søndag, oktober 14, 2007

7 skarpe fra skuffen

Kampen mod hængepartierne går fremad, der bliver strikket og hæklet lidt hver dag og inden længe så skulle der gerne komme en sand kavalkade af færdige projekter fra Strikkekurven. I mellemtiden snupper jeg lige de 7 skarpe om mig som Elin og Sanne har spurgt efter.



  • Jeg er som udgangspunkt næsten altid glad men .....
  • Jeg er en kvinde med temperament og jeg kan godt blive sådan edderspændt rasende.
  • Jeg elsker et glas iskoldt Coca Cola - den ægte vare med masser af sukker.
  • Jeg bliver sur og muggen, når jeg er sulten.
  • Når jeg strikker, hækler og på anden måde leger kreativ er jeg ofte meget mere interesseret i selve processen end i produktet. Jeg har flere trøjer, som jeg aldrig bruger, men holder meget af alligevel - fordi de var sjove at lave.
  • Jeg er meget impulsiv og hvis jeg først har fået en idé, kan det kun gå for langsomt med at komme igang.
  • Jeg er et snøvlehoved til at få monteret og hæftet de sidste ender. Det ender ofte med, at jeg har en stor stak, som bare ligger og venter på, at jeg får fundet en nål frem.


Nu er det så meningen, at jeg skal tagge 7 andre, men denne lille leg har vist været langt omkring allerede, så jeg lader den hænge her.


Ingen kommentarer: