tirsdag, marts 28, 2006

Up close and personal

Værsgo´ her er de så - de små forgyldte perler i nærbillede. Mit kamera kæmper lidt med zoom og gråvejr, men jeg håber at man trods alt kan danne sig et indtryk af perlerne.

Som noget helt nyt har jeg forsøgt mig med en opskrift.

Det er min debut; Jeg har gjort mit bedste men giv mig gerne et prej hvis der er uforståelige passager.

Kæde med forgyldte perler.

ca. 1½ meter silkesnor
1 rest Madeira Lamé i guld
15 træperler - 10 mm i diameter

Hæklenål nr. 1½

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i første lm.
2. omg.: 1 lm, 5 fm om ringen, afslut med 1 km i den første lm (=6 fm på omgangen)
3. omg.: 1 lm,* 1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm (=udtagning)*, gentag fra * til * omg rundt, afslut med 1 km i den første lm
4. omg.: 1 lm, 1 fm i hver fm omgangen rundt, afslut med 1 km i den første lm

Efter 4. omg. trækkes det hæklede på snoren, gennem hullet i den første hæklede ring. Herefter trækkes en perle på snoren og perlen lægges ind i det hæklede inden der tages ind igen.

Indtagning: *1 fm, spring 1 fm over*, gentag fra * til * til der er lukket helt om perlen.

"Forgyld" alle 15 perler på denne måde. Hæft enderne og lim perlerne fast på snoren med ca. 10 cm mellemrum.

Ingen kommentarer: