Vi kender det nok allesammen? - De der små ting i hverdagen som egentligt er ligegyldige men alligevel bliver en kilde til evig irritation.Her i huset handler det ofte om tæppe og puder i sofaen. Min familie - og her taler vi om hele familien - har et totalt anarkistisk forhold til placeringen af disse. Og sofapynten er ofte henvist til et liv på gulvet blandt hundehår og andet krummeri.
Det har irriteret mig i årevis. Jeg har talt dunder - For helt ærligt hvor svært kan det være? Jeg har prøvet med utallige sukkersøde forklaringer om, hvor træls det er at folde tæpper og banke puder hver morgen, men indtil videre er effekten udeblevet totalt.
På et tidspunkt valgte jeg, at så skulle vi bare slet ikke have puder i sofaen! Men så mangler jeg dem om aftenen, hvor jeg gerne vil have én i ryggen når jeg selv får tid til at sidde ned.
I dag har jeg prøvet en ny taktik. Faderen har jeg opgivet - han er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde så da han var taget på arbejde, fandt ungerne og jeg stof og symaskinen frem. Jeg tænkte at hvis de nu fik lov til selv at sy et par puder så vil de måske passe lidt bedre på dem i fremtiden.
Om det virker - det vil tiden vise men om ikke andet så havde vi et par hyggelige timer og der er nye puder i sofaen.
8 kommentarer:
hm, idéen er god og pudene er söde. men om det virker, jeg er faktisk ikke sikker. har selv arbejdet med det samme problem i 20 år, og det bliver slet ikke bedre.
kh.fra Island
Frida
Problemet er det samme her, tror aldrig det bliver anderledes.
Hvor er de bare smukke - og mon ikke det hjælper når de selv har lavet dem??
Jeg tror det..
Du er vist ikke alene om pude-problemet.
Gider du melde tilbage om tricket virker?
For så vil jeg finde stof til nyt betræk på sofa-pynten her :-)
Hmmm, tænk jeg troede at puder skulle være på gulvet og tæppet i et hjørne - der er de i hvert fald oftest....
Men god taktik at inddrage dem - og resultatet er fint.
KH Britt
Hø hø.... det er som taget ud af vores "sofa-liv". Vores puder og tæpper er altid smurt ind i chokolade og ligger byltet sammen i den ene ende af sofaen eller halvvejs nede på gulvet, hvor hunden så kan ligge og snaske i tæppe- og pudehjørner med chokorester. Og om jeg så banker puder og ryster tæpper 10 gange om dagen, så er det alligevel det samme syn af tekstil-rod, der møder mig når jeg returnerer til stuen næste gang..... jeg har lært at leve med det ;o)
Ja, det kunne være, man skulle prøve det....på de gode dage befinder vores sofapuder sig i stuen...på dårlige er de alle andre steder.
KH Tina
PS Lucky-lucky moster Mette
Flotte puder! Spændende indfaldsvinkel ;-)
Jeg har ganske autistiske vaner når det gælder mine puder - bliver edderspændt hvis de står (ligger!) forkert. -Hvilket virker nogenlunde - for mit brok gider Husbonden alligevel ikke høre på hele tiden!
Send en kommentar