Anden del er strikket og den mystiske stola har fundet sin aflange form. Egentlig troede jeg at vi var igang med at strikke på skrå, men da jeg så mønstret til clue 2 var det tydeligt, at det her bliver en stola med spidse ender.
Det er skægt med disse gætterier; I princippet strikker jeg jo løs på noget som jeg ikke aner noget som helst om. Jeg kender hverken form eller indhold men hygger mig gevaldigt med mere eller mindre intelligente gisninger.
Jeg floppede fælt med mit bud på faconen og kunne i sidste uge end ikke overbevise mig selv om at jeg kunne gætte et tema. Nu hvor jeg har fået afsluttet clue 2 har jeg dog .... tja et forsigtigt bud.
Jeg sidder med en fornemmelse af en fransk lilje. Et eller andet siger: Den franske revolution - Ludvig den 16. - Marie Antoinette ???
Jeg har ikke tænkt mig at sætte hverken hus eller mand på højkant. Jeg ejer ikke en høj hat og har absolut ingen intentioner om at æde naboens.
Jeg forbeholder mig alle rettigheder til at ændre mening mindst 100 gange men lige nu er det altså mit bedste bud.
4 kommentarer:
Tjah - jeg gættede også på, at det skulle strikkes på tværs, men... ;-)
Sjovt at følge med i dine gætterier, Helle! Det bliver dælme smukt! Men jeg fatter endnu ikke helt hvorfor hun anbefalede hvidt eller sort - din farve er altså en smuk variant.
KH Britt
Uanset hvad det ender med at blive, så er det spændende at følge :-)
Flot ser det ud, det er sikkert.
...respekt! hilsen én der ikke en gang har færdiggjort et prinsesvøb påbegyndt i marts 06.....
Send en kommentar