Afslutningsfest

I disse dage bliver der sendt invitationer ud; Britt frister med et Cashmere-o-meter II og Mette inviterer til Brug-hvad-du-har. Jeg har været tæt på at springe med på begge initiativer, men en gennemgang af min strikkekurv afslørede at det jeg har allermest brug for lige nu er en .... afslutningsfest.
Der ligger: En Zebra som mangler 10 takker og en lynlås. Et sjal som mangler det sidste royale touch. En halvfærdig glimmer kjole til Barbie. Et par Fetching som kun lige mangler en enkelt "tommeltot" plus det løse. Og så er der tre par sokker som mangler lidt hæl og tå.
Der er ikke meget arbejde tilbage, problemet er mere at ingen af projekterne rigtigt taler til mig. Men nu skal det være slut!!

Umiddelbart kunne man sige at det er oplagt til Mettes Brug-hvad-du-har men en del af hendes projekt er indkøbsstop og det duer ikke her. Jeg har nemlig set et preview fra det kommende Interweave og ligeså snart det ligger i min postkasse ryger der en bestilling afsted på garn til Refined Raglan; Hvis altså strikkekurven er tom.

Jeg er næsten sikker på garnet, det bliver luksus - og der røg så også deltagelsen i Britts projekt. For der er kun små projekter i min strikkekurv og jeg kan ikke, ligegyldigt hvor meget jeg snyder, nå at få skrabet "procenter" nok sammen til en trøje inden den 14. november.

Den næste uges tid byder på et par fødselsdage og andet godt som kræver min fulde tilstedeværelse. Jeg forlader bloggen for en kort bemærkning men vender stærkt tilbage med fornyet energi og forhåbentligt en stor stak afsluttede projekter.....

Kamæleoner

Så blev det efterår og ferie for de udvalgte; Hverken manden eller jeg var i blandt dem så vi har nydt en uge hvor der var rigtig god plads på vejene. Specielt turen hjem har været en fornøjelse med smukke efterårsfarver og udsigt til en hyggelig eftermiddag med ungerne. Jeg elsker efteråret og de kølige vinde men den faldende temperatur mindede mig også om et løfte jeg har givet for længe siden. Engang imens det stadigvæk var sommer lovede jeg en kær kollega nogle sokker til hende og hendes søn i bytte for en stor stak jeans til Kristian; Det er vist ved at være på høje tid.

De har haft frit valg i min kurv med strømpegarn og valget faldt på kamæleonen.
Normalt er jeg ligeglad med om mine sokker bliver ens - altså mønstret i selvstribende garn. Men nu hvor det var en "bestilling" gjorde jeg mig lidt ekstra umage og se så hvad der skete .... Garnet skippede lige en farve eller to og jeg må konstatere at også Opal er ligeglad med om sokkerne bliver ens. Eller også så gør de det med vilje, så man skal bruge ekstra meget garn fordi man skal lede efter et sted hvor mønstret passer ???
Den kommende ejer og hans mor er heldigvis også ligeglade bare sokkerne er varme - det er de !! Og kan tåle en tur i vaskemaskine og tørretumbler - det kan de !!

Faktaboks

Garn: 4-trådet Kamæleon fra Opal

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das Geniale Sockenbuch". Str. 38 og 31 på pind 2½

Sweet dreams

Så kom Kristians drømmefanger også på plads - den blev klar lige i tide til at sortere drømme lørdag aften og .....Natten har været rolig! Hvad end det er der virker - så virker det og vi er alle glade.

Kristians totem blev efter hans eget valg et lille stykke kaninskind og 3 blå perler. Kaninskindet er ikke fra egen jagt, blot et levn fra en gammel halskæde men symbolværdien er styrke og mod og det har han brug for. Kampen mod det natlige monster i form af Svampebob Firkant har været hård. Perlerne stammer som Marias fra en mor-barn buket vi fik da han blev født.

Processen har været skøn og jeg er rigtig glad for at jeg fik en anledning til at kigge lidt nærmere på indianernes filosofi. Der er mange skønne tanker som jeg ikke vidste det mindste om for bare tre dage siden.

Catchy

Faderen er i bedring .... men med to børn som døjer med de ondestes mareridt for tiden er det er stadigvæk begrænset med nattesøvnen. Og det kan ingen af os holde til i længden.
Vi har talt om at de onde drømme. Vi har forsøgt at tegne de modbydelige monstre med et humoristisk tilsnit men intet har hjulpet... Fredag forslog de så selv at vi kunne lave nogle drømmefangere. Jeg ved ikke selv hvor meget og hvad jeg tror på, men hvis de selv mener at det er løsningen, skal det i hvert tilfælde forsøges.

