skøn moster eller en glad onkel med en underfundig humor, som altid bringer et smil frem. Mennesker som man på den ene eller anden måde føler sig ekstra tæt forbundet med og sådan er det også her. Mette, Helle, Britt, Tina – You make me smile!

Og med disse smil vil jeg gå videre med en weekend hvor kalenderen er tom og tiden udelukkende bliver brugt på lystbetonede aktiviteter. God søndag derude!

Bitte små skridt

Der har været stille her på bloggen det sidste stykke tid, men det er blot et udtryk for, at jeg har levet et intenst liv på andre fronter. Den slags liv som giver gode oplevelser og dejligt samvær, men også tvang mig til at prioritere min tid. Og denne gang blev det altså den virtuelle Strikkekurv som endte nederst på listen.

Lidt længere oppe på listen – nej helt ærligt meget længere oppe – stod den virkelige strikkekurv. Den har levet et ganske forrygende liv imens jeg har været væk herfra. Der har været små projekter og store projekter, strik til ude og strik til hjemme. Noget af det sidder stadigvæk på pindene men der ligger også flere færdige projekter, som jeg glæder mig til at fortælle om i den nærmeste fremtid. Der er afsluttede projekter iblandt som er lidt større end disse sokker men et eller andet sted skal jeg jo starte – og nu blev det altså her.

Sokkerne har været mit pausestrikketøj på arbejdet og som sådan fungerer den lille størrelse perfekt. Når pauserne er få og små – og det har de været de sidste par uger, så er det rart med et lille bitte projekt hvor selv få minutters strikkeri giver synlige resultater. Og selvom jeg havde tigergarnet med i min taske i rigtigt mange dage, før der endelig var to sokker klar, så har det været et dejligt projekt; Et lillebitte frihul i en ellers lidt hektisk arbejdsdag. Og de små bitte ragsokker ja dem bliver jeg vist aldrig træt af at strikke.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger fra Opal

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: Ja da! Lidt har også ret 20 g lagergarn forøger luxuz-O-Meteret med 1 %