Maria havde hørt at hvis man hænger sådan en drømmefanger forkert så slipper kun mareridtene igennem og det var jo ikke meningen. Så jeg har lavet lidt research - min viden om indianernes tro er nemlig temmelig begrænset.

Historien om den første drømmefanger fortæller om en kvinde som engang for længe siden sad og syede i sin tipi. Da hun om aftenen pakkede sine ting væk, opdagede hun en stor edderkop der havde spundet sit spind og dækkede det meste af indgangen til kvindes bolig. Først ville kvinden ødelægge spindet og dræbe edderkoppen, men da hun så at edderkoppen havde flere små kugler i sit spind, hvorfra nye edderkopper ville komme fra, bad kvinden i steder for edderkoppen om at flytte sig. Edderkoppen blev så glad fordi den ikke blev slået ihjel sammen med sine børn at den samme nat samlede sine tråde og samlede dem til i hjul. I hjulet spandt den sit spind og forærede det til kvinden; Dette var den første drømmefanger.

Nette sorterer drømmene; Kun de gode slipper igennem og sendes via fjerene ned til den som sover under drømmefangere.

Stenene i midten af nettet repræsenterer ejerens totem og bør derfor vælges med omhu. I Marias drømmefanger sidder der et lyserødt hjerte, som hun selv har valgt og så 3 lyserøde perler; Perlerne sad oprindeligt på et bånd som forbandt en mor-datter buket vi fik da hun blev født. Jeg har gemt dem til en helt speciel lejlighed - og det var så nu.

Kristians drømmefanger er i støbeskeen; Den laver vi færdig senere i dag og i aften skal de så stå deres prøve. Om ikke andet så hygger vi os gevaldigt med processen og så er de jo kønne at kigge på.

Ud over stepperne

Kristians Zebratrøje er kommet godt ud af startboksen og jeg nyder hvert et sekund. Garnet er Kauni suppleret med nogle rester fra Isager og selvom det ikke helt løber lige langt på meteren så fungerer det fint. Og farverne er vidunderlige.
Opskriften er fra Vivian Høxbros hånd og jeg er som altid imponeret. Her er ingen fejl og mangler men tilgengæld en overflod af små lækre detaljer.
Hendes opskrifter virker måske lidt uoverskuelige ved første øjekast, men hemmeligheden er at de ikke skal læses - De skal strikkes!!
Og jeg har lært af bitter erfaring at jeg bare skal gøre som der står så skal det nok blive godt til sidst. De første masker skal efter opskriften "strikkeopslåes" - det tog længere tid end ellers, men jeg ved at tiden er givet godt ud. For når der om ikke så lang tid skal samles masker op til ærmer bliver overgangen helt usynlig - det er ren magi!

Et rigtigt dejligt strikketøj som jeg nyder i en tid som ellers ikke er helt til grin. Vi døjer med lidt snue og har det sådan lidt småskidt - ungerne og jeg; Faderen er tilgengæld blevet ramt af den dødelige variant. Vi håber vist alle på en snarlig bedring!!

En lille en til halsen

Nogen gange er tingene ikke helt hvad de ser ud til. Et tørklæde som ligner en million og ser temmeligt vanskeligt ud, kan nogen gange strikkes på en eftermiddag. Mens en lille bitte halsedisse som ikke ligner alverden kan gemme på utallige timer møjsommeligt arbejde.

Jeg har strikket frem og tilbage så mange gange i den forgange uge at jeg helt holdt op med at tælle. Der har været flandrende kanter, manglende indtagninger, skæve "kiler", alt for stramme aflukningskanter og .... Hvis der har været den mindste mulighed for at lave en fejl, så har jeg lavet den!!!
Det der skulle have været et lille hurtigt afbræk mellem et par trøjer blev et maratonprojekt som blev færdiggjort på min stædighed og intet andet.

Men intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg fik afprøvet magicloop-teknikken og det bliver ikke sidste gang den tages i brug. Når først det sidder i fingrene er det mindst ligeså hurtigt som at strikke med strømpepinde og så er der lige pludselig åbnet op for strømpestrikning på mine højtelskede Addi Turbo´s. Det vil jeg glæde mig til men først er der lige en efterårstrøje til Kristian som skal laves.

Ups faktaboksen - den var jeg lige ved at glemme.

Garn: Baby Ull fra Dalegarn frv. 90

Opskrift: Den "velkendte" fra Idena. Strikket på Addi Turbo pind 3½.

Ændringer i forhold til opskriften: Kanten er to lag glatstrik bukket om en vrangpind - som den ofte ses på norske trøjer. Det gør den mere stabil og knapt så flandrende.